Voksesmerter i danske storbyer

Også i danske storbyer sliter en med betydelige voksesemerter, samtidig som befolkningsveksten i hovedsak er innvandringsrelatert og det blir det færre dansker.

Over tid har historien vært at mange dansker vil bo i storbyene, men nå innrømmes det at presset på storbyene ikke minst skyldes innvandring.

«For i landets største kommuner skyldes op mod halvdelen af væksten i befolkningstallet, at byerne også er magneter for indvandrere og efterkommere.»

Slik lyder svaret som Økonomi- og Indenrigsministeriet har gitt til Dansk Folkepartis utlendingsordfører, Martin Henriksen, som krever innstramninger i utlendingsloven. Ifølge Henriksen truer utviklingen med å svekke sammenhengskraften i samfunnet, skape flere og større gettoområder og økt kriminalitet.

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Men det er ikke borgmestrene i København og Aarhus enige i. Anna Mee Allerslev (R), Københavns arbeids-og integreringsborgmester, advarer mot generalisering (selv om hun ikke selv fremstår som så veldig nyansert):

«Man bør skelne mellem indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande, siger hun.»

Ny integreringspolitikk

I Københavns Kommune var det siste år en netto befolkningstilvekst på 10 117 personer. Innvandrere og etterkommer sto for 44 prosent av tilveksten, herav 19 prosent fra ikke-vestlige land, skriver Jyllands-Posten (ikke tilgjengelig på nett). Til sammenligning utgjorde den ikke-vestlige innvandrerbefolkningen 14,6 prosent av befolkningen i København (i Oslo var denne andelen på 21,1 prosent ved inngangen til 2013).

Integreringsborgermesteren legger ikke skjul på at der er problemer med gruppen av ikke-vestlige innvandrere:

«Jeg er ikke så optaget af præcist, hvor mange der kommer fra hvilke lande, men jeg er optaget af, hvordan vi får en bedre integration.

Det er bekymrende, at vi i København stadig ikke har fået bugt med overledigheden, der skyldes, at indvandrere med ikkevestlig baggrund klarer sig dårligt i folkeskolen og uddannelsessystemet. Derfor er vi i gang med at lave en ny integrationspolitik,»siger hun.

Vekst viktigst

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), kan notere en befolkningstilvekst på 4 799 personer siste år. Innvandrere og etterkommer sto for over en tredjedel av økningen, 34 prosent, med samme andel ikke-vestlige som København (19 prosent).

 «Det er vanskeligt at sige, hvilke mennesker der ligger bag tallene. Vi har en konkret strategi for byen, som indebærer, at vi ønsker en befolkningstilvækst i Aarhus. Så skeler vi ikke så meget til, om det er den ene eller den anden udlænding, der kommer hertil, hvis det er for at bidrage til byens udvikling, siger borgmesteren.

Man skal huske på, at der i gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande også er højtuddannede personer fra eksempelvis Indien og Kina, som arbejder på universitetet eller i private virksomheder, hvor de med deres kompetencer og højt specialiserede arbejdskraft er med til at udvikle byen. Og den gruppe ligger jo heller ikke sundheds-eller socialvæsenet til last.»

Professor Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har de siste fire årtier fulgt den demografiske utviklingen i danske storbyer. Han peker på at innvandrerbefolkningen er tilbøyelig til å flytte inn til de store byene fordi de tror de har bedre muligheter til å få jobb, men også fordi byen tilbyr et nettverk av «sine egne».

Negativ sosial arv

Den største utfordringen for byene blir å håndtere situasjonen hvis det kommer stadig flere familier til byen som fungerer dårlig i samfunnet. For ofte havner disse i samme boområde og en ser at den negative sosiale arv slår mer gjennom hos innvandrere enn blant dansker, påpeker Skifter Andersen. Ikke minst handler det om at de har en dobbel utfordring i å skulle lære dansk språk og danske normer, men også dårlige familieforhold, for eksempel traumatiserte foreldre. I verste fall kan det ende i at de danner gjenger og begår hærverk eller annen grov kriminalitet, sier Skifter Andersen.

Han føyer til at det først er i de senere år det er gått opp for politikerne hvor store integreringsutfordringen er. Men det er begrenset hvor mye verktøy som finnes i borgermestrenes verktøykasse.

«Kommunerne kan ikke gøre så meget andet end at forsøge at fordele indvandrerne og efterkommerne mere ligeligt i kommunen, så de ikke havner i områder, hvor koncentrationen i forvejen er stor.»

Færre dansker

Befolkningsveksten i Danmark er, som i Norge, stort sett innvandringsrelatert: Befolkningstilveksten siste fem år har vært på 115 784 personer, hvorav 84 prosent er innvandringsrelatert. Noe over halvparten, 51 357 personer, har ikke-vestlig opprinnelse. Dansker blir det derimot færre av, siste år skrumpet denne befolkningsgruppen med 789 personer.