Innvandring

– Fullstendig uholdbart

Nye tall fra Danmark viser - nok en gang - at ikke-vestlige innvandrere og etterkommere er sterkt overrepresentert som langtidsledige trygdemottagere. I denne gruppen har 41 prosent ikke-vestlig bakgrunn, til tross for at de bare utgjør 11 prosent av den samlede befolkningen i arbeidsfør alder. Beskjeftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen kaller situasjonen fullstendig uholdbar, men mener som politikere flest at det skal la seg rette på. Som det klart fremgår av de siste årenes offisielle statistikk i Danmark såvel som Norge og Sverige, blir det et langt lerret å bleke.

Nye tall fra det danske beskjeftigelsesministeriet viser at hele 41 prosent av gruppen som har levd uavbrutt på arbeidsledighetstrygd i over ti år er ikke-vestlige innvandrere og etterkommere. Til sammenligning utgjør ikke-vestlige innvandrere og etterkommere rundt åtte prosent av den samlede befolkningen i Danmark, 11 prosent av aldersgruppen 18-64 år.

Hva gjelder gruppen asylsøkere viste Dansk Arbeidsgiverforenings tall at bare en av fire er i arbeid ti år i landet. Den avgåtte sosialdemokratiske regjeringen kalte tallene skremmende da de ble offentliggjort i mars 2015. I desember 2015 skrev da også gruppeformann for de danske Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, at erfaringene med integreringen av ikke-vestlige innvandrere viser at landet står overfor en sosial katastrofe og at partiet ville gjøre alt for å begrense antallet ikke-vestlige flyktninger og innvandrere.

Beskjeftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen sier at den voldsomme overrepresentasjonen tegner et bilde som er fullstendig uakseptabelt og i tillegg forklarer fremveksten av parallellsamfunn i Danmark.

Årsaksforklaringer

Seniorforsker ved Det nationale forskningssenter for Velferd (SFI), Vibeke Jakobsen, mener det ligger en rekke årsaker bak ikke-vestlige innvandrere og etterkommeres enorme overrepresentasjon blant langtidsledige:

– Nogle kan have været i Danmark i rigtig mange år og er aldrig blevet fast integreret på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om, at de ikke snakker særligt godt dansk, ikke har så mange medbragte kvalifikationer, og måske har nogen også dårligt helbred, siger Vibeke Jakobsen.

Hun forklarer, at det for mange vil det være frustrerende at være på uafbrudt kontanthjælp i så lang til, fordi man hele siden er i en udsat position. Vibeke Jakobsen peger samtidig på, at det det bliver sværere og sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet, jo længere tid der går.

– Man skal ikke sige, at det er umuligt, men det kan være meget svært. Det er en stor opgave for kommunerne, hvis de skal have alle de her mennesker i arbejde, siger Vibeke Jakobsen.

Jakobsens kollega ved SFI, forsker på etniske minoriteter Anika Liversage, har på sin side uttalt at årsaken til den lave sysselsettingen blant asylsøkere som ankommer ganske enkelt er at de ikke er i nærheten av å ha de kvalifikasjonene arbeidsmarkedet etterlyser.

De nye tallene fra 2015 dekker for øvrig over personer som har vært på kontanthjelp uten avbrytelser, dvs. i noen form for lønnet arbeid i så mye som en måned, i over ti år. Av de 9795 personene i denne gruppen, er 4042 innvandrere med ikke-vestlig bakgrunn. Tallene er tilnærmet uendret fra 2014, melder Ekstra Bladet.

Den største nasjonale gruppen langtidsledige er selvfølgelig etniske dansker, mens irakere, somaliere og statsløse (hovedsakelig palestinere) utgjør de nest største gruppene. Beskjeftigelsesministeriet understreker imidlertid at tallene skal sees i lys av at noen langtidsledige innvandrere med ikke-vestlig bakgrunn har dansk statsborgerskap og således befinner seg i gruppen dansk.

– Det er fullstendig uholdbart, sier beskjeftigelsesminister Jørn Neergard Larsen om det han kaller en “ekstrem overrepresentasjon”. Han mener det er på tide med en realistisk tilnærming til problemet og en bedømmelse av effekten:

– Når man ser på udviklingen af antallet af kontanthjælpsmodtagere i de senere år og på den etniske fordeling i kontanthjælpssystemet, så tegner der sig et billede, som er fuldstændigt uacceptabelt, og som i sig selv bidrager til en forklaring af, hvorfor der er udviklet parallelsamfund i Danmark.

