Mens resten af landet tog på påskeferie, sad to politibetjente og en sagsleder fra vagtcentralen i Horsens på anklagebænken, tiltalt for magtmisbrug og pligtforsømmelse. Tilbage i 2018 standsede de en bil med tre kulturberigere, som kørte 180 km/t. på E45 i sydgående retning. Efter sigende var de på vej til Casino Vejle, muligvis med en masse kontanter i lommen.
Da betjentene kom hen til bilen, sad triumviratet på bagsædet; førersædet var tomt. Da der ikke var tale om en selvkørende bil, bad ordensmagten de tre om at identificere køreren. Det ville de ikke.
Han var stukket af, påstod de.
Efter en palaver frem og tilbage besluttede betjentene sig i samråd med vagtcentralen for at tage bilnøglen fra de tre, så de måtte gå hjem. En rimelig straf, skulle man synes. Suppleret af en gedigen fartbøde.
Men nej. Ingen fartbøde, ingenting. I stedet er episoden nu endt ved Retten i Horsens, fordi de tre raske fyre har klaget, og fordi Den Uafhængige Politiklagemyndighed derpå valgte at rejse sag mod betjentene. I sagsudredningen kom det blandt andet frem, at den ene betjent åbenbart meldte over radioen, at »vi står herude med tre kakkelovnsfyr, der har lavet lort i den«. Sådan et sprog må end ikke politiet bruge. Knips, og straks var det politiet, der sad i spagaten.
Den opbyggelige sag fik mig til at spekulere på, at man kan være tredobbelt usling. Og ja, det kan man naturligvis godt, hvis bare man gør sig umage. Først kører man 180 km/t., hvor man må køre 110 km/t. Dernæst nægter man at være karl for sin hat og dækker over den skyldige. Endelig klager man sin nød over for ordensmagten, fordi man er sur over at skulle gå hjem og føler sig prinsekrænket over betjentenes sprogbrug.
»De er ordensmagten, det er dem, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert, så at de kommer med sådan en udtalelse …«, siger den ene af de tre charmetrolde og sætter trumf på: »… det er skræmmende«.
Uha ja, helt vildt skræmmende. Hvad sker der ikke for den herredømmefri samtale? Hvad med Habermas? Som om det påhitsomme trekløver er offer for andet end egne fiksfakserier. Mig, mig, mig: Hvis jeg har lavet noget lort, så må det være nogle andres skyld! Kan jeg vende paragrafferne om, så gør jeg det gladeligt!
Kære kulturberigere, hvis det er politiet, der skal lære én, hvad der er rigtigt og forkert, er det nok for sent. Hvor mon forældrene blev af? Brødrene, søstrene, vennerne? Jeg vil gætte på, at de alle så den anden vej. Klanloyalitet frem for alt. Sådan gør man i Syrien, Tyrkiet og Yemen. Nu også i Danmark.
Symptomatisk for den danske underkastelse stod en hær af lingvister klar i kulissen for at analysere, om betjentenes sprog mon var racistisk. For det er jo det allervigtigste. Taler du pænt, er du OK. Opfører du dig som en usling, er du et offer, som har krav på erstatning og systematisk tilgivelse.
Der forventes at falde dom i sagen på tirsdag, men lur mig, om det ikke blive politiet, der taber, og fartbøllerne, der vinder. Skal betjentene ind og brumme, vil sagen stå i et komisk skær for eftertiden.
Ifølge betjentenes forsvarsadvokat er konsekvensen endnu værre.
»Vi ender med at få et vingeskudt politi, som ikke tør tage ansvar,« udtaler han. Og med en offentlighed uden forståelse for politiets arbejde i den virkelige verden i det Danmark, som masseindvandringen har skabt.
Logikken fra E45 i sydgående retning følger et spor, vi kender fra hele Vesteuropa. Først er der ballade. Så kommer politiet, og så bliver der mere ballade. Til sidst er det noget med racisme og magtmisbrug. Man bliver så træt.
Skulle vi engang få en regering, som vil indvandringen til livs og samtidig vil gøre alvor af den nuværende regerings fromme håb om at kunne smide uønskede personer ud af Danmark på røv og albuer, kunne vi passende indføre en uslingeparagraf i strafudmålingen. Altså en skærpende omstændighed ved den udspekulerede moral, som gør sig gældende i sager som denne.
En ting er at køre for stærkt i trafikken, det kalder på en passende straf. Noget andet er bedraget.
Det kalder på dobbelt straf.
(Først publisert på Jyllands-Postens blogg)