Ledende danske økonomer advarer om kroniske underskudd i statens finanser

Ledende danske økonomer melder klart fra om kroniske underskudd i landets økonomi fra 2020 og advarer den politiske ledelsen mot å skyve problemet foran seg. Dansk økonomi går foreløpig bra: boligprisene stiger og flere kommer i arbeid. Fremtredende økonomer gjør imidlertid oppmerksom på at danske politikere bør begynne å ta…

Ledende danske økonomer melder klart fra om kroniske underskudd i landets økonomi fra 2020 og advarer den politiske ledelsen mot å skyve problemet foran seg.

Dansk økonomi går foreløpig bra: boligprisene stiger og flere kommer i arbeid. Fremtredende økonomer gjør imidlertid oppmerksom på at danske politikere bør begynne å ta det såkalte hengekøyeproblemet alvorlig for å unngå at man plutselig må dra i nødbremsen med store nedskjæringer og markant tilbakegang.

Den nåværende balansen i de offentlige finansene vil nemlig bli til et underskudd som vil øke hvert år fra 2020:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Men kigger man længere frem end det år 2020, der har stået skrevet med flammeskrift over den økonomiske debat i årevis, er virkeligheden en anden. Her bliver balance pludselig til et underskud, der blot vokser sig større og større så langt øjet rækker.

Først om mange årtier – ifølge regeringens egne beregninger måske først på den anden side af år 2060 – peger kurven igen den rette vej. Og inden da står Danmark til i mange år at have så store milliardunderskud, at det både bryder med grænserne i den danske budgetlov og de fælles EU-regler, som vi har bundet os til.

Hengekøyeproblemet skyldes en rekke faktorer som fallende inntekter fra Nordsjøen, stigende renteutgifter på dansk statsgjeld og en aldrende befolkning.

Det er det problem, som bekymrer en række af landets økonomer. De advarer nu i klare vendinger politikerne imod at skubbe udfordringen foran sig, og flere af dem mener ikke, at hængekøje-problemet tages alvorligt nok.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen opplyser at danske politikere har vært klar over problemstillingen i mange år og oppfordrer dem til å reagere mens det enda er tid:

»Men nu nærmer vi os en situation, hvor det er tid til at reagere. Man er nødt til at reagere på udsigten til de her alvorligt store underskud nu, for ellers bliver de kroniske, og de vil bringe os i konflikt med EU-reglerne. Skal vi have råd til velfærden, kræver det, at vi laver nogle justeringer både på indtægts- og udgiftssiden. Ellers må vi justere ned for velfærdsniveauet,« siger han.

»Det er klart det næste problem, som politikerne bliver nødt til at forholde sig til,« fortsætter Sandemann.

Tidligere økonomisk vismann i regjeringens Produktivitetskommisjon Jan Rose Skaksen tror derimot ikke at politikerne erkjenner hvor stort problemet i realiteten er:

»At tro at det nok skal gå, og at det nok bliver bedre igen om mange år, er at stille umenneskelige krav til vores tillid til vores økonomiske modeller. Har man ikke den tillid, er det nu, man skal til at handle for at undgå hængekøjen,« siger han.

Også tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen kalder hængekøje-problemet for »alvorligt«, blandt andet fordi underskuddene står til at blive så store, at de bryder med den danske budgetlov. Ifølge den må det såkaldt strukturelle underskud maksimalt være på 0,5 pct. af BNP.

»Derfor er der selvfølgelig brug for at finde en politisk løsning, der kan glatte hængekøjens profil lidt ud. Eller fjerne den helt,« siger han.

Lederen for det borgerlige opposisjonspartiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, mener at en ny regjering som det første bør fremlegge en ny økonomisk plan som ser frem mot år 2025 eller 2030, men forslagene som hittil er fremlagt er ifølge flere av de ledende økonomene langt fra nok. De peker på en rekke andre tiltak, som å heve pensjonsalderen, senke velferdsytelser eller å øke statens inntekter gjennom økte skatter og avgifter:

Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, mener sågar, der er brug for et »reelt opgør« med det velfærdssystem, vi har i dag, hvis man stadig vil føre en »ansvarlig finanspolitik«, der ikke »leverer en gældsbyrde videre til de kommende generationer«.

Ole Birk Olesen, der er finansordfører for Liberal Alliance, kritiserer da også Venstre og regeringen for ikke at tage »problemet alvorligt nok«.

»Vi har fremlagt et forslag om, at man skal hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år. Det burde Venstre og regeringen også tage fat på. Jeg synes ikke, der er noget vundet ved, at man udskyder problemerne til sidste øjeblik,« siger han.

Også Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Brian Mikkelsen, mener, at Venstre bør blive mere konkrete med hensyn til, hvordan man forestiller sig at løse »det største problem overhovedet for velfærdssamfundet på længere sigt,« som han kalder det.

Uenighed om hvor meget reformer haster

Netop hængekøje-problemet var bagtæppet for en meget omtalt reformoffensiv fra landets største arbejdsgiverorganisationer med DA i spidsen, som tirsdag blev præsenteret på forsiden af Berlingske. Her var budskabet, at der skal tages et grundlæggende opgør med de danske overførselsindkomster ved eksempelvis at sænke førtidspensionen og sygedagpengene med mere end 4.000 kr. om måneden.

