|
Af Helle Merete Brix, journalist og forfatter
Hvad fik den italienske økonom og journalist Loretta Napoleoni til at skrive en bog om international terrorismes økonomi? Hvad fik hende til længe før 11. september at researche på et emne, som ingen forlægger syntes interesseret i at udgive bøger om?
 Jo, Napoleoni var engang aktiv i den italienske feministbevægelse og visse af medlemmerne her havde den gode smag at slutte op om terrororganisationen De Røde Brigader. Dog ikke Napoleoni. Men Napoleoni kunne i forbindelse med sin PHD i begyndelsen af 1990erne få adgang til at interviewe medlemmer af organisationen. Her gik det op for hende i hvor høj grad terroristers arbejde og dagligdag drejer sig om økonomi. For der skal skaffes penge til terroraktioner, våben og safe-houses.
Det gik også op for Napoleoni, hvor tæt forbundne de europæiske og mellemøstlige terrororganisationer var. De Røde Brigader for eksempel, foretog regelmæssige "udflugter" til Libanon, hvor de købte våben af PLO. Våbene blev videresolgt i Europa til blandt andet IRA og ETA.
År senere, i 2003, udkom Napoleonis bog, der nu findes i ny udgave og hedder "Terror Inc - tracing the money behind global terrorism". Bogens mest interessante afsnit handler om økonomien i islamisk terrorisme. En hovedtese i Napoleonis bog, som hun også fremhævede da jeg talte med hende i København er, at der ikke er tale om et sammenstød imellem civilisationer, imellem kristendom og islam, men imellem forskellige økonomiske systemer.
Jeg er uenig med Napoleoni på dette punkt, og det er min væsentligste reservation over for bogen. Der er vel ikke noget overraskende i, at en økonom i særlig grad vægter dette aspekt. Men at mene, som Napoleoni, at religion blot er et redskab til rekruttering, at en væsentlig drivkraft bag sammenstøddet er islamisters ønske om at rense de muslimske lande for vestlig økonomis indflydelse finder jeg, er en forsimpling.
Alligevel er det helt berettiget, at Terror Inc er blevet en bestseller og har høstet fornemme anmeldelser i internationale aviser. Napoleonis bog rummer masser af interessante oplysninger, så som at den ny terrorøkonomi er et så hurtigt voksende system, at dens omsætning nu er på 1,5 trillion. Hvor andre iagttagere af Al Qaeda mener, at bin-Laden-netværket i dag er alvorligt svækket, argumenterer Napoleoni for at Al Qaeda er en mægtig fjende. Ikke blot ved organisationen, hvordan man udnytter Vestens egne finansielle institutioner. Al Qaeda har også haft en fænomenal evne til at indpasse sine aktiviteter efter de begrænsninger, som Vesten forsøger at lægge på organisationen og dens netværk.
Når USA for eksempel lukker træningslejre i Afghanistan, Sudan eller på Balkan, går al Qaeda i gang med at træne deres tilhængere "virtuelt". Man lægger terror-manualer ud på Internettet, der kun kan downloades på et givent tidspunkt og aldrig er on-line længere end en time. Tusindvis af potentielle terrorister kan nå at downloade for eksempel en vejledning i at lave en simpel og billig bombe, mens myndighederne ikke kan nå at spore kilden på Internettet.
Napoleoni påpeger i bogen, at amerikanernes introduktion af Patriot Act har betydet, at man har formindsket muligheden af at illegale penge og penge fra terror-netværk flyder ind i USA. Men da Europa ikke har gjort noget tilsvarende, er sådanne pengestrømme siden 11. september derfor i stedet flydt ind i Europa. Derudover gør Europas relativt nye fælles møntfod, euroen det i dag langt lettere at vaske kriminelle penge rene.
Bogen er bygget op med cases, interviews og grundige forklaringer om de forskellige økonomiske systemer og penge-kanaler, som terrorismen benytter sig af. Napoleoni har fin journalistisk formidlingsevne, og det gør bogen forståelig for de, der ikke til daglig beskæftiger sig med en økonomisk terminologi.
Men Napoleoni fortæller blandt andet om det økonomiske pengeoverføringssystem, som Patriot Act ikke kan få has på: Hawala-systemet. Dette system bruges i høj grad af islamiske terrorgrupper. Hawala er egentlig, skriver Napoleoni ironisk i bogen, helt i globaliseringen og dereguleringens ånd. Det er transnationalt, selvregulerende (hvis overførslen ikke sker, som den skal, kan det betyde døden for Hawala-operatøren), og det er hurtigt. Ved en Hawala-pengeoverførsel overføres ind imellem enorme mængder af guld og kontanter fra et kontor i Vesten eller et muslimsk land til et Hawala-kontor et andet sted i verden. Det sker helt udenom formelle instanser - der findes intet skriftligt på transaktionen - og kan nemt ske inden for 12 timer.
Hawala-systemet bruges ofte af afrikanske og asiatiske immigranter, der sender penge hjem til moderlandet. Men det var for eksempel også ved brug af Hawala-systemet, at Al Qaeda i 2001 sendte guld ud af Afghanistan til Dubai, hvorfra det blev videresendt. Og det var ved hjælp af Hawala-systemet, at en pro-kashmirisk britisk nødhjælpsorganisation i 2002 overførte penge til en terrorgruppe i Kashmir.
Hawala reguleres af sharia, ligesom de islamiske banker, der i dag findes flere hundreder af i USA og i tusindevis af i Europa, Afrika, de arabiske lande og Asien. Sådanne banker har altid som hovedformål at promovere islam. Bankerne tager ikke renter, men benytter sig i stedet ved enhver transaktion af zakat, den muslimske skat, der udgør 2 procent af klientens personlige formue. Zakat overføres til islamiske velfærdsorganisationer, og disse overførsler er "off the balance" og kan derfor ikke spores.
En række af islamiske nødhjælpsorganisationer er efter 2001 anklaget for at videregive penge til terrororganisationer. Også moske-netværket i Vesten sender penge til jihad. I 2001 sendte for eksempel britiske muslimer 2 millioner britiske pund til en terrorgruppe i Kashmir. Men i Vesten er "Wahabi-koloniseringen," som Napoleoni betegner saudiernes aktiviteter, mere diskret. Den består mest i at stifte islamiske velgørenhedsorganisationer, skoler og kurser. Men Saudi-Arabiens finansielle kolonisering har haft en en enorm betydning for blandt andet Albanien og Indonesien og de centralasiatiske republikker som Uzbekisyan, Tajkistan og Kirgistan.
I Tetjenien brød Tjetjeniens sekulære instanser ned efter den første krig i 1994-1996. I det politiske vacuum, der fulgte, skød små selvstyrende enheder frem, enheder regeret af islamiske militser, der var finansieret med saudiske penge. Tjetjenerne havde ringe modstandskraft over for dette fænomen og overfor de saudiske penge, der skulle bruges til at introducere wahabismen og sharia.
Også på Balkan er den gal. I 1998 aftalte bin Laden og den iranske Revolutionsgarde at Balkan skulle være hovedbase for terroroperationer rettet imod Vesten. I visse regioner af Bosnien og endda Serbien, er situationen stadig uden for kontrol, mener Napoleoni. Og også i den regulære økonomi ses den islamiske indflydelse. Jeg har selv på mine besøg i Sarajevo bemærket de glinsende fronter af de tyrkiske, iranske og arabiske banker, der skød op i byen, omtrent før genopbygningen efter borgerkrigen begyndte! Disse islamiske banker har, påpeger Napoleoni, omtrent været de eneste organisationer, med interesse i at investere i denne del af verden.
I Makedonien, i Kosovo og Albanien er narkoterrorismen en væsentlig indtægtskilde for islamisk jihad. Den militante kosovo-albanske organisation KLA finansieres i stor stil ved at smugle og sælge narkotika til Vesten og af penge-hvidvaskning. I det fattige Albanien, der efter kommunismens sammenbrud blev udsat for saudisk, finansiel kolonisering, er økonomien i dag i følge Napoleoni stort set i hænderne på islamiske bander.
Meget interessant er også Napoleonis beskrivelse af både Hamas`og PLO`s økonomiske operationer. Skønt jeg absolut fornemmer at Napoleoni politisk befinder sig på venstrefløjen, deler hun på ingen måde den europæiske venstrefløjs romantiserede opfattelse af Hamas og PLO. Hamas`mål er klart, en stat baseret på sharia. Des flere penge, des flere terroraktioner. Napoleoni har ovenikøbet opstillet en "cost-benefit-analyse" af selvmords-operationer. Skønt udgifter til sprængstof kan være ganske bekosteligt er disse operationer, som islamiske ideologer også har påpeget, en effektiv måde at gøre mest mulig skade for færrest penge. Det dyreste er som regel den økonomiske kompensation til selvmordsterroristens familie.
Napoleoni har i London interviewet PLO-medlemmer, der bor i fornemme huse og har styrtende med penge. Hun fremhæver, at Arafat har været genial med hensyn til sit valg af rådgivere, der har kunnet fortælle ham, hvordan og hvor, han skulle investere sine penge. Hans private formue er uden tvivl enorm. Delegationen, der mødte op ved Arafats dødsleje i Paris, må have ønsket at få svar på et enkelt spørgsmål: Hvor er Arafats private penge? Disse penge skal nemlig i høj grad, forklarer Napoleoni, i PLO`s korruptionsøkonomi også fremover købe udvalgte palæstinenseres loyalitet.
Napoleonis bog er et værdifuldt pionérarbejde, som andre måske ville kvie sig ved at kaste sig ud i. Pionérvirksomhed kan være farlig, både for ens sikkerhed og ens journalistiske eller akademiske karriere! Napoleoni understregede da også over for mig, at hun har måttet skrive bogen som uafhængig forsker og ikke er tilknyttet et bestemt institut. Og at den væsentligste kritik af bogen i øvrigt er kommet fra marxister, der ikke bryder sig om at Napoleoni hævder, at Osama bin Ladens diktomi er tættere på Karl Marx end på profeten Muhammed!
(Loretta Napoleoni: Terror Inc - The money behind global terrorism, Penguin Books, New York 2004, 480 s.)
Intervju med Loretta Napoleoni: What they don’t teach you at Harvard Business School
|