I motsetning til Norge har Danmark medier som går inn i det som i stadig flere land seiler opp som det viktigste samfunnsspørsmålet for velgerne: innvandring.
En innholdsanalyse fra Institutt for medier og kommunikasjon ved Universitetet i Oslo viser da også at hele 58 prosent av den norske befolkningen mener at innvandringen bør «begrenses mye».
I Danmark vil annenhver velger begrense særlig den ikke-vestlige innvandringen til landet.
I lederen Presset udefra roser Jyllands-Posten (JP) partiet Venstre for å ha satt fokus på befolkningssammensetningen i Danmark under valgkampen:
Men det virkeligt store, dystre spørgsmål, som ikke blot har betydning i den kommende valgperiode, men i de næste generationer, er spørgsmålet om sammensætningen af befolkningen i dette land.
– Den nødvendige diskusjonen har gjennom årtier vært blokkert av tåketale, utenomsnakk og beskyldninger om unevnelige vederstyggeligheter og brutale menneskesyn hos enhver som har insistert på drøfte problemene og deres mulige løsning, skriver JPs lederskribent.
Under valgkampen har Venstres formann Lars Løkke Rasmussen påpekt av flyktning- og aysltilstrømningen til Danmark er ute av kontroll og at de høye offentlige ytelsene til flyktninger og asylsøkere fungerer som rene salgsargumenter for brutale menneskesmuglere som naturligvis følger nøye med på den politiske situasjonen i de landene de velger som mål for trafikken sin.
Men selv ikke den planen for begrensninger som Venstre har fremlagt rommer noe særlig nytenking, fortsetter JP, men påpeker at det faktum at Venstre nevner problemene ved deres rette navn er noe nytt i dansk valgkamp:
Debatten om problemet har gennem årtier været vanskeliggjort af, at man ikke har kunnet nævne problemet med uuddannede, ressourcesvage mennesker, som ikke kan eller vil bidrage til samfundets drift, uden straks at få skudt en generel fremmedfjendskhed i skoene, og forargede røster har belært om, at Danmark i fremtiden vil få brug for udenlandsk arbejdskraft.
Ja, netop: arbejdskraft. Der er forskel på at byde en veluddannet maskinarbejder fra Bayern eller en læge fra Indien velkommen og på at åbne dørene for familiesammenføringer af uuddannede slægtninge, som ikke taler dansk, som aldrig kommer til det, og som hverken kan eller vil integreres i og bidrage til det danske samfund.
Der er behov for at skille tingene ad: Danmark skal naturligvis påtage sig sin internationale humanitære forpligtelse til at hjælpe klodens mange flygtninge, men det betyder ikke, at de alle skal til et fjernt nordisk land, som de hverken vil eller kan integrere sig i. Danmark skal være åbent for ud- og indvandring og garantere menneskers frie bevægelighed, men vel at mærke sådan, at enhver stat har lov til at bestemme, hvem den vil lukke ind og gøre til en af sine egne.
Den diskussion er det nødvendigt at tage, hvis man skal imødegå de befolkningsmæssige opløsningstendenser, som vi alt for tydeligt allerede nu ser tegn på.