Var det noen norske politikere og medier som fikk med seg budskapet?

Kort før terrorangrepene i Paris advarte tre ledende europeiske demografer om at Europa ikke kan fortsette å ta i mot menneskerestrømmen fra mislykkede stater i Midtøsten og på det afrikanske kontinent, og at dagens tilstrømning bare er et "skvulp" i forhold til hva fremtiden kan bringe. FNs siste befolkningsfremskriving, som viser at befolkningen på det afrikanske kontinentet vil fordoble seg i løpet av de neste 35 årene, tyder på at de anerkjente demografene har rett. Var det noen norske politikere og medier som fikk med seg det svært alvorlige budskapet - og har vår politiske ledelse noen tanker om saken?

Kort før terrorangrepene i Paris advarte tre ledende europeiske demografer om at Europa ikke kan fortsette å ta i mot menneskerestrømmen fra mislykkede stater i Midtøsten og på det afrikanske kontinent.

Den historisk høye tilstrømningen til Europa vi ser i dag vil bare være et skvulp i forhold til hva som kan komme i fremtiden, mener de tre professorene britiske David Coleman, danske Poul Christian Matthiessen og nederlandske Dick van de Kaa. De anerkjente demografene – som har forsket på befolkningsutvikling i flere årtier – oppfordret følgelig EU til å gå foran for å få endret FNs foreldede utdaterte Flyktningkonvensjon fra 1951.

Den danske demograf Poul Christian Matthiessen, professor emeritus fra Københavns Universitet, siger: »På grund af befolkningsudviklingen, borgerkrige, fattigdom og social uro i flere lande i Afrika og i Mellemøsten vil vi opleve endnu større strømme af flygtninge til Europa i fremtiden. Det kan betyde et voldsomt pres på europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling,« siger Poul Christian Matthiessen, som opfordrer europæiske politikere til at arbejde for at få ændret flygtningekonventionen fra FN, som blev til i 1951.

hege_banner_rights_special_778x150

Demografen David Coleman fra Oxford University er enig:

»Der er brug for en radikal ændring af FN’s Flygtningekonvention. Den blev oprindelig lavet for flygtninge internt i Europa efter Anden Verdenskrig, men siden udvidet til at gælde flygtninge fra hele verden. De strømmer nu til Europa, så presset på kontinentet er allerede nu historisk højt og bliver endnu større i fremtiden.«

Professor Dick van de Kaa fra Amsterdam Universitet vurderer, at Europas aktuelle politik med som udgangspunkt at tage imod de flygtninge, der bliver smuglet hertil, er »den værst tænkelige politiske løsning«.

Alle tre advarte også om at et voksende antall innvandrere med en annen kultur og religion vil kunne utgjøre en trussel mot europeiske verdier som demokrati, ytringsfrihet, likestilling mellom kjønn og oppbakning til rettsstatenes fundament.

Men så vidt jeg kan se ble ikke den oppsiktsvekkende nyheten referert i norske hovedmedier. Heller ikke FNs like oppsiktsvekkende befolkningsfremskriving har vært på politikernes eller medienes dagsorden.

I 2013 la FN frem en revidert utgave av egen befolkningsfremskriving fra 2012. I den heter det at dagens 7,2 milliarder vil øke til 8,1 milliarder i 2025. I 2050 er tallet forventet økt til 9,5 milliarder, for å nå 11 milliarder i 2100. Mer enn halvparten av veksten vil skje på det afrikanske kontinentet, hvor befolkningen vil mer enn doble seg til 2,4 milliarder innen 2050. Nigerias befolkning alene forventes å overstige USAs i løpet av de neste 35 årene. Afrikas befolkning vil fortsette å øke selv om det skulle bli et fall i det gjennomsnittlige antallet fødsler per kvinne, og FN forventer at folketallet på kontinentet kan øke til så mye som 4,2 milliarder – mer enn 35 prosent av jordens samlede befolkning – i 2100.

Flere andre land, som India, Indonesia og Pakistan, vil også få en betydelig befolkningsøkning i samme periode.

Major-populations-in-2100-1024x461

For Norges vedkommende viser Statistisk sentralbyrå (SSB) at innvandring og personer med innvandringsbakgrunn har stått for hele befolkningsveksten siden 2004. – Gruppen uten innslag av innvandring, hverken hos foreldre eller besteforeldre, er gått ned siden 2004, sier forsker Minja Dzamarija i SSB til Aftenposten.

