DK: Kun 1 av 4 asylsøkere i jobb etter 10 år

En ny og omfattende analyse fra Dansk Arbeidsgiverforening (DA) viser at bare en av fire asylsøkere er i arbeid etter ti år i Danmark. Den danske regjeringen kaller tallene skremmende. Å få asylsøkere i jobb har vært en tverrpolitisk prioritet i Danmark.

En ny og omfattende analyse fra Dansk Arbeidsgiverforening (DA) viser at bare en av fire asylsøkere er i arbeid etter ti år i Danmark. Den danske regjeringen kaller tallene skremmende.

Å få asylsøkere i jobb har vært en tverrpolitisk prioritet i Danmark. Argumentet er at det er godt for integreringen, da det å komme i arbeid er ansett – i Danmark såvel som Norge – som en nøkkelfunksjon for å bli en del av samfunnet. Det minsker også risikoen for at asylsøkere ender i belastede boligområder eller i kriminalitet.

I tillegg er det nødvendig for landets økonomi.

Den nye analysen viser imidlertid at den politiske målsetningen har slått grundig feil.

Men en ny og omfattende analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tegner et klart billede af, at den politiske målsætning om at få flygtninge i job har slået grueligt fejl. Konkret har DA undersøgt, hvor mange af de 7.700 flygtninge, der kom til Danmark mellem år 2000 og 2003, som er i beskæftigelsen ti år senere, altså fra 2010 til 2013.

Konklusionen er, at det kun er hver fjerde, der ti år efter ankomsten til Danmark har et arbejde. Og de tal er meget alarmerende, mener DAs adm. direktør, Jørn Neergaard Larsen.

»Det er katastrofalt, at vi er så dårlige til at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det er hverken i orden i forhold til vores flygtninge, og som samfund har vi simpelthen ikke råd til at overlade denne gruppe til overførselsindkomster. De danske myndigheder har virkelig svigtet,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Hvor mye asylinnvandrere spesifikt koster samfunnet er uvisst, men ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhet gir ikke-vestlig innvandring generelt et underskudd på 16,6 milliarder i året. Til sammenligning bidrar vestlige innvandrere med 3,8 milliarder årlig.

Den lave sysselsettingen blant asylsøkere møtes derfor med stort alvor av den danske regjeringen. Der forlyder det at Danmark ikke har gjort det godt nok hva integrering angår. DA mener at det særlig er kommunene som har feilet:

Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, kalder det for »en falliterklæring« at så få er i job efter så mange år, mens beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) kalder det for »dybt skræmmende«.

»De her tal vidner i uhyggelig grad om, at vi slet ikke har gjort det godt nok i Danmark, når det gælder integrationen. Det er til stor skade for både flygtningene og samfundet. At forstå det danske samfund udleves først og fremmest ved at være en del af arbejdsmarkedet, og er man ikke til stede, skaber det på alle måder en dårlig spiral,« siger Dam Kristensen.

Det er specielt kommunernes håndtering, der har slået »fuldstændig fejl«, påpeger adm. direktør fra DA, Jørn Neergaard Larsen. Nyankomne flygtninge bliver ifølge ham overladt for meget til sig selv og ender således ofte med at finde sig til rette med offentlig forsøgelse, da ydelsen typisk overstiger, hvad flygtninge har været vant til. Derfor mener han, at der er behov for nye reformer, der skal sikre, at flygtninge bliver bedre stillet ved at forlade offentlig forsøgelse og få et arbejde.

Administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen sier at det lukrative danske kontanthjelpssystemet er dypt bekymrende. Han mener det bør skapes større avstand mellom offentlige ytelser og minstelønn, da dette vil gjøre det lettere for kommunene å overbevise asylsøkere om at en tilværelse med et arbeid er bedre enn å være en outsider.

I et forsøk på å få flere asylsøkere og innvandrere i arbeid innførte den daværende borgerlige regjeringen i 2002 et tak på sosiale ytelser. Samtidig ble den såkalte starthjelpen halvert. Man fikk riktignok flere asylsøkere i arbeid, men da den økonomiske ulikheten også økte, fikk tiltakene en blandet politisk mottagelse.

Noe av det første sosialdemokratene gjorde da de vant valget i 2011, var følgelig å avskaffe taket.

I oktober 2014 viste det seg at antallet ektepar som lever av offentlige velferdsytelser hadde steget markant. Gruppen innvandrere og etterkommere er sterkt overrepresentert, i en grad at de utgjør åtte av ti ektepar som mottar kontanthjelp.

– Disse tallene er en katastrofe. Det var en gigantisk feil av regjeringen å fjerne taket på kontanthjelpen. Det er fullstendig utopisk at èn i et innvandrerektepar kan få en jobb til 35.000 kr. i måneden, slike at de får en gevinst ut av å arbeide, sa politisk ordfører i Venstre, Inger Støjberg.

I november samme år viste tall fra Danmarks Statistiks rapport Indvandrere i Danmark at ikke-vestlige innvandrere på trygd stiger markant med alderen. Ikke-vestlige innvandrere er generelt overrepresentert som mottakere av sosiale stønader, men dette antallet stiger kraftig med alderen. Hele 65 prosent av ikke-vestlige innvandrere i aldersgruppen 55-59 år lever av offentlige overføringer. Det tilsvarende tallet for etniske dansker er 26 prosent.

En analyse fra LG Insight som ble publisert i september 2014 viste at antallet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere som lever av økonomiske overførsler fra det offentlige (overførelsinnkomst) har steget jevnt siden finanskrisen i 2008. Fra dette året har antallet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere utenfor arbeidsmarkedet økt med 39.600, hvilket tilsvarer en stigning på 43 prosent.

Ifølge analysen er landets demografiske utvikling en av hovedårsakene til de økte utgiftene. Antallet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere i arbeidsfør alder har steget med rundt 20 prosent siden 2008, hvilket forklarerer en del av økningen, men ikke hele.

I 2013 var således rundt 100.000 ikke-vestlige innvandrere i arbeidsfør alder på overførselsinnkomst. Utgiftene til overførselsinnkomster til innvandrere har steget med 1,9 milliarder danske kroner bare siden 2010.

En gjennomsnittlig asylsøkerfamilie mottar rundt 450.000 kroner i året i statlige overførsler. Ifølge Rockwool Fonden vil det danske samfunns nettoutgifter til innvandrere fra Midtøsten og afrikanske land beløpe seg til 16,6 milliarder bare i 2014.

Kommunenes treårige integrasjonsprogram for å få asylsøkere og familiegjenforente i arbeid har beskjedne resultater å vise til. Bare fire av ti kommer i arbeid eller utdannelse etter å ha gjennomført programmet. En ny undersøkelse viser at andelen som kommer i arbeid/utdannelse attpåtil har falt, ikke økt.

Forskningssjef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhet, Torben Tranæs, er enig med Larsen i at økonomiske incitamenter har effekt i forhold til å få flere asylsøkere i arbeid. Han understreker imidlertid at det bare er en del av løsningen på det store problemet:

»Der er behov for at tænke indsatsen helt forfra og lære af andre lande. Men det er vigtigt at huske på, at mange flygtninge har sparsomme kvalifikationer med sig og ofte traumer i deres psykologiske rygsæk, så der er en grænse for, hvor langt vi kan nå med beskæftigelsen,« siger han.

Anika Liversage, der forsker i etniske minoriteter på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), hæfter sig først og fremmest ved tidligere undersøgelser, der generelt viser, at økonomiske incitamenter ikke har en særlig stor effekt. Årsagen til flygtningenes manglende fodfæste skal i stedet findes på det danske arbejdsmarked.

»Vi kan se, at en stor gruppe af de flygtninge, der kommer hertil, ikke er i nærheden af de kvalifikationer, som de fleste arbejdsgivere efterlyser. De skal både kunne mestre det danske sprog og gøre sig fortjent til en høj mindsteløn. I vidt omfang er det efterspørgslen, der mangler på disse folks arbejdskraft,« siger hun.

Den danske statens integrasjonsinnsats beløp seg i 2013 til 1,15 milliarder, men pengene skal ikke ha blitt brukt på akseptabelt vis. Etter stikkprøver konkluderer Riksrevisjonen med at landets kommuner har brutt loven i 65 prosent av tilfellene hvor de har tilrettelagt et integrasjonsforløp for en asylsøker.

Lovbruddene fra kommunerne består i, at der »hverken var mål for uddannelse eller beskæftigelse«. Rigsrevisionen nåede også frem til, at kommunernes tilsyn med kvaliteten af danskundervisningen er mangelfuld.

»Ekstremt alvorligt«, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mens beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen synes, at Rigsrevisionens arbejde »beviser«, at integrationsindsatsen har fået lov at sejle for længe. Samme melding lyder fra Venstres næstformand, Kristian Jensen, der også erkender, at VK-regeringen har et medansvar.

»Vi skulle have fulgt bedre op på den integrationsplan, som vi satte i værk. Det viser sig jo, at den ikke bliver brugt, som den var tænkt. Der var ikke et målrettet fokus på uddannelse og arbejde, og det burde vi selvfølgelig have opdaget tidligere,« siger Kristian Jensen, der frygter, at historien gentager sig, hvis ikke man tager nye redskaber i brug.

En enig borgerlig opposition har derfor også bebudet, at de vil indføre et »moderne kontanthjælpsloft«, hvis de vinder regeringsmagten ved næste valg. Det svæver dog stadig i det uvisse, hvordan de konkret ønsker at skrue et eventuelt nyt system sammen.

Danmark innvilget opphold til 6110 asylsøkere i 2014.