Rita Karlsen, HRS
Svaret er: Danmark, og den tidligere integreringsminister, nå utdanningsminister, Bertel Haarder.
At dette sies fra Danmark er nok en smule forvirrende for dem som forholder seg til dansk politikk gjennom norske medier, men den danske ministeren, som var den som satt i førersetet da innstramningene i utlendingspolitikken, har både sett og hørt seg lei på alle mytene om deres politikk.
I Berlingske Tidende i helga slår han tilbake på syv myter som har oppstått, og som ikke minst er blusset opp igjen av politiske motstandere i Danmark etter den såkalte Metock-dommen (som norsk media ikke har oppdaget ennå). Her følger mytene, og Haarders tilsvar:
Myte nr. 1: Vi vet ikke om 24-årsreglen virker.
(PS: 24-årsregelen innebærer at alle i Danmark som inngår ekteskap med noen utenfor EU og som vil hente ektefellen til Danmark, da stilles det som krav at begge partene i ekteskapet er 24 år).
Jo, vi gør. Før 2002 var det 61 pct. af ægteskaberne i etniske familier, der udløste en familiesammenføring. I dag er det 31 pct. En voldsom forskel, som giver håb om langt bedre integration og bedre danskkundskaber blandt 2. og 3. generationsindvandrere.
AKF har i 2007 undersøgt 24-årsreglens betydning for tosprogede uddannelse og arbejde med hovedvægt på tyrkere og pakistanere. Undersøgelsen viser, at faldet i antallet af ægteskaber for de 18-24-årige har betydet, at mændene og de helt unge kvinder bliver længere på deres uddannelser. Det, at mændene venter med at gifte sig, betyder, at 20 pct. færre forlader den uddannelse, de er gået i gang med efter grundskolen dvs. frafaldet er mindsket.
Myte nr. 2: 24-årsreglen skulle motvirke tvangsekteskaper og virker ikke.
Begge dele er forkert. Jeg argumenterede aldrig for 24-årsreglen ved at henvise til tvangsægteskaber. Der var altid med henvisning til arrangerede ægteskaber (hente-ægteskaber), da jeg var integrationsminister. Tvangsægteskaber er jo næsten umulige at opklare, fordi de unge nægter at vidne mod deres forældre (selv, når jeg ringede og opfordrede dertil). Men når der er færre arrangerede ægteskaber, er der naturligvis også færre tvangsægteskaber. Tilbage bliver naturligvis det problem, at antallet af utilpassede og uinteresserede unge vokser (og dermed også antallet af henvendelser på kvindekrisecentrene og unge anbragt uden for hjemmet). Men dette voksende antal unge var jo alle født længe før 2002 og kan derfor ikke begrunde en påstand om, at 24-årsreglen og tilknytningskravet ikke virker.
Myte nr. 3: Søkere har vært holdt i uvitenhet om mulighetene for oppholdstillatelse via EU-reglene.
Forkert. Som det fremgår af debatten, er det jo ikke nyt, at man kan få familiesammenføring via Malmø ved at benytte EU’s regler. Det har både Torben Wilken fra »Ægteskaber Uden Grænser« og Niels Erik Hansen fra »The Documentation and Advisory Centre on Racial Discrimination« sagt og rådgivet om lige siden jeg var integrationsminister.
Myte nr. 4: Gjennom proformaekteskaper kan alle komme inn i Danmark.
Forkert. EU-dommen over Irland vedrørte ikke proformaægteskaber. Svig og misbrug kan naturligvis udelukkes, ligesom der kan kræves dokumentation for reelt ophold.
Myte nr. 5: Det er en undergravning av 24-årsreglen at antallet av utenlandske studenter stiger.
Nej, både jeg og min efterfølger har aldrig lagt skjul på, at unge, der gerne vil til Danmark kan søge optagelse på en uddannelsesinstitution. Det er den bedste måde at blive integreret på. 24-årsreglen er til for at bremse antallet af opholdstilladelser, der alene begrundes i (arrangerede) ægteskaber. Det er ikke et problem, men et mål for regeringen, at flere kommer til Danmark for at uddanne sig eller arbejde i job, der kræver kvalifikationer.
Myte nr. 6: Utdanning misbrukes av mange unge for å få adgang til arbeidsmarkedet i Danmark og EU.
Men hvis det lykkes for bare et beskedent antal, vil den pågældende uddannelse blive lukket af Undervisningsministeriet og sat på »sort liste« i Udlændingeservice, så trafikken stopper. Uddannelserne er forpligtet til at holde øje med, at de studerende møder frem og er studieaktive. De skal indberette fravær til Udlændigeservice, som herefter vil inddrage studieopholdstilladelsen. Undervisningsministeriet gennemfører i øjeblikket skærpet tilsyn med fire institutioner, som har haft et stort antal udenlandske studerende fra f.eks. Nepal. Hvis der er tegn på misbrug, kan vi lukke studiet.
Myte nr. 7: Regjeringens utleningspolitikk er fremmedfiendtlig.
Der kom i 2002 33.300 udlændinge til Danmark. I 2007 var det næsten dobbelt så mange med 58.569. 64 pct. kommer for at arbejde eller studere – tre gange så mange som i 2002 – mens 25 pct. kommer fra EU. Regeringens politik er ikke fremmefjendsk, vi har brug for arbejdskraften, og har derfor gjort det let at komme til landet for at arbejde eller studere: Alle, der kan få et arbejde med en årsløn på 375.000 er velkomne. Andre kan gennem et pointsystem få et greencard. Der er en lang liste over uddannelser, som giver direkte adgang til Danmark ligesom alle, der bliver optaget på en videregående uddannelse, kan komme ind.
Og som Haarder glimrende legger til:
Med den danske udlændingepolitik har vi løst et af de dilemmaer, som det meste af Europa kæmper med: At tiltrække og fastholde udlændinge, der gennem arbejde og studier bidrager positivt til det danske samfund samtidigt med at begrænsningerne på familiesammenføringer betyder, at vi kan forbedre og målrettet integrationen for både nyankomne og herboende. Det er nødvendigt. PISA-undersøgelserne viste, at næste hver anden herboende tosprogede i 9. klasse ikke kan læse godt nok til at tage en uddannelse. Nu er det de samme unge, som betyder, at det bliver vanskeligt at få 95 pct. til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De tal vil heldigvis forbedre sig de kommende år netop på grund af regeringens udlændingepolitik. Det virker. Det kan jeg som undervisningsminister bevidne.
Jeg fristes til å legge til: Og på den åttende dagen kan du hvile. Da kan du stå på hendene og vifte med begge armene, for den norske regjeringen – og i særdeleshet SV – sammen med hovedtyngden av norsk media, tror deg dessverre ikke.