Utviklingen er lite omtalt i Norge, men vekker nå bekymring i Danmark. I en lederartikkel skriver da også Jyllands-Posten det rett ut:

Om nogen måtte have den opfattelse, at Europa i dag står med et alvorligt flygtningeproblem, er det for intet at regne mod, hvad vi kan forvente i fremtiden.

Tre demografer, der gennem flere årtier har forsket i befolkningsudvikling, leverede i avisen søndag den hidtil kraftigste advarsel om det pres, der venter de europæiske lande – herunder Danmark – i de kommende år »på grund af befolkningsudvikling, borgerkrige, fattigdom og social uro i flere lande i Afrika og Mellemøsten«, som professor emeritus Poul Christian Matthiessen udtrykte det.

Han er en mand, som er værd at lytte til.

Men som så ofte har vært tilfelle – også her til lands – på dette området: Da professor Matthiessen offentliggjorde en fremskriving av innvandringen fra land som han under ett betegnet som «ikke-vestlige» i 1999, ble budskapet så dårlig mottatt av innvandringsoptimistene at fordømmelsene ingen ende ville ta. Matthiessen ble voldsomt kritisert og da han attpåtil tillot seg å hevde at de samme innvandrerne og deres etterkommere med tiden ville utgjøre en kraftig økonomisk belastning for landet – hvilket i dag er et dokumentert faktum – ble han av selvutnevnt politisk korrekte personer og medier beskyldt for å være både rasist og fascist.

Utviklingen siden da har til fulle vist at Poul Christian Matthiessen er en forsker med en uangripelig integritet, fortsetter Jyllands-Posten:

Desværre druknede hans seneste budskab på en søndag, hvor al opmærksomhed var koncentreret om marchen mod terror i Paris, men netop den dystre baggrund for denne manifestation har sit udgangspunkt i de fremskrivninger, som ingen ville lytte til på tærskelen til et nyt årtusinde.

Vist kommer der reelle flygtninge til Europa, men hovedparten er økonomiske lykkeriddere, der hverken er individuelt forfulgt eller på anden vis udsat for umiddelbar fare. De søger blot at ændre deres lod i livet ved at søge mod det forjættende Europa, hvilket menneskeligt set kan være forståeligt, men som også er udtryk for en hastigt voksende industri, der i stor stil profiterer på at sende i øvrigt selvhjulpne mennesker til lande, hvor de er absolut uønskede.

I dag bor der én milliard mennesker i Afrika. Om bare 15 år vil tallet være vokset til halvanden milliard og i 2050 yderligere til 2,5 milliarder. Selv de største fornægtere må kunne se, i hvilken retning flygtningepresset vil bevæge sig.

Den almindelige europæer skelner ikke mellem konventionsflygtninge, økonomiske flygtninge, indvandrere eller andre, men ser alene på konsekvenserne og omkostningerne. Reaktionen kan med stigende styrke ses ved hvert eneste valg i de europæiske lande, og hvis der fra politisk hold i Europa ikke gribes ind og sættes en effektiv stopper for flygtningeindustrien, vil kontinentet bevæge sig i en ildevarslende retning, hvor de politiske yderfløje og populistiske partier vil vinde endnu mere frem, end det allerede er tilfældet.

Terrorhandlingerne i Paris skubber i samme retning.

FN’s Flygtningekonvention fra 1951 er som flere andre konventioner hjælpeløst forældet i forhold til den aktuelle og kommende udvikling, men desværre synes ingen at have modet til at kræve en genforhandling.

Derfor kan, som det skete i Sverige for nylig, et dusin personer ankomme med privatjet og søge asyl og forvente en så langvarig sagsbehandling, at det i sig selv gør det meget vanskeligt at udvise dem af landet, selv om deres anmodning måtte vise sig at være grundløs.

Med sine absurd lukrative overførselsindkomster er Danmark mere sårbar end de fleste andre lande, og det tegner skræmmende perspektiver for de kommende år.

Flere danske politikere mener at Europa er nødt til å reagere på demografenes advarsler:

Det gør indtryk på danske politikere, at tre fremtrædende demografer advarer om, at den aktuelle indvandring til Europa blot kan være »et skvulp« i forhold til de flygtningestrømme, der kan komme fra Afrika og Mellemøsten i fremtiden.

Mens justispolitisk talsperson for Sosialdemokraterne, Trine Bramsen, ikke synes det er nødvendig med noen endring av flyktningkonvensjonen, etterlyste hun likevel bedre samarbeid i EU om håndteringen av «de store menneskemengdene» som nå ankommer Europa.

