Danske sosialdemokrater: Masseinnvandring vil økonomisk og sosialt underminere velferdssamfunnet

Vi vil gjøre alt for å begrense antallet ikke-vestlige flyktninger og innvandrere, skriver gruppeformann for de danske Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, i Politiken. Partiet mener at erfaringene med integreringen av ikke-vestlige innvandrere viser at landet står overfor en sosial katastrofe. Politikens analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen anklager Socialdemokraterne for å være…

Vi vil gjøre alt for å begrense antallet ikke-vestlige flyktninger og innvandrere, skriver gruppeformann for de danske Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, i Politiken. Partiet mener at erfaringene med integreringen av ikke-vestlige innvandrere viser at landet står overfor en sosial katastrofe.

Politikens analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen anklager Socialdemokraterne for å være late, uselvstendige og hyklerske, hvilket Larsen tar med stor fatning.

Det skyldes formentlig, at emnet er udlændingepolitik. Og her er Politiken historisk godhedens – humanismens – omdrejningspunkt. Og når gode mennesker bliver vrede, så har de naturligvis ret til – i humanismens navn – at slynge begreber som dovne og hyklere efter de formastelige, eller endog trække nazikortet som emeritus Heltberg fik leveret den anden dag.

Han er imidlertid mer forbauset over at Pedersen og andre ikke bare kan nøye seg med å erklære seg uenige i Socialdemokratiets politikk, i stedet for å anta at partiet har blitt forført av noen. Den aktuelle politikken er derimot en bevisst fastlagt linje:

Men her kan jeg glæde mange – henholdsvis skuffe Politiken – med, at det skam er fuldt bevidst, hvordan vi tilrettelægger den politiske analyse og linje i udlændingepolitikken.

Socialdemokraterne mener at den voldsomme tilstrømningen til Danmark og Europa nå er av et omfang som utfordrer de grunnleggende premissene for samfunnets innretning. Partiet er av den oppfatning at bare den økonomiske konsekvensen av den omfattende tilstrømningen i løpet av få år vil spise opp hele det offentlige økonomiske handlingsrommet. I tillegg er ikke-vestlige innvandrere historisk vanskelige å integrere på arbeidsmarkedet.

I mars 2015 viste en omfattende analyse fra Dansk Arbeidsgiverforening (DA) at bare en av fire asylsøkere er i arbeid etter ti år i Danmark.

De siste tallene fra Danmarks statistik – danskenes svar på Statistisk sentralbyrå – viser at antallet sysselsatte innvandrere fra ikke-vestlige land falt fra 54,6 prosent i 2008 til 47,7 prosent i 2013.

Beskjeftigelsesfrekvens. Kilde: Danmarks statistik.

Beskjeftigelsesfrekvens. Kilde: Danmarks statistik.

Bare to av fem kvinner fra ikke-vestlige land er sysselsatt og beskjeftigelsesprosenten har falt fra 48,9 til 42,9 prosent. Det største fallet har skjedd blant kvinnelige innvandrere fra Afghanistan og Iran, mens sysselsettingen blant kvinner i den største ikke-vestlige innvandrergruppen i Danmark, Tyrkia, har falt fra 48,8 til 40,7 prosent. Til sammenligning falt beskjeftigelsesprosenten for etnisk danske kvinner fra 75,8 prosent til 72,4 prosent i samme periode.

I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.).

Nye tall fra fra analyse- og rådgivningsbyrået LG Insight viser for øvrig at bare 5 prosent av kvinnelige asylsøkere med innvilget oppholdtillatelse er i jobb etter fire år i Danmark. Blant mannlige asylsøkere er bare 20 prosent i arbeid etter fire år i Danmark.

Forskningssjef i LG Insight Lars Larsen peker på to årsaksforklaringer til den lave arbeidsdeltagelsen: manglende arbeidserfaring og kulturelle normer:

”Flygtningekvinderne er en vanskelig gruppe. Mange af kvinderne har ingen erhvervserfaring, og nogle mangler helt grundlæggende motivation for at tage et arbejde”, siger Lars Larsen.

En undersøgelse fra Jammerbugt kommune kom tidligere på året til samme resultat: Halvdelen af kommunens kvindelige asylansøgere havde aldrig haft et arbejde. For mændene var tallet 27 pct.

