Islam

En ærlig islamforsker

Danske Tina Magaard har utmerket seg gjennom årene som en sannhetssøkende islamforsker. Nå sier hun rett ut at kollegene hennes har fortiet hva som faktisk står i islams hellige skrifter, der terrorister og ideologiske formørkere henter sin motivasjon. Det samme har våre islamforskere i stor monn gjort, vil jeg påstå.

Kan noen huske å ha hørt en Kari Vogt eller en Knut Vikør problematisere koranen eller hadith?

Det kan ikke jeg.

Men det gjør Tina Magaard, nå tilbake på Universitetet i Aarhus. Under tittelen ”Vi skal sætte spørgsmålstegn ved, om Muhammed gjorde det rigtige” , sier hun blant annet dette:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

tina.magaard

»Det slående er ikke i sig selv, at man kan finde drabelige passager i islams tekster, for det kan man i så mange hellige skrifter. Det slående var, hvor meget disse passager fyldte, og hvor meget de kredsede om en dem-og-os-logik, hvor vantro og frafaldne karakteriseres som urene, rådne, kriminelle, hykleriske og farlige. Det var også påfaldende, i hvor høj grad disse tekster stillede krav til læseren om at bekæmpe de vantro, både med ordet og med sværdet. I mange passager spiller Muhammed en central rolle som ham, der opfordrer til brug af vold, hvad enten det drejer sig om steninger, halshugninger, krigshandlinger eller henrettelse af kritikere og digtere.«

Tina Magaard finder det særlig kritisabelt, at mange islamforskere efter hendes mening bevidst fortier dette forhold og bruger deres magtposition til at skabe bestemte normer for, hvad man må sige. Ofte lægger de også skylden på danskernes racisme i stedet for nøgternt at fortælle om de begrundelser for at udøve vold og trusler, som ekstremister faktisk finder i de hellige skrifter.

»Kernen i problemet er en mangel på accept af de liberale frihedsrettigheder, vi har i EU, samt retfærdiggørelse af vold for at fremme en islamisk agenda, der først og fremmest rammer andre muslimer. Hvis man som forsker fortier det, ender man med at tage parti i en intern muslimsk kulturkamp, samtidig med at man fortier vigtige ting for offentligheden. At sløre de religiøse påbud og regler, som findes i Koranen og haditherne, er uhæderligt. Og nej, de forklarer ikke alt, men de er en vigtig del af den virkelighed, som det er akademikernes opgave at forstå og formidle, og derfor bliver man nødt til at inddrage dem.«

Kravene vil fortsætte

Adspurgt om, hvorvidt det efter Krudttønden og Charlie Hebdo er ønskværdigt af hensyn til den fremtidige harmoni og sameksistens at lade være med at tegne Muhammed, er Tina Magaards svar entydigt:

»Det eneste, vi får ud af at sige, at vi ikke må tegne Muhammed, er, at der kommer flere religiøst begrundede begrænsninger af vores frihedsrettigheder. Vi skal tværtimod tage tyren ved hornene og sætte spørgsmålstegn ved, om Muhammed gjorde det rigtige, da han eksempelvis beordrede sine kritikere myrdet. Den diskussion er vi nødt til at tage med de europæiske muslimer.«

Det mest tankevækkende er ifølge Tina Magaard, at det er svært at finde en imam, som tør eller vil kritisere de aspekter af islam, som står i tydelig modsætning til de liberale frihedsrettigheder, selv om der findes mange muslimer, som ikke personligt deler den ideologiske islams dogmer.

»Man får i stedet en udenomssnak i stil med: »Det er ikke relevant at diskutere i Danmark nu« eller »det er en misforståelse«.

Ytringsfriheten er alle andre friheters mor. Derfor er det så uendelig viktig å kunne kritisere dogmer uten å risikere utstøtelse eller vold.

»Det viser, hvor svært det er at få gang i den reform af islam, som er nødvendig for, at muslimer kan leve i fred med hinanden og os andre. Men vi er nødt til at skubbe på for at fremme den reform for at sikre de frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på, og som har sikret vores velstand. Ytringsfriheden er de andre friheders moder. Det handler ikke kun om at have ret til at råbe og skrige ad hinanden. Det handler om at kunne kritisere alle religiøse dogmer uden at blive udsat for vold eller trusler om vold. Ytringsfriheden er centralnerven i et velfungerende demokrati. Uden den dør demokratiet.«