Islam

Sannheten bak Hvidovre Hospitals halalkjøtt

Er du pasient på Hvidovre Hospital har du ikke valg hvis du takker ja til oksekjøtt til middag. En imam har bedt Allah om å velsigne kjøttet før strupen på dyret skjæres over. Direktøren ved sykehuset mener dette er helt uproblematisk. Vel, ikke alle er enige med han. Å gi etter for særkrav fører nemlig til at de dogmatiske som forakter frihetsverdiene vinner frem. Et sentralt spørsmål er: når man åpner for særkrav, når setter man ned foten?

Karen Jespersen, tidligere sosialminister for Socialdemokratene, deretter velferdsminister for Venstre og nå redaktør av Den Korte Avis  og Folektingsmedlem, har en fast kommentarspalte i Berlingske tidende. Denne måneden tar hun opp de prinsipielle problemene med apologetenes holdning til særkrav fra de islamske rekkene. Utgangspunktet er det tidligere omtalte halalslaktede oksekjøttet på dansk sykehus   

Sannheden bag Hvidovre Hospitals halalkød 

Af Karen Jespersen, medlem av Folketinget (V) 

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Reglen på Hvidovre Hospital om, at man kun serverer halalslagtet oksekød, er en mindre ting i den store sammenhæng. Men der er god grund til at frygte, at det kun er første skridt i en helt forkert retning. 

En patient på Hvidovre Hospital er tvunget til at spise halalslagtet kød, hvis han eller hun vil have en bøf. Det kan hospitalets direktør ikke se noget galt i. Ingen har brokket sig i de otte til ti år, hvor hospitalet har valgt kun at servere halalslagtet oksekød. 

Men det er ikke desto mindre et stort og principielt problem, at offentlige institutioner støtter en tendens til at indrette samfundet efter muslimske retningslinjer. Det forstærker de parallelsamfund, der i forvejen truer sammenhængskraften. 

Halalslagtning betyder, at dyret får halsen skåret over og forbløder, mens der samtidig af en muslimsk lærd fremsiges koranvers om, at ” Allah er størst”. Det er helt ligegyldigt for kristne og andre ikke-muslimer mener flere. Leif Andersen, der er lektor i teologi: ”Om slagtningen sker i Allahs eller en afguds navn er ligegyldigt – der er ikke onde ånder i bøfferne”. (Kristeligt Dagblad 24.7) Den radikale Rasmus Helveg Petersen mener, at krav om mærkning af halalkød, der giver forbrugerne valgmulighed, er udtryk for ”muslimangst” og ”fremmedfrygt”. (EB 24.7) 

Men denne debat handler ikke kun om slagtemetoder og spisevaner. Islam er en lovreligion og krav om halalslagtet kød er kun et af islams mange regler for muslimers levevis og samfundets indretning, som man møder på offentlige arbejdspladser. Andre regler, som vi netop har haft debat om, handler om kvinders påklædning, og om kvinder der ikke vil må give hånd til mænd – og omvendt. De, der i dag slår debatten om halalslagtet kød på et hospital hen, vil i morgen uskyldiggøre de andre ting og forsøge at trække det principielle ud af debatten: ”Herregud, hvis de ikke vil give mænd hånd eller ikke følge beklædningsreglementet, så lad dem dog.” 

Hele denne eftergivende holdning vil af mange muslimer blive opfattes som ligegyldighed over for egne værdier og det giver de mere aktive og rettroende muslimer blod på tanden og mere indflydelse på den brede gruppe af muslimer. Det fremgår blandt andet, af en rapport, som det franske undervisningsministerium lavede for nogle år siden om udviklingen i områder med mange indvandrere. I denne Obin-rapport kan man eksempelvis læse, at de skoler, der bøjede af for muslimers krav om særbehandling, oplevede langt større konflikter og pres for mere omfattende særbehandling end de skoler, der stod fast på, at alle skulle følge samme regler. På nogle af de skoler, hvor man bøjede af, ville muslimer eksempelvis ikke spise med det samme bestik som ikke-muslimer, da det kunne være brugt til svinekød. De ville ikke dele kantine med ikke-muslimer, og de ville have deres egne vandposter. 

Obin-rapporten viser, at kravet til slagtemetode blot er et blandt mange islamiske særkrav. Især fremhæver den de mange undertrykkende krav til piger og kvinder, der er underlagt en ekstrem social kontrol. De skal gå i tungt mørkt tøj og være mest muligt isoleret i hjemmet og adskilt fra drenge. Hvis de ikke vil finde sig i det bliver de straffet hårdt. 

I Danmark og andre europæiske lande findes der rapporter der viser samme billede. Men det er især i Frankrig, man har forsøgt at dæmme op for denne udvikling med lovgivning. Frankrig er vel nok også det land i Europa, der har den stærkeste tradition for at værne om den sekulære stat, der ikke er styret af religion. Det var blandt andet for at markere samfundet som et åbent fællesskab af frie borgere, at Frankrig i 2011 indførte et forbud mod at være tildækket i det offentlige rum. Det blev således ulovligt for muslimske kvinder at gå på gaden iført burka eller niqab, hvor man kun kan se øjnene. 

Det har for et par dage siden givet anledning til voldsom uro i den franske by Trappes vest for Paris. En mand blev anholdt, fordi han angreb en betjent, der gennemførte identitetskontrol på han kone, der var iført niqab. Flere hundrede angreb den lokale politistation, satte biler i brand og smadrede et busstoppested. Der var også en 20 minutter lang skudvksling.

Nogle vil måske mene, at dette forløb, viser, at man ikke skal bruge loven til at sikre fælles grundværdier og leveregler: Se bare, det skaber kun flere konflikter. Men det er ikke rigtigt. Siden loven blev vedtaget er kun 302 kvinder blev straffet for at overtræde forbuddet mod at være tildækket. Og mange muslimer er positive over for loven, siger en forsker i religion og verdslighed. (Kristeligt Dagblad 24.7) I Frankrig er der også en mere positiv holdning til det omgivende samfund blandt muslimer, end der er det i andre europæiske lande. (PEW) 

Det er sandt, at der kan opstå konflikter med radikale muslimer, når man står fast. Men hvis man giver efter for radikale kræfter krav, så får de langt friere spil for at påvirke de bredere grupper af muslimer. Hvis man derimod står fast, har man større chance for at få folk i den brede gruppe med – sådan som Obin-rapporten beskriver det. Det har jo også vist sig i forbindelse med forbuddet mod at bære islamisk tørklæde i de franske skoler. Flere spåede at det ville udløse ragnarok. Men det er ikke sket. 

I Danmark er det også en grundlæggende værdi, at vi har et offentligt system, der ikke er styret af religiøse regler. Det behandler borgerne uden hensyn til deres religion. Hvis vi begynder at lade religion får indflydelse på, hvordan vi indretter vores offentlige system, så styrer vi mod et samfund med opsplitning og voksende spændinger. Vi rækker en hånd til styrkelsen af parallelsamfund. Reglen på Hvidovre Hospital om, at man kun serverer halalslagtet oksekød, er en mindre ting i den store sammenhæng. Men der er god grund til at frygte, at det kun er første skridt i en helt forkert retning.