Den sosialdemokratiske statsministeren Helle Thorning-Schmidt mener imidlertid at de fremlagte forslagene er en «virkelig dårlig idè», men har foreløpig ikke fremlagt noe alternativ for hvordan regjeringen hun leder vil håndtere problemet:

Finansminister Bjarne Corydon (S) er heller ikke klar med konkrete forslag, men garanterer, at »udfordringen fra den ændrede befolkningssammensætning skal håndteres«, og at den danske budgetlov »vil blive overholdt også efter 2020«.

»Det kræver selvfølgelig nogle tilpasninger at imødegå hængekøje-udfordringen, og det vil skulle besluttes over de kommende år,« skriver Bjarne Corydon i en mail til Berlingske.

Formannen i dansk LO Harald Børsting mener på sin side at det er uklokt å reagere politisk på en problemstilling som «ligger så mange år ut i fremtiden» – fem år – allerede nå:

»Jeg er ikke meget for at rykke ud med løsninger på en problemstilling, der ligger så mange år ude i fremtiden, som der er uenighed om størrelsen af, og som med sikkerhed bliver anderledes end det, økonomerne vurderer nu. Jeg mener, det er uklogt at gøre,« siger han.

Ifølge Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank, er der dog stærke argumenter for at tage hul på problemet hurtigst muligt.

»Jo før, at man tager hånd om det, jo mindre er kravene til de ændringer, som man skal gennemføre. Overgangsperioden vil blive opfattet som et mindre chok,« siger han.

De norske utsiktene er for øvrig ikke stort bedre enn de danske.

Norge står overfor utgifter så enorme de neste tiårene at de er vanskelig å forestille seg. Kort sagt viser beregninger fra Statistisk Sentralbyrå at statens utgifter vil overstige inntektene hvert eneste år fra 2020 hvis ikke drastiske budsjettpolitiske endringer blir iverksatt.

Sommeren 2014 erklærte leder av finanskomiteen, Hans Olav Syversen, at Norges æra som oljenasjon har nådd toppen. Prognosene for olje og gassektoren neste år ligger 41 milliarder lavere enn budsjett. Nye tall på eldrebølgen ble også offentliggjort: antallet personer over 65 år vil dobles til over 1,2 millioner i 2040.

Oljeanalytiker Thina Saltvedt har advart om at ytterligere fall i oljeprisen kan få dramatiske konsekvenser for Norge, mens BI-professor Hilde C. Bjørnland advarte om at regjeringens pengebruk vil kunne drive norske kostnader videre oppover.

– Usikkerheten rundt neste år er ganske stor. Hvis det er slik at oljeinvesteringene kuttes mer og man får en lavere oljepris, kan norsk økonomi gå enda dårligere tider i møte. Det betyr enda større oljeavhengighet, sier Bjørnland til DN.

I tillegg kommer en stor og kostbar innvandring og i likhet med Danmark har Norge problemer med å få særlig ikke-vestlige innvandrere i arbeid og de som gjør faller tidligere ut av arbeidslivet. I juni 2014 viste en rapport fra Statistisk sentralbyrå at sysselsettingen for innvandrere fra Midtøsten og afrikanske land er hhv. 55,2 og 41,9 prosent.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport Indvandrere i Danmark lever 42 prosent mannlige og 47 prosent kvinnelige innvandrere fra islamske land i aldersgruppen 30-59 år av forskjellige sosiale ytelser. I forrige måned viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) at bare en av fire asylsøkere er i arbeid etter ti år i Danmark.

Heller ikke arbeidsinnvandringen er lønnsom nok til å demme opp for utviklingen, da SSBs rapport om innvandring og makroøkonomi fra 2012 konkluderer med at selv arbeidsinnvandring er et underskuddsforetak i det lange løp. Seniorforsker i SSB, Erling Holmøy, uttalte i forbindelse med Finansavisens beregninger at «kostnaden bæres av gjennomsnittsnordmannen over skatteseddelen». Det vil arte seg for gjennomsnittsnordmannen som en «lavere kapasitet eller kvalitet på ulike velferdstilbud over tid, som blant annet helse og utdanning».

Brochmann-utvalget dokumenterte i 2011 at skatteinntektene vil gå ned og sosialutgiftene opp fordi innvandrere jevnt over har lavere arbeidsdeltagelse, lavere inntekt og er større forbrukere av trygdeytelser. I mars kom det frem at sosialutgiftene i Norge er i kraftig økning og at stadig flere sosialhjelpsmottakere – 36 prosent – er innvandrere.

Situasjonen som avtegner seg er så alvorlig at enhver politiker og enhvert medie med ansvarsfølelse burde gjort den til førsteprioritet. I Norge som i Danmark er skriften allerede på veggen. Den blir ikke borte og det er bare fem små år til 2020.

Det er å håpe at vår sangvinske politiske ledelse rekker å sette fra seg champagneglassene sine innen den tid.

Berlingske: Økonomer advarer mod store underskud forude