Andet kulturelt kodeks
Og motivationen til at søge et arbejde er helt central for at forstå problemstillingen, mener Lars Larsen:

”Det danske tankesæt om, at vi alle er født motiverede til at påtage os et arbejde, mødes af et andet kulturelt kodeks, hvor kvinderne enten er for unge til at arbejde og først og fremmest skal udfylde rollen som mor, eller også er de i egen optik for gamle ved 40 års alderen. Det betyder meget færre år på arbejdsmarkedet, end vi ser for kvinder med dansk baggrund”, forklarer Lars Larsen.

Forskningssjef Jan Rose Skaksen i Rockwool Fondens Forskningsenhet fastslår at den lave arbeidsdeltagelsen har en høy pris både for samfunnet og kvinnene selv, som ikke blir integrert i det danske samfunnet:

”Kvindernes manglende arbejdsmarkedsdeltagelse er rigtig dyr for samfundet. Og for kvinderne selv betyder det, at de ikke bliver integreret i det danske samfund”, siger Jan Rose Skaksen.

”For flygtninges vedkommende er kvindernes beskæftigelse særlig lav både i forhold til flygtningemænd og helt særligt i forhold til kvinder med dansk baggrund. Det skyldes bl.a., at de kommer fra lande, hvor det ikke er så almindeligt, at kvinder arbejder. Det giver flygtningekvinderne flere barrierer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet i Danmark”, fastslår forskningschefen.

Skaksen er for øvrig nå oppnevnt til det nye norske Brochmann-utvalget, som skal vurdere de langsiktige konsekvensene av den høye innvandringen til Norge.

Larsen skriver at etter Socialdemokraternes mening vil danske kommuner segne under byrden av å bosette et stort antall flyktninger og at det er heller ikke boliger nok.

For os at se er den voldsomme migration og flygtningestrøm, som kommer til Europa og Danmark i disse tider, af et omfang, der udfordrer grundlæggende præmisser for samfundets indretning i al nærmeste fremtid.

Vores analyse er, at alene den økonomiske konsekvens af det nuværende antal flygtninge og indvandrere inden for få år vil spise al offentligt økonomisk råderum op. Ikke-vestlige indvandrere er historisk svære at få integreret på arbejdsmarkedet, og det gælder også de syrere, der kommer hertil i disse tider. Desto flere, desto sværere, desto dyrere.

Det er også vores analyse, at kommunerne snart vil segne under byrden af at huse de mange flygtninge. Der er helt lavpraktisk ikke boliger nok, og med stadig flere flygtninge bliver det stadig mere umuligt.

Erfaringene med integreringen av ikke-vestlige innvandrere i det danske samfunnet viser at landet står overfor en sosial katastrofe når titusenvis skal sluses ut i samfunnet, fortsetter Larsen, som påpeker at alle små fremskritt med integrasjonen vil bli nullstillet. – Det boligsosiale Danmark makter ganske enkelt ikke oppgaven med påfølgende nedbrytning på skoler og i nærmiljø, konstaterer han.

Danmarks statistiks årlige rapport Indvandrere i Danmark forteller da også om en feilslått integrering

Ikke-vestlige, mannlige innvandrere og etterkommere er kraftig overrepresentert på danske kriminalstatistikker. Hele 27 prosent av etterkommere fra ikke-vestlige land i aldersgruppen 2024 ble kjent skyldig i lovovertredelser i 2013.

Forskningsjef i Justisdepartementet Britta Kyvsgaard sier til Ekstra Bladet at årsaken til ikke-vestlige innvandrere og etterkommeres store overrepresentasjon innen kriminalitet skyldes en rekke sosiale og økonomiske forhold. – Innvandrere klarer seg dårligere på skolen og har lavere sysselsettingsgrad, sier hun.

I 2014 offentliggjorde også Danmarks statistik karakterene til elever med innvandrer- eller etterkommerbakgrunn i grunnskolen i perioden 2009-2013. Tallene viser at det til tross for mange iverksatte tiltak har vært liten forandring i det markante gapet mellom karakterene til etnisk danske elever og innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlige bakgrunn som fremkom i PISA-undersøkelsen i 2000.

– Det er trist at alt som allerede er iverksatt med utdannelse av språkveiledere, opprettelse av språksentre og kurs i interkulturell pedagogikk enda ikke har fått noen effekt, sier professor Niels Egelund ved universitetet i Aarhus, som står for den danske delen av PISA-undersøkelsene.

Statistikken viser imidlertid at det er stor forskjell blant elvene med ikke-vestlig bakgrunn etter hvilket land de kommer fra. Elever med bakgrunn fra Vietnam klarer seg bedre enn etnisk danske barn, mens etterkommere av tyrkiske og libanesiske innvandrere klarer seg dårligst.

