Århus-modellen sett fra USA

Som et ledd i Århus-modellens strategi, har politi og bystyrerepresentanter siden januar deltatt på månedlige møter i den beryktede Grimhøj-moskeen. I nærvær av moskeens ledelse har de møter med returnerte Syria-farere for å vurdere deres risikonivå og med moskeens ungdomsgruppe for å overtale unge muslimer til ikke å dra til Midtøsten. På månedlig basis diskuterer nå offisielle representanter, politiet og moskeens ledelse religiøs ideologi, dansk lovverk og ytringsfrihet. Moskeen fortsetter på sin side å hevde at Danmark er i krig med islam, støtte utopien om et kalifat i Midtøsten og nekter å uforbeholdent fordømme IS. Så hvor vellykket kan strategien egentlig sies å være?

Den såkalte Århus-modellen mot radikalisering og reintegreringsprogram vekker begeistring blant politikere. Representanter for apparatet rundt statsminister Erna Solberg som har vært og sett på det danske programmet, er begeistret. Det er også leder for Stortingets justiskomitè, Hadia Tajik (Ap), som mener at Århus-modellen bør importeres og brukes i norske kommuner.

Modellens grunnleggende perspektiv er imidlertid at unge, radikaliserte muslimer reiser til Syria og slutter seg til Den islamske staten (IS) fordi de er ofre for diskriminering eller manglende venner og respekt:

Hellige krigere – unge, der er blevet radikaliseret og rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for islamister – er ofre for diskrimination, og det er det, der gør dem yderligtgående.

Det er grundlæggende det perspektiv, som Aarhus Kommune og Østjyllands politi anlægger på indsatsen mod radikalisering. Det fremgår af de papirer, som beskriver indsatsen, og som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Århus kommune og Østjyllands politi hevder at diskriminering er den største medvirkende enkeltfaktor som skaper vekstgrunnlag for radikalisering. Århus-modellen arbeider derfor ut fra begrepet «institusjonell diskriminering»:

Det drejer sig om organisationer og myndigheders svigtende evne til at yde en service på grund af hudfarve, kultur eller etnisk tilhørsforhold – herunder medarbejdernes »ubevidste fordomme, uvidenhed med mere,«

Når de diskriminerte vender tilbake til Danmark, får de således gå fri, mens staten, på skattebetalernes regning, tilbyr gratis psykologisk behandling, jobb eller studieplass på skattebetalernes regning.

Avisen Washington Post har også vært i Århus for å se på programmet:

Artiklen indledes med Talha, en dansk kriger, der hjemvendt fra Syrien vandrer igennem et indkøbscenter i Aarhus med langt skæg og i camouflageuniform. Unge muslimske mænd på hans vej hilser ham som en hjemvendt konge med arabiske hilsener og en hånd over hjertet.

Talha er et opdigtet navn, fordi den 21-årige søn af moderate indvandrere fra Mellemøsten ikke vil have, at hans far kan identificere ham. Sidste år i oktober vendte Talha tilbage fra Syrien, hvor han i ni måneder kæmpede for en islamistisk milits med forbindelser til Islamisk Stat.

Han er modstander af halshugninger af udenlandske gidsler, siger han til de to journalister fra den amerikanske avis, men drømmer om en dag at kunne leve i et islamisk kalifat og er ikke modstander af de summariske henrettelser af irakiske og syriske soldater, som Islamisk Stat har gennemført.

Mens Talha i andre lande ville være havnet i fængsel eller ville blive forhindret i at komme tilbage, er ikke en eneste af de udenlandske krigere blevet fængslet i Danmark, konstaterer artiklen og beskriver, hvordan de hjemvendte i Århus tilbydes gratis psykologbehandling og hjælp til at finde jobs eller studiepladser.

Talha er født i Danmark, og forteller at hans trang til å dra til Syria bygget seg sakte opp. I månedsvis hadde han sett på You Tube-klipp som viste sivile drept av Syrias regjeringsstyrker. – Jeg kunne ikke lenger bare sitte komfortabelt i Danmark mens tusenvis av mine brødre døde, sier han til Washington Post. Han begynte å diskutere følelsene sine med religiøse venner og innen få måneder var planen klar.

Som de fleste som reiser for å slutte seg til Den islamske staten (IS), fortalte han foreldrene at han skulle på ferie i Tyrkia. Vel fremme, krysset han og vennene grensen inn i Syria. Her arbeidet han i en flyktningeleir i noen uker, før han ble med i en uavhengig kampenhet tilknyttet Ahrar al-Sham, en gruppe som angivelig har forbindelse med al-Qaida. Talhas gruppe hadde også vennskapelige relasjoner til IS.

Da han returnerte til Danmark for noen måneder i 2013, fortalte han bare moren hva han hadde gjort. I forbindelse med sin egen religiøse oppvåkning hadde han overtalt moren til å begynne med hijab og hun var blitt mer religiøs selv. Hun gråt da han fortalte hvor han hadde vært, men hun gjorde ingen forsøk på å stanse ham da han dro tilbake noen måneder etter.

Når det brøt ut interne kamper mellom rivaliserende fraksjoner, fikk Talha nok og returnerte til Danmark. Siden da har han hatt et møte med politiet, som stilte spørsmål om hans planer og intensjoner. I henhold til Århus-modellen ble han tilbudt – og aksepterte – danske skattebetaleres hjelp for å ta de mattekursene hans trenger for å komme inn på ingeniørskolen, skriver Washington Post. Fordi tilbudet om psykologisk behandling er frivillig, takket han nei til det fordi han mener han ikke trenger det. Han forteller at han ikke ønsker noe vondt over Danmark, men beklager det han beskriver som økende anti-islamske holdninger i media og regjeringen.

