Politikk

Postkolonial samvittighet

Å snakke om dialog med Hamas, og endog IS, kan fremstå som sympatisk. Dannede mennesker i Vesten kan høre en postkolonial samvittighet viske at man må ha en viss forståelse for de postundertryktes rettferdige sinne. Om dialog er menneskelig forståelig og fremstår som sympatisk er det likevel helt galt.

Dette skriver Henrik Dahl, sosiolog og kandidat til Folketinget for Liberal Alliance.

I store dele af Mellemøsten skyldes den sociale elendighed ikke Vesten. Det skyldes, at de lokale magthavere, som på grund af olien er mere velhavende end Krøsus, hører til blandt de herskere i verden, der er mest indifferente over for deres undersåtters (og jeg skriver med vilje ikke: folks) elendighed. Hvis pan-arabisk solidaritet betød andet end koordinerede angreb på Israel, kunne regionen være en velfærdsstat, der ikke bare flød med honning og mælk, men tillige med hospitaler, skoler og universiteter.

Pengene er der. Det er kun viljen, der mangler.

Og så er der det med dialogen.

Enhver dialog forudsætter, at der er noget at tale om. Men når det gælder islamister, så mener de ikke, der er noget at diskutere.

DEN VESTLIGE, politiske ideologi, der minder mest om islamismen, er nazismen. Ikke blot har de jødehadet til fælles. Begge ideologier er også fører- og dødskulter, der fratager anderledes tænkende deres rettigheder. Hvor staten til hver en tid ejer det enkelte individ og ned i detaljerne foreskriver, hvordan det skal leve. Endelig er de begge ekspansive ideologier, der gør krav på større og større Lebensraum.

Den nazistiske og den islamistiske drejebog til verdens frelse ligner hinanden til forveksling. Har de samme karakterer i det samme skuespil.

Hvordan ser tanken om dialog ud i det lys?

I ROLLEN SOM »herrefolk« har vi ikke i dag tyskerne, men islamisterne. Og i rollen som »undermennesker« har vi ikke alene jøderne. Vi har alle, der ikke bekender sig til islamismen. Det vil blandt andet – men langtfra udelukkende – sige kristne af enhver art samt de arme yazidier, som USA i sidste øjeblik kom til undsætning.

Det er derfor, forestillingen om »dialog« med islamister ikke bare er tåbelig, men direkte livsfarlig. Det, den svarer til, er i realiteten, at jødiske kredse under nazismen skulle have forestillet sig, at det hele var en misforståelse, og at hvis man bare fik sig en god og åbenhjertig samtale med Hitler og Goebbels, ville alting ordne sig til det bedste.

ISLAMISTERNE HADER både de liberale, vestlige samfund og kristendommen og vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at tilintetgøre begge dele.

Derfor skal de liberale, vestlige samfund ikke udvise nogen som helst form for tolerance eller forståelse over for islamisterne.

Tolerance er en af vores allerfineste dyder. Derfor skal den aldrig udvises over for intolerante ideologier, der vil tilintetgøre den.