– Det er avgjørende at vi har et ordentlig system til å håndtere de store menneskemengdene som kommer, så vi kan få de spillereglene som er avtalt mellom landene til å virke i virkeligheten. Det gjør de ikke helt i dag. Det er et behov for å få satt en stopper for de menneskesmuglerne som på helt urimelig vis tar store summer for å transportere asylsøkere langs farlige ruter til Europa, sa hun til Jyllands-Posten.

Regeringspartneren, Det Radikale Venstre, efterlyser også et mere effektivt europæisk samarbejde på flygtningeområdet. Udlændingeordfører Marlene Borst Hansen siger om demografernes advarsler:

»Tilstrømningen er en udfordring, uanset om demograferne har ret eller ej. Vi ser ikke nogen grund til at revidere flygtningekonventionen, men jeg tror, at forskerne har ret i, at flygtningestrømmene kan stige, og det taler for, at vi skal have en fælles europæisk løsning, for vi kan ikke have alle verdens flygtninge i Europa. Vi bliver nødt til at finde både ressourcer og de rigtige måder at arbejde med flygtningene i nærområder.«

Tidligere regjeringspartner Sosialistisk Folkeparti mener at demografenes bekymring bør tas alvorlig fordi Europa kan nå et smertepunkt:

»Jeg synes ikke, at vi skal sidde demografernes bekymring overhørig, for vi kan nå et smertepunkt, hvor vi ikke kan integrere flere flygtninge. Men lige nu synes jeg, at vi skal slå koldt vand i blodet, se tiden an og se, om strømmen ikke falder lidt til ro.«

Den politiske opposisjonen er uenig at man bør se tiden an. Dersom partiet Venstre kommer til makten etter valget, vil de straks begrense de offentlige ytelsene til asylsøkere for å gjøre det mindre attraktivt å komme til Danmark, sier justispolitisk talsperson Karsten Lauritzen.

»Vi kommer til på et tidspunkt at skulle forholde os til, om vi vil have ændret i flygtningekonventionen. Jeg tror, at det vil gå op for flere og flere europæiske lande, at man er nødt til at se på den. For med den folkevandring, Europa oplever, kan de europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling meget vel blive sat under pres. Danmark vil i givet fald ikke gå enegang med hensyn til et opgør med konventionen, men søge at få andre lande med,« siger Karsten Lauritzen.

Dansk Folkeparti er imidlertid klar til å ta oppgjøret allerede nå:

»Det er indlysende rigtigt, at der er et stort behov for allerede nu at se kritisk på flygtningekonventionen. Vi stiller jo ikke nogen ultimative krav, men det bliver uden tvivl en sag, som vi vil tage op efter et valg, hvis der kommer en anden regering, hvor vi får mere at skulle have sagt,« siger DF’s retsordfører [Peter Skaarup].

I forrige uke fulgte advarte også World Economic Forums (WFE) rapport «Global Risk 2015″ om at den globale risikoen har endret seg fundamentalt bare i løpet av det siste året. WFE påpeker at verdens ledere kommer til å investere vesentlig mye mer tid på konfliktløsninger i 2015 enn forutsett for et år siden, og nevner rask urbanisering og tilgang på vann som noen av de største risikofaktorene.

Ifølge rapporten er det særlig tilgangen på vann og sanitæranlegg som kan føre til geopolitiske konflikter med store konsekvenser og viser til at særlig den manglende byplanleggingen i land som India og Pakistan – begge land som vil se en betydelig befolkningsvekst i nær fremtid – samt Bangladesh synliggjør at vann er en knapp ressurs.

Flere av de globale risikofaktorene kan minskes ved optimal bruk av ny teknologi, men det siste kan hverken løse geopolitiske konflikter eller de påfølgende økonomiske konsekvensene.

»Vi har netop set i Frankrig, hvordan fundamentale samfundsværdier er blevet angrebet. Sådanne konflikter kan kun løses politisk, og sammen med geopolitiske konflikter vil de lægge beslag på en større del af den menneskelige kapacitet, som de globale politiske ledere repræsenterer,« understreger Klaus Schwab.

Gad vite om kongeriket Norge og Svalbard er så heldige å ha noen medier som føler seg kallet til å sette saken på dagsorden – i håp om at landets politiske ledelse snart bekvemmer seg til å ta fatt i den svært alvorlige, om enn ubehagelige problemstillingen?

For da Stortinget nå later til å ha så lite fornuftig å ta seg til at man i fullt alvor diskuterer hvorvidt godtfolk må sove med lukket vindu på soverommet eller ikke, skal man jo ikke se bort fra at en og annen stortingsrepresentant ville føle seg mer fortjent til lønnen sin om de fikk befatte seg med litt viktigere ting.