– Hvilke knapper vil du så skrue på hos dig for at løse problemet?

– Det er helt åbenbart, at vi skal være i stand til at få mennesker med en vis arbejdsevne til at stille sig til rådighed med den arbejdsevne, de har. Det er meningen med både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Efter indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen er vi tvunget til at sætte meget skarpt på, at reglerne faktisk bliver efterlevet. At der i en så ekstremt grad er overrepræsentation af mennesker med en ikke-vest baggrund i kontanthjælpssystemet, er fuldstændig uholdbart.

– Det kræver umiddelbart en vis evne til at slippe uden om de krav, der stilles, hvis man skal være i kontanthjælpssystemet uafbrudt i mere end 10 år. Hvad får dig til at tro, at jeres tiltag kan hjælpe på problemet?

– Vi har bygget kontanthjælpsloftet op på en sådan måde, at det er meget attraktivt selv at have få timers arbejde. Hvis man for eksempel opnår seks timers beskæftigelse om ugen, så tjener man op til 3700 kroner efter skat om måneden. Det vil sige, at selv med seks timers arbejde om ugen, kan man fuldstændig frigøre sig fra alle økonomiske effekter af kontanthjælpsloftet.

– For det er ikke realistisk at forestille sig, at hovedparten mennesker, der uafbrudt har været ude af arbejdsmarkedet i mere end 10 år, får sig et fuldtidsjob. Men vi har gjort det attraktivt for dem at få fodfæste i bare nogle timer.

Det går seg visst ikke til med det første

Tall fra Danmarks statistik (DS) – danskenes svar på Statistisk sentralbyrå – har i en årrekke bekreftet at det ikke går utpreget bra med integreringen, hverken økonomisk eller sosialt. I desember 2015 viste DS` tall at straffelovsindekset til mannlige andregenerasjonsinnvandrere fra ikke vestlige-land er 152 prosent høyere enn den øvrige mannlige befolkningen. Samtidig hadde antallet sysselsatte innvandrere fra ikke-vestlige land falt fra 54,6 prosent i 2008 til 47,7 prosent i 2013.

Kriminalitet

Kriminaliteten er høyest blant menn fra Libanon, Ex-Jugoslavia og Marokko, som alle har dobbelt så høy kriminalitet som den samlede mannlige befolkningen i Danmark. Førstnevnte gruppes kriminalitet er tre ganger så høy. Mannlige andregenerasjonsinnvandrere fra ikke-vestlige land har den høyeste kriminalitetsindeksen på alle lovområder i 2014.

Kriminalitetsindeks. Kilde: Danmarks statistik.
Kriminalitetsindeks. Kilde: Danmarks statistik.

Mandlige ikke-vestlige efterkommere havde i 2014 et straffelovsindeks på 252. Det svarer til, at deres kriminalitetsniveau er 152 pct. højere end hele den mandlige befolkning. De tilsvarende indeks for ikke-vestlige indvandrere er 114, og for mænd med dansk oprindelse er det 98. Med et indeks på 43 for vestlige indvandrere og 94 for deres efterkommere havde disse to grupper de laveste kriminalitetsniveauer på straffelovsområdet i 2014.

Mænd fra Jugoslavien, Libanon og Marokko har højest kriminalitetsindeks

De højeste samlede kriminalitetsindeks ses hos mænd med oprindelse i Libanon med 257, Jugoslavien med 205 og Marokko med 199. Kriminaliteten blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er dermed dobbelt så stor som kriminaliteten blandt hele den mandlige befolkning i Danmark. På færdselsområdet har mænd med oprindelse i Libanon det højeste indeks på 316, mens mænd med oprindelse i Jugoslavien har indeks på 231 og Marokko på 190.

Mænd fra Libanon overtræder oftest straffeloven
En fælles tendens blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er, at lovovertrædelser på straffelovsområdet medvirker til at trække det samlede kriminalitetsindeks op. Det modsatte gør sig gældende blandt mænd med oprindelse i Kina, Norge, Tyskland. Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste straffelovsindeks på 301. Kriminaliteten på straffelovsområdet er dermed tre gange så stor som for den mandlige befolkning som helhed.

Den nyeste utgaven av DS` årlige rapport Innvandrere i Danmark fra 2014 viste for øvrig enorme forskjeller på hvordan ikke-vestlige innvandrere klarer seg i Danmark. Mens flere asiatiske grupper er mye mindre kriminelle enn etniske dansker, ligger samtlige etniske grupper fra islamske land i øverste halvdel av kriminalindekset. Disse gruppenes kriminalitet faller heller ikke, skriver nettsiden Altinget.dk.

Innvandrere fra f.eks. Kina, India, Vietnam og Fillipinene er i kategorien “ikke-vestlige”, men har en kriminalitetsrate på under halvparten av etniske danskers:

Derimod er kriminaliteten foruroligende høj blandt en række andre indvandrergrupper. Og den ser ikke ud til at falde. Tværtimod er de samme grupper i toppen af kriminalitetsindekset år efter år.

Det er konklusionen, efter Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde en række opsigtsvækkende tal i publikationen ”Indvandrere i Danmark”.

Tallene understreker at sekkekategorien “ikke-vestlige innvandrere” er meningsløs, mente nettsiden Altinget.dk på lederplass. Danmarks Statistiks kriminalitetsindeks er forresten korrigert for såkalte sosioøknomiske faktorer og alderssammensetning, da det normalt er større kriminalitet i populasjoner med mange unge. Tallene er derfor sammenlignbare. Dansk-libanesere – som som regel er statsløse palestinere – begår likevel nesten tre ganger så mye kriminalitet som vietnamesere og det er grunn til å påpeke at begge gruppene inkluderer flyktninger.

Av de ni etniske gruppene med høyest kriminalitetsrate, er åtte fra islamske land. Den eneste gruppen fra ikke-islamske land som ligger i toppen er eks-jugoslaver.

Når det gjelder voldsforbrytelser har mannlige innvandrere fra ikke-vestlige land en kriminalitetsindeks på 114, mens etterkommernes er 289. Til sammenligning ligger etnisk danske menns kriminalitetsindeks på 97 og innvandrere og etterkommere fra vestlige lands på hhv. 33 og 103.

Utdannelse

De samme forskjellene viser seg i utdannelsessektoren. I rapporten offentliggjorde DS for første gang karakterene til elever med innvandrer- eller etterkommerbakgrunn i grunnskolen i perioden 2009-2013. Det viste at det er liten forandring i det markante gapet mellom karakterene til etnisk danske elever og innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlige bakgrunn som viste seg i PISA-undersøkelsen i 2000.

Professor Niels Egelund ved universitetet i Aarhus, som står for den danske delen av PISA-undersøkelsene, måtte nedslått konstatere at effekten av samtlige tiltak som ble iverksatt etter PISA Etnisk-undersøkelsen i 2000 så langt har uteblitt:

– Det er trist at alt som allerede er iverksatt med utdannelse av språkveiledere, opprettelse av språksentre og kurs i interkulturell pedagogikk enda ikke har fått noen effekt, sier han til Jyllands-Posten.

Tallene viste imidlertid at det er stor forskjell blant elvene med ikke-vestlig bakgrunn etter hvilket land de kommer fra. Elever med bakgrunn fra Vietnam klarer seg bedre enn etnisk danske barn, mens etterkommere av tyrkiske og libanesiske innvandrere klarer seg dårligst. Utdannelsesforskere ga uttrykk for bekymring for de siste, ettersom disse er barn av de to største innvandrergruppene i Danmark.

Sysselsetting

Samtidig faller sysselsettingsgraden for ikke-vestlige innvandrere fra 54,6 prosent i 2008 til 47,7 prosent i 2013, hvilket utgjør et fall på 6,9 prosentpoeng. Til sammenligning har sysselsettingsgraden for etniske dansker falt med 4,1 prosentpoeng fra 77,9 prosent til 73,8 prosent i samme periode.

Fallet er størst blant innvandrere fra Afghanistan (53,5 til 40,7 prosent), Somalia (38,5 til 26,0 prosent) som begge har et fall på over 12 prosentpoeng. Innvandrere fra Pakistan har falt minst i sysselsettingsgraden, fra 52,2 til 49,2 prosent. Fallet er mest uttalt blant mannlige innvandrere fra ikke-vestlige land. Bare to av fem kvinner fra ikke-vestlige land er sysselsatt og beskjeftigelsesprosenten har falt fra 48,9 til 42,9 prosent. Det største fallet har skjedd blant kvinnelige innvandrere fra Afghanistan og Iran, mens sysselsettingen blant kvinner i den største ikke-vestlige innvandrergruppen i Danmark, Tyrkia, har falt fra 48,8 til 40,7 prosent. Til sammenligning falt beskjeftigelsesprosenten for etnisk danske kvinner fra 75,8 prosent til 72,4 prosent i samme periode.

Tall fra analyse- og rådgivningsbyrået LG Insight viste for øvrig at bare 5 prosent av kvinnelige asylsøkere med innvilget oppholdtillatelse er i jobb etter fire år i Danmark. Blant mannlige asylsøkere er bare 20 prosent i arbeid etter fire år i Danmark.

Kilde: Danmarks statistik.
Kilde: Danmarks statistik.

Forskningssjef i LG Insight Lars Larsen pekte på to årsaksforklaringer til den lave arbeidsdeltagelsen: manglende arbeidserfaring og kulturelle normer:

”Flygtningekvinderne er en vanskelig gruppe. Mange af kvinderne har ingen erhvervserfaring, og nogle mangler helt grundlæggende motivation for at tage et arbejde”, siger Lars Larsen.

En undersøgelse fra Jammerbugt kommune kom tidligere på året til samme resultat: Halvdelen af kommunens kvindelige asylansøgere havde aldrig haft et arbejde. For mændene var tallet 27 pct.

Andet kulturelt kodeks
Og motivationen til at søge et arbejde er helt central for at forstå problemstillingen, mener Lars Larsen:

”Det danske tankesæt om, at vi alle er født motiverede til at påtage os et arbejde, mødes af et andet kulturelt kodeks, hvor kvinderne enten er for unge til at arbejde og først og fremmest skal udfylde rollen som mor, eller også er de i egen optik for gamle ved 40 års alderen. Det betyder meget færre år på arbejdsmarkedet, end vi ser for kvinder med dansk baggrund”, forklarer Lars Larsen.

Moskèenes rolle?

I mars 2016 fikk Danmark syn for sagn i beste sendetid om at en av årsaksforklaringene til den lave sysselsettingen blant ikke-vestlige kvinner kan være kulturelle og/eller religiøse normer. Da ble den prisbelønnede dokumentaren Moskèene bak sløret vist på dansk TV2. Kort etter la Ekstra Bladet frem enda flere tall som bekreftet det alle visste fra før: Personer med asyl- og innvandrerbakgrunn er voldsomt overrepresentert som sosialhjelpsmottagere.

Det politiske mantraet lyder ellers at arbeid er hovednøkkelen til integrering og ser man på resultatene er det ikke til å undres over at den ikke går så bra som politikere og den øvrige eliten – mot alt tilgjengelig statistisk materiale – vil ha oss til å tro. Beskeftigelsesministeriets tall fra desember 2015 viste at hele 84 prosent blant samtlige ektepar hvor begge parter lever av sosialhjelp har ikke-vestlig opphav. I tillegg er rundt hver tredje av alle som mottar sosialstønad av ikke-vestlig opprinnelse.

De mange flygtninge og indvandrere på kontanthjælp er en særdeles dyr omgang for det offentlige. Ifølge beregninger fra den borgerlige tænketank Cepos har personer med ikke-vestlig baggrund en gennemsnitlig negativ effekt på de offentlige finanser på 11 mia. kroner årligt.

Ifølge tænketanken skyldes regningen i høj grad, at denne gruppe er mindre i beskæftigelse end resten af befolkningen.

TV2s opptak viste da også en imam i Odense som direkte oppfordret kanalens utsendte til å begå sosialt bedrageri ved å lyve for myndighetene for å skaffe seg bidrag de ikke har krav på. Imamen ble prompte politianmeldt av kommunen. En annen imam fortalte moskèens kvinner at de ikke kan ta seg jobb hvis mannen ikke ønsker det og slett ikke arbeide sammen med andre menn.

Mens 31 imamer og muslimske organisasjoner på forventet autopilot fordømte TV2 for avsløringene og ikke hadde et pip å si om de sterkt kritikkverdige forholdene i de forskjellige moskèene, mente integreringseksperter at imamer har en særdeles uheldig innflytelse på ikke-vestlige innvandrere som står utenfor arbeidsmarkedet.

Det går en direkte linje fra imamers oppfordring til å begå sosialt bedrageri til det store antallet på sosialhjelp, uttalte tidligere integrasjonskonsulent og forfatter av flere bøker om integrering, Fahmy Almajid. Og ser man ikke det, så er man blind, konstaterer han:

– Når de lærer, at det er nemt at snyde og bedrage – mens man sidder på sin flade og ikke laver noget som helst – så har de ikke moralen at sige, at det nok er bedst at få et arbejde, lyder Fahmy Almajids reaktion på tallene.

