Innvandring

Venstrevold

En redaktør og debattant ble så rasende da han forstod at mannen han nettopp hadde utvekslet tanker med er kronikør på et innvandringskritisk nettsted, at han eksploderte i sinne og uttalte at han var rede til å bruke vold mot mannen av indisk herkomst, Mrutyuanjai Mishra. For avisen Aftonbladet var den interessante vinkelen at Mishra spiste middag sammen med partifeller, ikke trusler om vold.

Jeg mer enn aner et samfunn med økt konflikt og voldsutøvelse motivert av politiske holdninger innen innvandringsfeltet. I Norge ser man det ikke minst på argumentasjonsrekkene til de ytterliggående på venstresiden. Som når det ”uavhengige senteret”, Antirasistisk senter, ved lederen Rune Berglund Steen, kjører ut ammunisjonen sin, der han konstruerer voldelige holdninger (”voldsromantikk”, ”skjønnmaler” såkalt ”ekstremist”, ”forsvarer ekstremist”), for så å gå til voldsomt angrep på konstruksjonen.

Nå er det slik at det ut fra hva man ser av mangel på velfungerende fleretniske og –religiøse samfunn i Europa, er grunn til å frykte at fremtiden kan føre til sosial uro og økende konfliktnivå der det vil skje en politisk polarisering av ytterliggående på venstre- og høyresiden. I dag er Sverige et av de mest ekstreme landene i Europa. Ekstremt i den forstand at det føres en innvandringspolitikk ”alle” forstår er hodeløs og ikke bærekraftig, verken økonomisk, sosialt eller verdimessig. Men det kjøres likevel på. Media er helt avgjørende i den ekstreme prosessen i å forvandle Sverige til det som på sikt kan komme til å minne om en balkanisering. MSM gjør alt som står i deres makt for å undergrave og tildekke faktiske kritikkverdige forhold, enten det gjelder etnisk bakgrunn til voldsmenn, eller det handler om den økonomiske belastningen på samfunnet.

Slik svikter ikke media kun samfunnsoppdraget sitt. Slik bidrar media aktivt til økt sosial spenning, hat og vold.

hege_banner_rights_special_778x150

Da er vi tilbake til indiskfødte Mishra, som blogger hos Jyllands-Posten, og også blant annet skriver hos avpixlat.info, og i tillegg har meldt seg inn i Sverigedemokraterna.

For noen dager siden var Mishra i Almedalen, som omtales som Sveriges største demokratiske møteplass, der alle sentrale politiske aktører møtes årlig. Mishra endte opp i medias sentrum for Sveriges største politiske folkemøte.

Hvorfor?

Fordi han spiste middag og drakk brus sammen med partikamerater i Sverigedemokraterne og fordi han skriver for avpixlat.info. Ikke fordi han ble truet med vold av en redaktør.

Slik kommenterer Mishra hendelsen:

Aftonbladet, som er Sveriges største avis med op til 3 millioner læsere hver dag, bragte en forsidehistorie om, at jeg som kommentator på Avplixat festede med nogen af Sverigedemokraternes rigsdagsmedlemmer.

Hvordan kan det være, at en indisk-født skribent som jeg, der faktisk har skrevet i en lang række aviser, magasiner og internetsites, skulle tiltrække så stor opmærksomhed? Hvad er problemet i, at jeg sidder ved samme bord som demokratisk valgte politikere, mens vi spiser mad og drikker sodavand?

Aftobladet skriver: “Här festar Sverigedemokraternas styrelseledamot och förra parti­ledare Mikael Jansson – med hat­sajten Axpixlats krönikör Mrutyuanjai Mishra i Visby.

Ja, vi sad ved samme bord. Og hvad så? Ja, jeg skriver på Avpixlat. Og hvad så? På Avpixlat tager jeg emner op, som jeg mener er særdeles relevante for det svenske samfund. Avpixlat er ikke et hadesite. Det er blevet et forum, hvor man kan debattere de emner, som mainstream-medierne ikke tør at tage op.

Er det en skandale, at jeg som indvandrer skriver artikler og deltager i debatten på helt demokratisk vis? Eller er skandalen snarere, at en af venstrefløjens markante debattører og opinionsdannere, Göran Greider, er parat til at anvende vold mod mig ved, som han selv udtrykte det, at give mig en lige venstre?

På trods af opfordringer fra mange har jeg valgt ikke at anmelde ham til politiet for disse trusler. Men jeg synes, at det er et problem for samfundsdebatten, at en central debattør, der samtidig er chefredaktør på Dala-Demokraten, udtrykker et ønske om at anvende vold mod en indvandrer i Sverige alene på grund af de holdninger, jeg udtrykker.

Göran Greider sad lige over for mig ved et andet bord. Jeg gik over for at hilse på ham og for at spørge, hvad han syntes om den tale, som Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, havde holdt tidligere. Jeg spurgte Göran Greider om, hvad han syntes om Reinfeldts syn på arbejdsløsheden som et problem. Han svarede høfligt, men da Aftonbladet senere gjorde ham opmærksom på, at jeg skrev på Avpixlat, eksploderede han i vrede, og det affødte så de ovennævnte trusler om vold.

Under min deltagelse i de politiske diskussioner i Almedalen har jeg talt med mange mennesker. Jeg har talt med den israelske ambassadør, en række svenske ministre og rigsdagsmedlemmer fra begge sider af det politiske spektrum. Jeg har talt med europaparlamentsmedlemmer, talrige journalister og mange ganske almindelige deltagere i Almedalen. Jeg vil understrege, at jeg hos dem alle er blevet mødt med høflighed og venlighed. Derfor kom det som et chok for mig, at en debattør på venstrefløjen var klar til at give mig en lige venstre.

Jeg synes, at denne episode giver anledning til at diskutere venstrefløjens intolerance og skjulte racisme i Sverige. Jeg går ind for fri debat, men jeg kunne ikke under nogen omstændigheder drømme om at anvende vold mod en politisk modstander. Det er en af de ting, som jeg har med mig fra min opvækst i Indien. Jeg er opvokset i den indiske delstat, hvor Mahatma Gandhi blev født. Han har altid været et forbillede for mig, og hans tanker og filosofi om et ikke-voldeligt politisk oprør har altid haft stor påvirkning på mig.

Jeg vil derfor opfordre til, at saglige argumenter og ikke vold skal præge den politiske debat.

Når en svensk redaktør er villig til å bruke vold mot en debattant av ikke-vestlig herkomst, tør man knapt våge å tenke tanken på hva reaksjonen hadde vært dersom Mishra hette Medelsvensson. For det er slik de på ytre venstre flanke opererer, etter min erfaring: hudfarge motiverer både tanker og holdninger. Mangelen på holdninger om likeverd blant venstreradikale, organiserte såkalte antirasister og antifascister uansett etnisk bakgrunn, vil derfor lettere trigge vold mot ”hvite” enn ”svarte”. Noen vil kalle dette rasisme.