Arbeid og utdanning

Norge i bunnsjiktet

Det heter at innvandreres tilknytning til arbeidsmarkedet er en av de viktigste integreringsfaktorene. Regjeringen vil gjerne overbevise oss om at Norges sysselsettingspolitikk er vellykket, men er mindre interessert i nyansene. En rapport fra Danmark avdekker derimot at Norge ligger i bunnsjiktet hva gjelder sysselsetting av ikke-vestlige innvandrere.

Rita Karlsen, HRS

For kort tid siden publiserte Frisch-senteret en rapport om arbeidsmarkedstilknytning og trygdebruk for ulike grupper innvandrere i Norge fra lavinntektsland. Tallene fortalte at disse innvandrernes yrkeskarriere i Norge er kort. De står i jobb bare 10-15 år før de er på trygd. De blir konsumenter heller enn bidragsytere. Det forteller oss at innvandringen til Norge ikke er bærekraftig. For visse grupper innvandrere er Norge et rent trygdeland.

Nå bekrefter en dansk rapport langt på vei funnene fra Frisch-senteret. Ifølge en analyse fra AE-rådet (Arbejderbevæglsens Erhversråd) ligger Norge i bunnsjiktet når det kommer til ikke-vestliges tilknytning til arbeidsmarkedet, eller jobbintegrering som AE velger å kalle det, relatert til den at den danske regjeringen har arbeidsmarkedstilknytning som ett av sine høyeste mål på vellykket integrering – noe som ikke er ulikt budskapet i Norge. Vi må derimot helt ned til 22. plass før vi finner Norge, og enda et hakk ned før vi finner Danmark (23. plass) – og det ut av 28 europeiske land. Helt i bunnen finner vi, ikke spesielt uventet, Sverige.

Dette er stikk i strid med hva LO og regjeringen forteller oss i Norge. For eksempel har NHO hevdet at manglende integrering truer velferdsstaten, noe sjeføkonom i LO, Stein Regård, blankt avviser. I tilknytning til NHOs årskonferanse prøvde statsminister Jens Stoltenberg å bortforklare NHOs bekymring for at stadig flere står helt eller delvis utenfor arbeidsmarkedet.

AE-rapporten, som naturlig fokuserer på Danmark, sier innledningsvis (hvilket lyder noe kjent også for norske forhold):

· Integrationsministeriet skriver den 8. februar 2011, at: ”Dansk arbejdsmarkedsintegration blandt EU’s bedste”. Men ministeriet ser kun på indvandreres erhvervsfrekvens i forskellige lande og ikke på gabet mellem erhvervsfrekvensen mellem etniske danskere og indvandrere. Endvidere bruges 2009-tal, selv om der findes tal for de tre første kvartaler af 2010. Og integrationen er faldende i Danmark og er sat 5 år tilbage. Endelig ses kun på EU15 og ikke EU27-landene.

· Danmarks integration ligger imidlertid i bund i EU målt ved gabet mellem erhvervsfrekvens for personer med etnisk herkomst og indvandrere og efterkommere fra ikke-EU27-lande. Det viser tal fra Eurostat for de tre første kvartaler af 2010. Mens 8 ud af 10 danskere i alderen 15-64 år er i beskæftigelse, gælder det for under 6 ud af 10 indvandrere fra ikke-EU27-lande.

· Det økonomiske potentiale ved at lukke gabet i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer af dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere/efterkommere – der i papiret kaldes ”perfekt” integration er stort målt på beskæftigelse, de offentlige finanser og velstanden.

AE-rapporten bygger på tall fra Eurostat, og i figur 1 ser vi arbeidsmarkedstilknytning for innvandrere fra ikke-EU-land (kolonne 1) og de ”innfødte” (kolonne 2), samt forskjellene mellom disse for de 28 land som undersøkelsen omfatter (kolonne tre). Tallene dekker over et gjennomsnitt av arbeidsmarkedstilknytningen for de tre første kvartalene av 2010. Sammenligningsgrunnlaget for arbeidsmarkedstilknytningen landene mellom består av 28 europeiske land (Island, Norge, Sveits samt 25 av de 27 EU-land).

Den første kolonnen viser at Norge ligger midt på treet, på 14. plass, hva gjelder arbeidsmarkedstilknytning for innvandrere fra ikke-EU-land (Danmark på 19. plass). Men når vi ser på arbeidsmarkedstilknytningen for etnisk norske (”innfødte”) ligger Norge på 4. plass (etniske dansker på 5. plass). Dermed endrer differansen mellom innvandrere fra ikke-EU-land og ”innfødte” bildet: Norge havner på 22. plass (Danmark på 23. plass).

Dette bevitner hvor viktig sammenligningsgrunnlaget er. I en rekke analyser fra SSB presenteres vi for gruppers tall (for eksempel gruppen ikke-vestlige innvandrere) opp mot befolkningen samlet sett. I noen tilfeller har det lite eller ingenting å si, i andre tilfeller kan det utgjøre en betydelig forskjell.

Således er Spania et godt eksempel. Spania har som kjent en skyhøy arbeidsledighet (24. plass for spanjoler, kolonne to), samtidig som de kommer på 17. plass hva gjelder arbeidsmarkedstilknytning for innvandrere fra ikke-EU-land (kolonne en). Dette gjør også at Spania kommer bedre ut enn både Norge og Danmark i forskjellen for arbeidsmarkedstilknytning mellom spanjoler og angitte innvandrere (10. plass, kolonne tre). For Sverige er derimot arbeidsledigheten så høy for ikke-vestlige innvandrere (27. plass, kolonne en) at selv om de kommer godt ut med arbeidsmarkedstilknytning for etniske svensker (6. plass), så havner de likevel på sisteplass (28) i differansen mellom angitte innvandrer og svenskene.