DK: Vi har som samfunn ikke råd til å fortsette som vi gjør

Integreringen av ikke-vestlige innvandrere er feilslått, skriver den sosialdemokratiske arbeidsministeren Henrik Dam Kristensen. Danmark har i for mange år unnlatt å stille krav til ikke-vestlige innvandrere og som følge har altfor mange havnet på sosialhjelp, fortsetter han. Tallene fra Dansk statistiks rapport Indvandrere i Danmark taler da også sitt…

Integreringen av ikke-vestlige innvandrere er feilslått, skriver den sosialdemokratiske arbeidsministeren Henrik Dam Kristensen.

Danmark har i for mange år unnlatt å stille krav til ikke-vestlige innvandrere og som følge har altfor mange havnet på sosialhjelp, fortsetter han.

Tallene fra Dansk statistiks rapport Indvandrere i Danmark taler da også sitt tydelige språk: Mer enn annenhver ikke-vestlige innvandrer, hovedsakelig fra islamske land, står idag utenfor det danske arbeidsmarkedet.

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Vi har som samfunn ikke råd til å fortsette som vi gjør, skriver Kristensen, som mener det haster med å få gjort noe med integrasjonsproblemene:

Dem, der kommer hertil, har vi en forpligtelse til at integrere, så de bliver en del af og bidrager til det danske samfund. Det gør vi ikke godt nok i dag.

Vi har i mange år bare ladet stå til uden at stille krav og uden at have forventninger til dem, der kommer hertil. Kendsgerningen er, at der er alt for mange, der er havnet på kontanthjælp. Mere end hver anden ikkevestlig indvandrer er i dag uden for arbejdsmarkedet.

Det læres på arbejdspladserne

Derfor er der behov for at gøre op med fortidens synder. Vi skal gøre det bedre. De mennesker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud på arbejdsmarkedet og være en del af det danske samfund. De skal ud på arbejdspladserne og møde danske kollegaer. For det er på arbejdspladserne, man bedst lærer sproget og kulturen.

Den sosialdemokratiske regjeringen lanserer i endringer i integrasjonsloven. Det treårige integrasjonsprogrammet for flyktninger og familieinnvandrere skal endres. Tallene viser med all tydelighet hvorfor, fortsetter Kristensen og peker på at bare hver tiende er i arbeid eller utdannelse etter ett år i programmet. Etter fire år er det bare en av tre.

Det vidner om, hvor afgørende det er, at vi får gjort noget ved problemet, og at vi får det gjort nu.

Spørgsmål om ret og pligt

For regeringen er det helt fundamentalt, at vi stiller krav til alle, der bor i Danmark. Det er et spørgsmål om ret og pligt. Alle skal yde det, de kan. At have et arbejde eller være i uddannelse er en vigtig del af vores fællesskab. Flygtninge skal naturligvis stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis de modtager kontanthjælp, skal de arbejde for deres kontanthjælp. Det er kun rimeligt.

Kan man arbejde, så skal man selvfølgelig det – også fra første dag. De, der modtager kontanthjælp, skal ud på en arbejdsplads eller i gang med nogle af de andre opgaver, som vi ellers ikke får klaret i samfundet.

Ingen skal kunne gå på passiv forsørgelser i mer enn fire uker uten å gjøre en innsats for samfunnet, mener Kristensen:

Det kan være i virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. Eller det kan være et nyttejob, hvor man rydder op på strande eller hjælper til i daginstitutioner og på plejehjem, og der skal selvfølgelig være tale om opgaver, som ikke fortrænger almindeligt ansatte. Ingen skal gå passiv i mere end fire uger uden at yde en indsats for samfundet.

Asylsøkeres og familieinnvandreres kompetanser skal kartlegges raskere enn hva tilfellet er i dag. Faglærte kan f.eks. bare ha behov for et kurs for å kunne arbeide med sitt fag i Danmark. Det vil også bli stilt krav til unge som ikke er utdannet om å ta en utdannelse.

Regjeringen ønsker også at sivilsamfunnet og foreninger skal spille en større rolle i mottagelsen av nyankomne asylsøkere og familieinnvandrere. Men de nye kravene skal ikke bare omfatte nyankomne, men innvandrere som har vært i Danmark og levd på sosialhjelp i mange år. Også disse skal jobbe for stønadene og vil få tilbud om arbeid i form av f.eks. yrkesrettet praksis.

Vi ved, at det er den indsats, som virker bedst. Alligevel får indvandrere på kontanthjælp langt færre tilbud om for eksempel praktik i virksomhederne end danskere i samme situation. Ingen har godt af at blive efterladt derhjemme på passiv forsørgelse, og vi har som samfund heller ikke råd til at fortsætte, som vi gør.

Derfor er det også mit håb, at vi sammen med et bredt flertal i Folketinget får vedtaget de her helt nødvendige forbedringer af integrationsindsatsen inden sommerferien – både for det enkelte menneske og samfundets skyld.

Jyllands-Posten: Integrationsindsats slået fejl – partier må vise ansvarlighed