Myte at innvandring er en økonomisk fordel

– Flyktninger skaper fattigdom, ulikhet og sosiale problemer i mottakerlandene, sier den svenske nasjonaløkonomen Tino Sanandaji til Berlingske Tidende. Han avviser påstanden om at innvandring er en økonomisk fordel og påpeker at ikke en eneste studie basert på faktisk inntekter og utgifter viser noe annet. Svensk-kurdiske Tino…

– Flyktninger skaper fattigdom, ulikhet og sosiale problemer i mottakerlandene, sier den svenske nasjonaløkonomen Tino Sanandaji til Berlingske Tidende. Han avviser påstanden om at innvandring er en økonomisk fordel og påpeker at ikke en eneste studie basert på faktisk inntekter og utgifter viser noe annet.

Svensk-kurdiske Tino Sanandaji er født i Iran og kom til Sverige som flyktning som niåring. Han er utdannet i public policy ved det prestisjefylte University of Chicago og forsker på nasjonaløkonomi ved Handelshøjskolen i Stockholm.

Han mener at svenske politikere og medier gir et feilaktig bilde av den svenske innvandringspolitikken, som vil føre til økonomisk og sosialt forfall på grunn av den manglende integreringen:

»Alt taler for, at de nuværende tal er det nye normale, som snarere vil stige end falde. Den øgede tilstrømning afspejler først og fremmest de generøse regler i Sverige og en diffus grænsekontrol. At hævde, at det skyldes en unik eller forbigående hændelse i Syrien, er barnligt – 70 procent af asyl­ansøgerne til Sverige er slet ikke fra Syrien. Fordi det er blevet langt lettere at komme til Sverige og lignende lande, vil hver ny konflikt føre til flere asylansøgere. Også FNs flygtningeagentur, UNHCR, kalder de nye tal for asyltilstrømning globalt for »new normal«. Antallet af asylansøgere, der kom til Sverige i sidste uge, var 7.000. Til sammenligning kom der 19.000 i hele 1994, hvor der internationalt var næsten lige så mange flygtninge som i dag.«

Hvad betragter du som de største problemer i forbindelse med den nuværende indvandring til Sverige?

»Den manglende integration. Blandt svenskere i den arbejdsdygtige alder er omkring 85 procent i arbejde. For indvandrere fra lande uden for Europa er tallet 52 procent, og sådan har det været de sidste femten år. Uden arbejde er det meget svært at blive integreret og umuligt at bidrage økonomisk til samfundet.«

De svenske tallene ligner således på de norske, hvor sysselsettingen for innvandrere fra Midtøsten og afrikanske land er hhv. 55,2 og 41,9 prosent.

Sanandaji avviser den stadig gjentatte påstanden om at innvandring er en økonomisk fordel på grunn av mottakerlandets demografiske utvikling og aldrende befolkning. – Det er en myte, sier han til Berlingske og utdyper:

»Det er en myte. Indvandring kan kompensere for en aldrende befolkning på betingelse af, at et tilstrækkeligt antal indvandrere rent faktisk arbejder og betaler skat. Men ikke, hvis mange i gruppen ikke arbejder og lever af offentlig forsørgelse. Så at tage imod unge, hvoraf mange bliver arbejdsløse, kompenserer ikke for en aldrende befolkning; det forværrer kun situationen. I Sverige er integrationen så dårlig, at flygtningeindvandring ifølge forskningen udgør en enorm og voksende økonomisk byrde, som skal finansieres oven i den aldrende befolkning. Ikke et eneste studie, der er baseret på beregninger af de faktiske indtægter og udgifter, har vist noget andet.

– Påstanden om at Sverige trenger innvandring er noe politikere har funnet på for å overbevise velgerne, ikke noe som støttes av nasjonaløkonmisk forskning, sier han. Det samme er slått fast i Norge, hvor eksperter mener at myten om at innvandring utelukkende er et gode for norsk økonomi ikke tar høyde for alle de andre utfordringene som følger med. – Jeg vil svare helt kategorisk nei til at vi er avhengige av arbeidsinnvandring, sa forskningsleder Erling Holmøy i Statistisk sentralbyrå i 2013.

Som i Danmark går også utviklingen i Sverige feil vei. Integrasjonen, særlig når det gjelder arbeidsdeltagelse, blir dårligere, ikke omvendt. I tillegg kommer den teknologiske utviklingen som gjør stadige flere ufaglærte arbeidsplasser overflødige.

Du synes at være en af ret få økonomer, som deltager i debatten om indvandringens omkostninger i Sverige?

»Det er et upopulært budskab. Forskere, som fremsætter faktuelt korrekte men politisk ukorrekte budskaber i debatten, mødes ofte med had, mistænkeliggørelse, racismebeskyldninger og anden mudderkastning. Det indebærer ingen karrieremæssige fordele, særligt ikke for etnisk svenske økonomer. Derfor trækker de fleste sig fra debatten. Mange nationaløkonomer støtter mig privat, men vil ikke gøre det offentligt, hvilket jeg godt kan forstå. Men det er værd at bemærke, at jeg ikke har set en eneste seriøs forsker i nationaløkonomi kritisere de fakta, jeg har fremlagt om indvandringen. Desuden har jeg fået opbakning fra et flertal af nationaløkonomer. Så det handler ikke om, at svenske økonomer er uærlige, men at de trækker sig fra debatten,« fortæller Tino Sanandaji, der ikke selv har oplevet negative konsekvenser af sit engagement i den svenske indvandringsdebat.

Det siste tror Sanandaji at rett og slett skyldes hans kurdiske opprinnelse og påpeker at deter uvitenskapelig at graden av pigmenter i håret skal være avgjørende for hvordan argumenter blir oppfattet.

Dersom Sverige opprettholder den nåværende innvandringspolitikken vil det få alvorlige økonomiske og sosiale konsekvenser. Sanandaji viser til at innvandrere i dag utgjør 16 prosent av befolkningen i Sverige, men 55 prosent av de langtidsledige. De mottar 60 prosent av landets samlede sosialbidrag.

I gjennomsnitt betaler innvandrere 40 prosent mindre skatt enn etniske svensker til tross for en demografisk fordel. Som Agenda Kaupangs analyse av Oslo har påvist, påpeker også Sanandaji at beskatningsgrunnlaget blir mindre i takt med at gruppen innvandrere blir større.

Det samme ble for øvrig dokumentert av Brochmann-utvalget, som i 2011 viste at skatteinntektene vil gå ned og sosialutgiftene opp fordi innvandrere jevnt over har lavere arbeidsdeltagelse, lavere inntekt og er større forbrukere av trygdeytelser.

Det gjenspeiles da også i SSBs tall fra norske kommuner i 2012, der innvandrere utgjør 35 prosent av alle sosialhjelpsmottagere. Bruken av sosialhjelp går tilbake for den øvrige befolkningen, mens den øker for innvandrere og norskfødte med innvandrerbakgrunn. Tallet økte ifølge KOSTRA (Kommune-Stat-Rapportering) til 37 prosent i 2013.

Dette tilsier at over 80 prosent av veksten i sosialhjelpen i perioden, en vekst på nærmere 540 millioner kroner, er kommet i innvandringsgruppen. Det forteller også at utviklingen går feil vei – det skulle bli bedre, ikke verre.

Mediene bidrar ikke til noen oppklaring på dette området. Sanandaji mener at SvT, Sveriges svar på NRK, er strukturelt uærlige og preget av ideologisk ekstremisme i innvandringsrelaterte spørsmål:

»Danmark har et langt mere åbent debatklima. Det ses ikke mindst i dækningen på de statsejede TV-kanaler. Dansk TV har debat, mens SVT (Sveriges Television, den svenske pendant til Danmarks Radio, red.) præges af ideologisk ekstremisme i disse spørgsmål. Undersøgelser foretaget af Göteborgs Universitet har vist, at flere journalister på SVT sympatiserer med det lille Vänsterpartiet (tidligere Sveriges Kommunistiska Parti og Vänsterpartiet Kommunisterna) end med de borgerlige partier. Det er tydeligt i SVTs dækning, som er præget af strukturel uærlighed i indvandringsdækningen. SVT påstod eksempelvis, at 37 procent af de syriske flygtninge var højtuddannede, selvom SCB (Statistiska centralbyrån, Sveriges svar på Danmarks Statistik, red.) anfører, at det blot er ti procent. Det gjorde SVT ved at inkludere alle, som havde en kort erhvervsuddannelse, så selv dem, der blot havde et par måneders uddannelse i svejsning, blev regnet som højtuddannede.«

Berlingske Tidende/Politiko: »Flygtninge skaber fattigdom, ulighed og sociale problemer«