Og så var det Grimhøj-moskeen, da.

Minst 22 av de hittil kjente 27 århusianerne som har sluttet seg til IS, i kortere eller lengre perioder har vært tilknyttet moskèen. Talha var en av dem som regelmessig frekventerte det Washington Post beskriver som «en av de mest polariserende bedehusene i Europa». Vår mann fant frem tid via en barndomsvenn som ville hjelpe ham med å forlate en verden av sekulære fristelser, som fester med danske tenåringer, alkohol og jenter.

Men Talha er skjønt enig med moskeens ledelse om at de ikke rekrutterte ham eller andre Syria-farere.

Andre er ikke fullt så enige:

Grimhøj-moskeen åpnet i 2008 og absorberte menigheten til en nærliggende moske som ble nedlagt og hvor flere menn tidligere hadde blitt siktet for terrorplanlegging. En av Grimhøj-moskeens nåværende imamer blir etterforsket i Tyskland for oppfordring til hat under et besøk i Berlin i July. En annen imam, marrokanske Abdessamad Fateh – også kjent som Abu Hamza – prekte jevnlig i Grimhøj-moskeen i perioden 2008-2013. Etter flere måneders opphold i Syria, er han nå tilbake i Århus. Ifølge arabiske etterretningstjenester, rekrutterte han vestlige muslimer til krigen i Syria og Irak. Denne måneden ble han oppført på USAs liste over mistenkte terrorister med tilknytning til al-Qaida.

– Hvis vi er skyldige i noe, så er det ganske enkelt å være sanne troende, sier styrelederen i Grimhøj-moskeen, Oussama el-Saadi, til Washington Post.

Ikke desto mindre fikk moskeen et ultimatum av representanter for Århus kommune i januar. De kunne enten stille seg åpne for en ny dialog med miljøet eller bli offentlig fordømt og sannsynligvis utsatt for økt juridisk press fra politi og myndigheter. Ifølge Washington Post valgte moskeen å samarbeide. Politi og bystyrerepresentanter har siden deltatt på et hittil uhørt antall arrangementer i moskeen. I nærvær av moskeens ledelse har de møter med returnerte Syria-farere for å vurdere deres risikonivå og møter med moskeens ungdomsgruppe for å overtale unge muslimer til ikke å dra til Midtøsten. På månedlig basis diskuterer nå offisielle representanter, politiet og moskeens ledelse religiøs ideologi, dansk lovverk og ytringsfrihet.

Århus politi mener at deres tilnærmelse er vellykket. – I 2013 var det 30 unge mennesker som dro til Syria. I år er det så vidt jeg vet bare en, sier politimester Jørgen Ilum, og fortsetter: – Vi mener at hovedårsaken er vår kontakt og dialog med det muslimske miljøet.

Men så sent som i forrige uke gjorde Grimhøj-moskeens talsmann, Fadi Abdallah seg nok en gang negativt bemerket i dansk offentlighet. Denne gangen ved å hevde at den danske regjeringen lyver når den sier at den har gått til krig mot terrororganisasjonen Den islamske stat (IS). I virkeligheten er det en krig mot islam:

»Når der er muslimer, som bliver dræbt, er det en krig mod islam,« siger Abdallah.

Men den reelle forklaring på Danmarks krigsdeltagelse er en anden, mener Fadi Abdallah, der tidligere i år måtte forholde sig til, at 22 af de 27 kendte aarhusianske syriensfarere ifølge myndighederne har været tilknyttet Grimhøjmoskéen.

»Selv om man ikke annoncerer med det, så er det jo en krig mod islam. Når kampflyene bomber muslimer, er det en krig mod islam,« siger talsmanden.

Tror du, at regeringen vil sige, at det er en krig mod islam?

»Nej, det tror jeg ikke. Så tror jeg, at de vil benægte det. Jeg tror ikke, at hverken Danmark eller andre lande, som blander sig i krigen, vil anerkende, at det er en krig mod islam. De vil sige, at vi er nede for at bekæmpe IS.«

Hvorfor køber du ikke den?

»Fordi jeg er så klog. Det er ikke sandheden. Der er så mange interesser i det område, og alle, der er taget af sted, har en interesse i olie eller en interesse i området. Al den snak om, at det er for at bekæmpe Islamisk Stat, er bare fup.«

Bare dager etter gikk Abdallah også ut med støtte til den syriske imamen fra Det islamske informasjons- og rådgivingssenteret i Odense, Mohammed Al-Khaled Samha – også kjent som Abu Bashar – som er politianmeldt etter sine uttalelser om at jøder er etterkommere av griser og aper.

Og til tross for regelmessige dialogmøter med politi og politikere, fortsetter Grimhøj-moskeen å åpent støtte ideen om et kalifat i Midtøsten, nekter å avgi en uforbeholden fordømmelse av IS og truer med at dansk deltagelse i koalisjonen mot IS kan øken faren for hjemmeavlet terrorisme.

Til gjengjeld har Århus-modellens dialogstrategi ført til at moskeen på prisverdig vis har blitt mer nyansert. For eksempel har man bekvemmet seg til å avvise ISs praksis med å halshugge utenlandske gisler. Styreleder Saadi avviser beskyldninger om at moskeen har vært en rekrutteringssentral for militante islamister, og forklarer at man hverken frarådet eller oppmuntret de som ønsket å dra for å krige.

Nå er deres offisielle linje – i alle fall utad, bemerker Washington Post – at unge muslimer bør holde seg hjemme.

Jyllands-Posten: «Danmark breder velkomstmåtten ud for islamister»