Lærer intet om Danmark
Ifølge Fahmy Almajid begår samfundet desuden en kæmpe fejl ved at sende nytilkomne i årelange integrationsforløb.

– Her lærer de ikke noget som helt om Danmark. Det eneste, de lærer, er, hvordan man så hurtigt som muligt kan få fat i nogle penge – helst ved at snyde, siger han og slår fast:

– Jeg har de sidste mange år råbt og skreget efter, at de bliver sat i gang med et arbejde så snart, de er kommet her til landet.

Tidligere integrasjonsveileder i København kommune Halime Oguz har tilbrakt størstedelen av sitt liv i den beryktede bydelen Vollsmose og opplyste at visse imamer bidrar til å fastholde innvandrere og etterkommere på statlige og kommunale stønader:

– Det er jo faktisk en af de største synder i Islam, at man ikke snyder andre. Men når den der type selvbestaltede imamer står et eller andet sted som talerør på Guds vegne og siger de her sharia-prægede ting, om at man ikke behøver arbejde, så finder mange det legitimt. Der bliver lyttet ukritisk; ureflekteret. Netop fordi de imamer er en autoritet, siger Halime Oguz, der er tidligere folketingskandidat for SF.

Hendes pointe bliver bakket op af en sekvens fra gårsdagens afsnit af ’Moskeerne bag slået’. Her forklarer en gæsteimam i Grimhøjmoskeen i Aarhus, at det ikke er tilladt for en kvinde at sige ja til et job, hvor hun skal arbejde sammen med mænd.

Tallene fra Beskæftigelsesministeriet tyder på at Almajid og Oguz har et poeng: Kvinner over 30 år fra ikke-vestlige land utgjør 25 prosent av de ledige i Odense kommune som står lengst fra arbeidsmarkedet. To av tre har aldri hatt en jobb.

Områdechef Søren Thorsager siger om tallene:

– De viser, at det i den grad er op ad bakke, for vi skal starte helt forfra. Det er ikke et spørgsmål om opkvalificering eller sproglige egenskaber, der mangler – det handler om en arbejdsidentitet, som ikke findes.

Sagde nej til at scanne medister
Odense Kommune lukkede sidste år et projekt, der netop skulle få kvinder fra denne gruppe i arbejde. Årsagen var manglende resultater.

Afsnitsleder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Mette Nicolaisen oplevede, at flere af kvinderne simpelthen ikke ønskede at arbejde. De forstod ikke hvorfor, de skulle.

Nicolaisen forklarte hvordan sabotasjen av tiltakene foregår. Noen av dem som bare skulle møte opp to timer i uken uteble fordi de skulle til legen. Til tross for at de hadde fri hele resten av uken, sammenfalt akkurat de to timene de skulle jobbe med de eneste timene de kunne få hos legen. Andre ville f.eks. ikke i praksis hos dagligvarekjeden Fakta fordi de ikke ville håndtere svinekjøtt i kassen.

Ifølge avsnittslederen ser disse kvinnene rett og slett ikke seg selv som en del av arbeidsmarkedet. – Det har ingen verdi for dem – “hvorfor skulle vi det?”. De har det travelt med å passe barn og familie og pleie sitt nettverk med andre kvinner, sa hun.

Rådmand i kommunen, Steen Møller, tok til orde for et oppgjør med fortidens feilaktige tilnærming, som etter hans mening skyldes berøringsangst i forhold til gruppen.

Det viste seg da også at nesten alle ikke-vestlige innvandrerkvinner som står utenfor arbeidsmarkedet i Odense kommune har skaffet seg sykemelding på heltid. I mars 2016 uttrykte kommunens sosialrådgiver tvil om sykdommene er reelle og kommuneledelsen varslet en gjennomgang.

Nesten alle innvandrerkvinnene i Odense kommune i Danmark som er utenfor arbeidsmarkedet har legens ord for at de er så syke at de ikke kan jobbe. Kvinner med ikke-vestlig opprinnelse utgjør en fjerdedel av de 3.258 kontanthjelpsmottakerne over 30 år Odense Kommune, mens den samme gruppen bare utgjør 6 prosent av kommunens samlede befolkning.

– Hvis folk er syke, så skal de selvfølgelig ikke arbeide, men hvis det alene er et spørsmål om at man er dårlig i dansk, har mange barn eller at ens mann ikke synes man skal arbeide, så er det ikke en barriere – så skal man arbeide, sa Søren Thorsager fra Odense Kommune til Ekstra Bladet.