Gjengitt med forfatterens tillatelse, Jyllands-Posten 26.mai 2013.
Vandaler og kujoner
af Mikael Jalving
Mens de velpolstrede, velpolerede og velmenende eliter i Stockholm kan iagttage, hvordan vandaler slår ring om den gamle bykerne, sidder de i deres redaktionslokaler, bestyrelser, firhjulstrækkere og enes om, hvor stigmatiserende det er, at politi og brandvæsen rykker ud til optøjerne i Husby, Tensta, Fittja osv., hvor forkert det er, at hvide svenskere flygter fra indvandrertætte områder, og hvor ulykkelig udviklingen i det hele taget er. Nu får «racisterne» ekstra vind i sejlene, ikke sandt? Det er så sandt, som det er sagt.
Det samme, det samme – bare mere, sådan som den kritiske webportal Snaphanen beskrev den forløbne uges ødelæggelser i den svenske hovedstad med dette notabene: »Hvis bare en brøkdel af Sveriges 200 ghettoområder beslutter sig for noget lignende, er der intet, nogen svensk myndighed kan stille op. Så er der en ny magtaktør, alle andre må tage til efterretning, en ganske naturlig følge af at give sit land til andre. Bliver det ikke denne gang, bliver det, når disse hundredetusinder af mennesker får en fælles sag.« Det er sagen i en nøddeskal.
Vold kan snart blive til magt. En ny magt, som de formelle magthavere og deres intellektuelle virkelighedsbenægtere vil få stadig sværere ved at konfrontere. Ikke bare på grund af deres lyserøde islamofobi i betydningen frygt for at tale kritisk om noget, der har med islam at gøre. Men også på grund af deres ideologiske modstand mod at tage bestik af situationen, den selvskabte situation, at der igennem de seneste 40 år er kommet alt, alt for mange ikke-vestlige, ikke-integrerbare mennesker til Sverige, hvoraf alt, alt for mange er analfabeter eller fjendtligt stemt over for deres nye hjemland, hvis myndigheder har været så generøse at udstyre dem med alskens rare bekvemmeligheder fra gratis sygehjælp, tandpleje, uddannelse, understøttelse til statsborgerskab og et åndeligt klima, hvor det at være svensk af svenskerne selv opfattes som forkert eller i bedste fald gammeldags, kedeligt og kulturløst. Alt sammen ud af lutter fromhed og humanistisk våde drømme.
Spørgsmålet til svenskerne er helt enkelt: Hvorfor skal indvandrerne respektere jer, når I ikke respekterer jer selv? Det stilles bare ikke – bortset fra i undergrundsmedier, bloggosfæren og sammenhænge, der regnes for retarderede eller direkte kriminelle.
Skønt det vedbliver at være det mest eksistentielle spørgsmål, svenskerne kan stille sig selv – og efterfølgende forsøge at gøre noget ved. I stedet bliver det i mainstreammedierne til en skrøne om, at ildspåsættelser og vandalismen skyldes, at politiet for to uger siden kom til at skyde en mand i Husby, som tilfældigvis gik rundt og svingede med en stor machete.
Mediedækningen i Sverige, inklusiv de pæne borgerlige medier, har udviklet sig til en parodi. Det mest troværdige gammelmedie, SVT’s program «Uppdrag granskning», rettede for nylig kameraet mod det galopperende selvhad i en urovækkende udsendelse om, hvordan svenske medier censurerer sig selv, så snart det har med muslimer og indvandring at gøre.
Programmet var opsigtsvækkende originalt i et medielandskab af kopier og undtagelsen, der bekræfter eliternes regel om, at tavshed er guld. Især den yngre somaliske kvinde, der medvirkede, og som var flygtet til Sverige for at leve et nyt liv, lære sig svensk og blive journalist, men efter at have mødt kujoneriet blandt renommerede svenske journalister var flygtet tilbage igen, gjorde et stærkt indtryk.
»Men Somalia er jo et farligt land,« indvendte intervieweren nærmest forarget, hvortil den illusionsløse somalier fuldkommen tørt svarede: »Sverige er farligere.«.