Rita Karlsen, HRS
Svenske medier har i lang tid påtatt seg rollen som moralske voktere ut fra egne politiske preferanser, noe som ikke minst har kommet til overflaten hva gjelder offentlighetens lys på innvandring og integrering. For kort tid siden ”eksploderte” debatten idet lederen av Sverigedemokratene (SD), Jimmie Åkesson, fikk spalteplass i Aftonbladet. SD er av svenske medier og øvrige politiske partier erklært som innvandrerfiendtlig og således ekskludert fra det offentlige ordskriftet. Jeg har tidligere kommentert denne prosessen som totalitær og skremmende. I går hadde den svenskdanske bloggen Snaphanen.dk, under tittelen Internet og svensk ytringsfrihed, en interessant kommentar hva gjelder utviklingen i Sverige:
Ved de svenske valg i 2002 og 2006 var der røster, der spåede at internet ville møblere om på det fikserede politiske landskab. Det skete som bekendt stort set ikke. Der er imidlertid tegn på at det vil ske nu i 2010 med forsinket effekt. “Gammelmediernes” kontrol over samfundsdiskursen er svært svækket af de nye medier, fra blogs, netkommentarer og sider som Newsmill.
Dengang i 2002 tillod for eksempel Svenska Dagbladet sig endnu at have et debatforum. Hvis én lagde en af Weekendavisens eller Jyllands Postens indsigtsfulde artikler om Sverige, kunne man være sikker på at den var slettet efter maksimalt 15 minutter. Aftonbladet have ligeledes et forum. I dag er de begge lukket i et forsøg på at dæmme op for en fri folkelig debat, men som det ser ud, helt forgæves. Nu koncentrerer aviserne sig om at luge ud i kommentarer og links fra blogs, de ikke bryder sig om. Det vil også være forgæves.
Der har været modstand mod masseindvandring og den fuldstændige omkalfatring af Sverige i tre årtier. Svenskerne adskiller sig på gadeplan ikke en døjt fra nordmænd og danskere. Det er en medial efterrationalisering, at de gør. De i hvis politiske kram eventyret passede, købte historien.
Forskellen på 1980, 1990 og idag er, at den ikke længere kan kvæles. Den tid synes at nærme sig, hvor de ansvarlige, der har regeret imod en betydelig del af befolkningens interesserer, og de ansvarlige censur-medhjælpere, svenske journalister, skal til at høste frugterne af deres indsats. Det er med vilje, jeg bruger ordet “censur”, selvom jeg er opmærksom på, at folk der ikke har oplevet hvordan det svenske medielandskab fungerede i mange år, vil have svært ved at tro mig. En spade er en spade og et hold kæft bolsche er et hold kæft bolsche og jeg er vant til fra danske aviser i årtier, at kunne skrive hvad jeg vil.
At det ser ud til at ske ved 2010 valget, er alt andet end deres fortjeneste, det er ikke mindst internet der sørger for det alt for sene demokratiske gennembrud. Censorerne bærer på et ansvar, der bliver tungere for hver dag der går: I stedet for at fortsætte med at tårne uløslige problemer op, kunne frie ytringer have igangsat en løsning for mange år siden. Nu bliver reparationen så meget desto sværere. Den del af højtillidssamfundet der er forsvundet, kommer næppe nogensinde tilbage.
Snaphanen.dk er ikke i tvil om at internett vil endre Sverige, på samme måte som det har endret Kina, og vil endre Iran og mange andre land. Internett fratar de etablerte redaktørene makt, de er ikke ”lengre små konger i ytringenes rike”, men redusert til ”cut down to size”. Som eksempel henvises til gårsdagens artikkel fra den svenske handelsministeren Ewa Björling og nasjonaløkonom og prosjektleder for Kosmopolit (en satsning på innvandrere som en ressurs i utenrikshandel- og investering), Andreas Hatzigeorgiou:
Invandring smörjer ekonomin uden at konkretisere noget. Straks svarer en blog med mange kommentarer: Invandringens kostnader är hemliga, så hur räknar Björling? og en til her. At Sverige overhovedet kan nævnes i samme sætning som rene despotier, er en skændsel de selv må tage ansvaret for. Demokrater må tage hele pakken, det er slut med fra oven at plukke det, en selvdeklareret elite synes passer sig. (Vi kender selvfølgelig problemet fra Danmark, men i langt mindre omfatning.)
Forskere har spekuleret ordrigt i, hvorfor Sverige med den største pr. capita indvandring i Europa, ikke har haft nogen politisk modstandbevægelse. Svaret findes ovenfor, det kræver ingen forskerstipendiater eller professorater. 2010 ligner folkelig pay back time, og uanset hvem man hepper på politisk, må man sige at det svenske politisk-mediale etablissement har fortjent det rigtig, rigtig længe. De der selv lever af ordet, skal ikke lægge restriktioner på andres frie ord. “Åsiktsmonopolet” synger på sidste vers. Har det selv opdaget det? : The Times They are A Chanigin´….. Expressens Ulf Nilson udtrykte det samme med andre ord for ganske nylig:
“Bland vanliga svenskar, det upplever jag dagligen både vid samtal och i en överväldigande mejlskörd, finns en suddig, men utbredd känsla av att ‘eliten’, bestående av riksdagsmän, myndigheter och – JA! – journalister – att denna ‘elit’ har svikit, att de som har högre inkomst och bor i fina, invandrarfria områden, helt enkelt skiter i hur Svenne och Lisa har det.
Vi har, med andra ord, skapat inte ett, utan två vi och dom-samhällen. Lite slarvigt uttryckt, ett slags överklass, som svek landet, den stora gråa massan, som betalar fiolerna, och så dom nya, snyltare som kom hit för att få bidrag och leva på svenskarnas (i många fall påtvingade) välvilja.
Så, ungefär, ser det ut och sådan, ungefär, är bakgrunden till att Jimmie Åkesson och Sverigedemokraterna går fram som de gör.
Jimmie artikulerar, med pukor och trumpeter, vad mååånga svenskar tror och tycker. Jimmie smeker fördomar och överdriver faror, men – och detta är just nu viktigare – han ger det tysta Sverige, det Sverige som gått och undrat varför ingen säger något, han ger detta Sverige en röst.
För detta får han applåder och att applåderna kommer att omsättas i röster 2010 kan vi vara övertygade om. Det är högst tänkbart att SD efter det valet blir en viktig – och alldeles öppen – maktfaktor i landet.
Om det blir så vet vi varför. Det beror på att det politiskt korrekta Sverige alldeles för länge försökte tiga ihjäl de misshagliga. Politiker och media smet från den viktigaste debatten på många, många år. Nu får de skylla sig själva…”
Nå får de skylde på seg selv? Tja, det kan virke som om de allerede bør begynne å skjelve i buksene. I alle fall hvis den nylige politiske meningsmålingen faktisk sier noe om hva som rører seg i det svenske folkedypet. Novembermålingen utført av Sentio Research avdekker at Sverigedemokratene (SD) fosser frem i Sverige. De får hele 7,2 prosent, som tilsvarer 26 mandater i riksdagen. Til sammenligning kom novembermålingen fra Sifos for kort tid siden, og der fikk SD 5,8 prosent – som da var den høyeste oppslutningen noen gang. Det påpekes at begge målingen er gjort etter SDs partileder Åkesson omdiskuterte artikkel i Aftonbladet.
Ja, vi vet: Hadde dette vært valgresultatet ville det ikke være tvil om hvem som hadde skylden – det dumme folket.