Det siste bekymrer utdanningsforskere fordi disse er barn av de to største innvandrergruppene i Danmark.

Når børnene fra de tyrkiske og libanesiske familier klarer sig så dårligt, er det et tegn på, at der er nogle store grupper blandt efterkommerne, som er ved at blive marginaliseret. Hvis de ikke har nogle kundskaber, så de kan klare en ungdomsuddannelse, risikerer de, at de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er præcist det samme problem, deres forældre har haft,” siger [Forskningschef] Andreas Rasch-Christensen.

Rapporten viser i tillegg at 3. generasjons innvandrere – etterkommeres barn – med ikke-vestlig bakgrunn gjør det like dårlig på skolen 2. generasjon.

Øvrige funn er at den økonomiske krisen har rammet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere i særlig grad. Deres sysselsettingsgrad er 38 prosent lavere enn for etniske dansker når det korrigeres for forskjellene i alderssammensetningen.

Antallet ikke-vestlige innvandrere på trygd stiger også markant med alderen. Ikke-vestlige innvandrere er generelt overrepresentert som mottakere av sosiale stønader, men dette antallet stiger kraftig med alderen. Hele 65 prosent av ikke-vestlige innvandrere i aldersgruppen 55-59 år lever av offentlige overføringer. Det tilsvarende tallet for etniske dansker er 26 prosent.

I september viste en analyse fra LG Insight at antallet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere som lever av økonomiske overførsler fra det offentlige (overførelsinnkomst) har steget jevnt siden finanskrisen i 2008. Fra dette året har antallet ikke-vestlige innvandrere og etterkommere utenfor arbeidsmarkedet økt med 39.600, hvilket tilsvarer en stigning på 43 prosent.

Danmarks statistiks siste tall viser at straffelovsindekset til mannlige andregenerasjons innvandrere fra ikke vestlige-land nå er 152 prosent høyere enn den øvrige mannlige befolkningen. Kriminaliteten er høyest blant menn fra Libanon, Ex-Jugoslavia og Marokko, som alle har dobbelt så høy kriminalitet som den samlede mannlige befolkningen i Danmark. Førstnevnte gruppes kriminalitet er tre ganger så høy. Mannlige andregenerasjonsinnvandrere fra ikke-vestlige land har den høyeste kriminalitetsindeksen på alle lovområder i 2014.

Når det gjelder voldsforbrytelser har mannlige innvandrere fra ikke-vestlige land en kriminalitetsindeks på 114, mens etterkommernes er 289. Til sammenligning ligger etnisk danske menns kriminalitetsindeks på 97 og innvandrere og etterkommere fra vestlige lands på hhv. 33 og 103.

Larsen avslutter med at Socialdemokraterne vil gjøre alt for å begrense antallet ikke-vestlige flyktinger og innvandrere, da de ikke er villige til å ofre velferdssamfunnet i humanismens navn:

Det er vi, fordi vi ikke vil ofre velfærdssamfundet i humanismens navn. For velfærdssamfundet er – nu hvor PAP ikke fatter det – Socialdemokratiets politiske projekt. Det er et samfund opbygget på principper om frihed, lighed og solidaritet. En masseindvandring – som set i f.eks. Sverige – vil økonomisk og socialt underminere velfærdssamfundets bygning.

Så derfor står ikke alene Socialdemokratiets ledelse, men også de mange gode folk på humanismens Olymp med et ansvar i disse dage for, hvordan samfundet vil være sammensat og præget de næste par generationer. For nogle er det underordnet humanismen at bryde med velfærdssamfundet og lade typisk de dårligst stillede betale regningen i form af dårligere uddannelse, nedsættelse af mindstelønninger og markant fjernelse af offentlig service til gengæld for det maksimale antal flygtninge.

I Socialdemokratiet skal vi nok lytte til og være venlige over for Olympens beboere, men det er vigtigt at slå fast, at Socialdemokratiet har slået rødder et andet og mere jordnært sted. For os er humanisme at tage godt imod det antal flygtninge, vi kan klare, samtidig med at vi ikke lader dem i stikken, der har brug for særlig beskyttelse – dem, der er fanget i nærområderne eller i flygtningelejrene. Det er solidaritet i praksis.

Danmarks statistik: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

Agenda: 5 pct. af flygtninge-kvinderne er i job efter fire år i Danmark

Politiken:Vi vil gøre alt for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere