Islam

Ukens radikale islam

Det har vakt oppstyr at en imam som vil ha homoseksuelle dømt til døden og ulydige kvinner banket i forrige uke opptrådte på et offentlig møte for unge muslimer, som dertil ble avholdt med offentlig økonomisk støtte. Politikerne har uttrykt sin forargelse, saken skal undersøkes, det er høyst uheldig for integreringen og så videre, skriver Helle Merete Brix. Og nei, hun snakker ikke Norges Mohyeldeen Mohammad, men om danskenes Khalid Yasin.

Rita Karlsen, HRS

Sappo.dk tar Helle Merete Brix et kraftig oppgjør med vår evne til å misforstå muslimers budskap.

Interessant er også kriminelles rolle, for som i Norge der den muslimske demonstrasjonen 12.februar ble voktet av Arfan Bhatti, tidligere terrorsiktet og dømt for skyting mot synagogen i Oslo, og medlemmer fra den beryktede B-gjengen, er den tidligere bandelederen Khalid Yasin nå blitt voktere av profet Muhammeds ære. Hun skriver:

Det er udmærket, at Berlingske Tidende har bragt denne sag frem og også sat spot på Nørrebronx, der i år støttes af kommunen med 1,2 mio. kr. og foreningens utroværdige formand Khalid Alsubeihi, der er blandet ind i besøget. Men lige så rædsomme udtalelserne fra Khalid Yasin, tidligere bandeleder, nu imam er, lige så almindelige er de desværre. Igennem de mange år jeg har skrevet og læst om islam i Europa, har jeg så ofte oplevet netop det: En imam eller religiøs frontfigur, der profileres som moderat, men slet ikke er det.

Ja, hvem er så islamistene, de radikale, de ekstreme, eller hva de skal kalles, og hvem er de moderate? Brix, som har studert fenomenet i en årrekke, er ikke i tvil. Det er mange ulver i fåreklær, der dem mest kjente er Tariq Ramadan:

Det kendteste eksempel er nok prædikanten Tariq Ramadan, der for år tilbage blev flået fra hinanden af en ung, kvindelig journalist, Caroline Fourest. Hun gad, hvad islameksperterne oftest ikke gider: Gennemlytte tonsvis af Ramadans kassetter for at høre, om der var forskel på, hvad den stilige og mediebevidste og «moderate» Ramadan sagde udadtil og indadtil. Det var der, og det hele kan læses i bogen Frère Tariq, der i dag også findes i en engelsk udgave. Hvis ikke De allerede har læst den, så køb den. Den er uundværlig, hvis man vil forstå, hvordan Det Muslimske Broderskab og beslægtede organisationer opererer i Europa.

Khalid Yasin føyer seg etter all sannsynlighet inn i samme mønster. Det bevitner kanskje selv opptrinnet på Yasins møte:

( …) Khalid Yasin, der altså efter sit karriereskift ser det som en mission at få unge muslimer væk fra kriminalitet og ind i islam. Nu lykkedes det første ikke helt godt den aften, for knap var aftenen kommet i gang, før Enhedslistens medlem af Borgerrepræsentationen, Jaleh Tavakoli, blev truet af vrede, unge mænd. Det er BT, der har historien om, hvordan Tavakoli slap for at få tæv, men blev overdynget med skældsord, «luder, fede svin». Hendes forbrydelse? Hun havde nægtet at bøje sig for den kønsadskillelse, der var indført i salen og havde sat sig sammen med sin mand. Da 50 vrede mænd i en rundkreds omkring en kan føles overvældende, ringede Tavakoli efter politiet, der eskorterede parret væk. Hvad skrev Politiken i øvrigt om mødet? At der blev prædiket «samhørighed og tolerance». På tribunen gik foredraget åbenbart i gang som planlagt. Men talte Yasin da om at stene bøsser og tæve kvinder? Ikke ud fra avisernes referater at bedømme. Så stort et fjols er imamen næppe efter den uheldige mediomtale. Han nøjedes med at undlade at give hånd til en kvindelig journalist samt vrisse af hendes kolleger, der naturligvis helt har misforstået de uhyrlige udtalelelser, man kan finde på YouTube. Det er taget ud af kontekst, som det altid er, når alt det ubehagelige i islampakken kommer frem: Stening, mandens ret til at slå sin hustru, synet på de vantro, de frafaldne og de homoseksuelle med mere.

Dette er det samme vi kjenner igjen fra Norge. Muslimer som tryner i offentligheten med utsagn om lovligheten med å slå kvinner, for deretter å prøve å bortforklare det med at slike slag er helt symbolsk, eller dødsstraff for homofile, da de er misforstått som norsk muslim. Brix viser derimot til et annet interessant eksempel:

Der er mange andre eksempler fra ind-og udland, man kunne bringe frem. Jeg vil nøjes med et enkelt: De muslimske organisationer, Muslimernes Fællesråd og Muslimer i Dialog, og deres besøg i april 2008 af den amerikanske prædikant Zaid Shakir. Muslimernes Fællesråd samarbejder med både Integrationsministeriet og Københavns Kommune og er også organisationen bag den planlagte moské på Amager. Zaid Shakir, der har opnået en art rockstjerne status blandt grupper af unge muslimer er en sort konvertit til islam, der blev muslim mens han var i militæret. Også han beskrives som moderat. New York Times havde i 2006 en stor artikel om Shakir og en anden «moderat», Hamza Yusuf. Pænt og nydeligt hele vejen igennem, men læs, hvad der står i bunden af artiklen: At Shakir rent faktisk ønsker, at Amerika en dag regeres efter islamisk lov.I bogen, The Muslim Mafia: Inside the Secret Underworld That´s Conspiring to Islamize America optræder Shakir også. Trods bogens højdramatiske titel og den lige så dramatiske skrivestil er den værd at læse, da det er en veldokumenteret bog. Bl.a. islameksperten Daniel Pipes har omtalt den på sin hjemmeside. I bogens indledning understreger forfatterne, P. Davis Gaubatz og Paul Sperry, at bogen på ingen måde handler om islam eller muslimer generelt, men kun om organisationer som Det Muslimske Broderskab, det er broderskabet, der betegnes som en mafia. Hertil regner de Shakir. Forfatterne citerer fra en CD med Zaid Shakir titlen «Jihad or terrorism?», indkøbt i en islamisk boghandel i Brooklyn, New York. Her er produktbeskrivelsen for CDén: «The enemies of Islam have linked [Jihad and Terrorism] together as far as we Muslims are concerned, by trying to make one synonymous with the other. They say that Jihad is irresponsible, random, senseless, violence, and terrorism is Jihad… The two are not synonymous; they can’t be synonymous.» — Imam Zaid ShakirThis CD covers the following subjects:If the enemies of Islam attack Muslim civilians, can we attack non-Muslim civilians?What is the role of Muslims living amongst non-Muslims in the West?Jihad and terrorism, objective or subjective?What is the meaning of the word Jihad?Are we obliged to stay in the West?Who sanctions Jihad?World Trade Center Bombing!Hijacking Airplanes!Should we vote?Hijra or Jihad?Jeg har for måneder siden bestilt CDén, og mens jeg venter på, at den når frem, citerer jeg et par bidder af, hvad Shakir, ifølge forfatterne, siger på CDén. Jeg har undladt at oversætte fra engelsk, så der ikke skal være tvivl om fortolkningen: «The World Trade Center bombings of course was aided and abetted by our good friends at the FBI». (citeret på s. 23 i The Muslim Mafia) Og: «Islam doesn’t permit us to hijack airplanes filled with civilian people». Men: «If you hijack an airplane filled with the 82nd Airborne, that’s something else.» Ibid, citeret på s. 135)Shakir hentyder til 82nd Airborne Division’s elite paratroopers (faldskærmssoldater, red.). Det er altså ifølge Shakir tilladt at kapre et fly fyldt med amerikanske soldater. Man kan konstatere, at USA, også efter 11. september, er et land med en udstrakt ytringsfrihed. Da jeg besøgte New York i november sidste år fandt Fort Hood tragedien sted. Major Nidal Hasan dræbte 13 amerikanske militærfolk og sårede yderligere 30 under råbet «Allahu Akhbar». Mens jeg selv omtrent snublede over en udendørs fredagsbøn i East Village, et af byens mest flippede kvarterer, rendte en gruppe muslimer fra gruppen «Revolution Muslim» rundt et andet sted i New York. De delte løbesedler ud, mens de glædede sig over, at Nidal Hasan havde ramt «The bellie in the beast». Bæstet er naturligvis USA. Terrorisme, homoseksualitet og dyresexMen tilbage til Shakir, som altså var inviteret til Danmark i 2008 af Muslimernes Fællesråd og Muslimer i Dialog. I annoncen for hans besøg skrev de danske muslimske organisationer: «Zaid Shakir er en af de mest respekterede og indflydelsesrige islamiske lærde i Vesten. Som amerikansk muslim, der er vokset op under borgerrettighedskampen, har Zaid Shakir bidraget med både fintfølelse i race og fattigdomssager såvel som videnskabelig disciplin til sit religiøse arbejde».

Og videre: «Shakir holder hyppigt foredrag ved lokale og internationale muslimske begivenheder, og han fremstår som et af USA´s ypperste islamiske lærde og er blevet samvittighedens stemme for både amerikanske muslimer samt ikke-muslimer.»

Javel ja. Den amerikanske terrorekspert og direktør for The Investigative Project on terrorism, Steven Emerson, citerer i en artikel i National Review i 2007 fra en af Shakirs taler: “We Muslims are weak because we don’t have planes and trains and bombs and nuclear weapons and the Kaafar [infidel] are strong because they have all that in abundance.”Et andet sted i artiklen bringer Emerson dette citat fra Shakir: «And the finger of blame will be pointed at all of those real or imagined terrorists scattered all over the world, and no mirror will be held up to see the terrorism that is being inflicted and has been inflicted on the people of the world because of the policies of the United States of America.»Det var så terror-delen, fra at kapre militærfly til de vantros overlegenhed. Hvad mener mon Shakir om homoseksualitet? Tag et kig på denne YouTube video. Her ser man Shakir gå direkte fra at tale om homoseksualitet til at tale om dyresex. Nogle er til deres eget køn, andre vil helst gøre det med et dyr. Det er lige forkert, skal man forstå. For at understrege sin pointe går Shakir mjavende rundt på scenen.

Det er også verdt å merke seg hvordan Shakir snakker om den islamske bevissthet:

I en anden video, der kan hentes fra hjemmesiden for Muslimer i Dialog, har man samlet spørgsmål og svar fra mødet med Shakir. Helt som man kunne forvente, drejer allerede andet spørgsmål sig om kalifat-staten. Hvordan arbejder man bedst for den, vil spørgeren vide? Det bedste man kan gøre er, svarer Shakir, at udvikle islamisk bevidsthed. Og indtil man bliver «velsignet med kalifatet» kan man lytte til de islamiske retslærde. Som ham selv, måske? Bemærk i videoen den tavse Zubair Butt Hussain ved siden af Shakir på podiet. Han er talsmand for Muslimernes Fællesråd. Hvorfor sagde Butt Hussain ingenting? Fordi han også går ind for kalifatet? Zaid Shakirs to-dages besøg bød også på høflig samtale med Kurt Strand i Deadline samt deltagelse som hovedtaler på et seminar, arrangeret af Muslimernes Fællesråd, der havde overskriften «Marginalisering og radikalisering». Ifølge Muslimernes Fællesråd var årsagen til at Shakir var inviteret, at han skulle «komme ind på nogle af de grundlæggende forudsætninger for en vellykket integration og dens evne til at afværge radikalisering». En anden taler på seminaret var PETs chef Jacob Scharf. Der er således ikke meget nyt under solen, hvad angår historien om den radikale imam, der forleden besøgte København og som, efter planen, skal gæste byen hver anden måned. Det er ikke første, men 117 gang noget lignende finder sted.

Så har vi alle politikerne som virrer rundt sin egen akse og ikke vet hva de skal gjøre med muslimer som ikke trykker vestlige verdier til sitt bryst. Som i Norge benyttes det millioner av kroner til nytteløse prosjekter. Som Brix påpeker – klargjør heller hva forskjellene består i:

Overalt i Europa synes regeringer desperate med hensyn til, hvad de skal gøre ved en voksende gruppe af unge muslimer, der øjensynligt ikke deler vestlige værdier. Der bruges tid og smides enorme pengesummer ud på det ene nyttesløse projekt efter det andet. Politikere, efterretningstjenester med flere går i dialog med hvem som helst fra det muslimske miljø, uanset hvor radikale de egentlig er. Men et ægte møde mellem kulturer og mennesker består også i, at gøre sig klart, hvori forskellene består. Hvad angår mødet mellem Det Muslimske Broderskab (og beslægtede organisationer) og Vesten er forskellene rigtig store, skulle jeg hilse og sige. Så hvorfor ikke bruge pengene på noget bedre end at hælde dem i nakken på folk som Alsubeihi og Butt Hussain og Muslimernes Fællesråd? Man kunne passende bruge dem på en massiv modpropaganda, målrettet unge muslimer: Demokrati er godt, kalifat og sharia er noget bras. Det var ikke USA og Israel, der stod bag 11. september, fat det dog. Og nej, man har ikke ret til at bestemme over kvinder, og man må ikke opfordre til, at bøsser bliver slået ihjel. Der er religionsfrihed i Danmark, og man har ret til at konvertere fra islam til kristendommen, til ateismen, til hvad som helst. Ligesom det er fuldt legalt at tegne profeter med bomber i turbanen, lytte til rapmusik, gå med udslået hår, læse præcist, de bøger man har lyst til og gå i seng med hvem man vil. Kort sagt: Leve. Det er meget bedre end at gå til møde med ugens radikale imam.

Helle Merete Brix, som også er forfatter til den meget lesverdige boken Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa, diskuterer i kveld med Manni Crone fra DIIS og Mrutyanjai Mishra fra Trykkefrihedsselskabets ledelse under overskriften «Terror, radikalisering og den ekstreme retorik». Ordstyrer er Mikael Jalving. Møtet finner sted i Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn. Så alle som er så heldige å være i København – mer om møtet og påmelding finner du her.