At den danske regjeringen ønsker å sette søkelyset på innvandrerkvinner i Danmark, ikke minst fordi det er avdekket en rekke tilfeller av flerkoneri, er ikke alle muslimer like fornøyde med. Den markante konvertitten og imamen Abdul Wahid Pedersen har uttrykt støtte til flerkoneri, men når han nå skjønner at flerkoneri blir et tema på den offentlige agenda, er han blitt mer tilbakeholden.
Velferdsminister Karen Jespersen, nå Venstre, tidligere Socialdemokratiet (hvor hun også hadde flere ministerposter), har uansett politisk ståsted kjempet for kvinner rettigheter generelt og i de siste årene for innvandrerkvinners rettigheter spesielt. Jespersen mener at flerkoneri er dypt problematisk og i strid med det danske samfunnet. Derfor har hun da også kritisert dem som åpent forsvarer praksisen, ikke minst fordi Jespersen mener at et slikt forsvar kan føre til at flerkoneri sprer om seg. En av dem hun åpent har kritisert er nettopp imam Abdul Wahid Pedersen, noe som fikk imamen til å påstå at han aldri hadde sagt at han støttet flerkoneri (i Kristelig Dagblad 11. mars, ikke tilgjengelig på internett).
Det har fått Jespersen til å tenne på pluggene, og i dagens Kristelig Dagblad.dk forsvarer hun sitt standpunkt. Hun har funnet frem til et intervju med Abdul Wahid Pedersen i P1-programmet ”Samfundstanker” fra den 6. mars 2006, der hun skriver at et av utdragene lyder:
– Er det i orden, at en mand har mulighed for at have fire koner?Abdul Wahid: ”Verset i Koranen, hvor polygami bliver tilladt, kommer i sammenhæng med en snak om forældreløse eller forsørgerløse børn, der ikke har en far. Sådan som jeg læser det, er der en mulighed for, at en kvinde, hvis mand er død for eksempel i krig, kan blive gift med en mand, som allerede har en hustru i forvejen. Tag Srebrenica i Bosnien som eksempel: 7000 mænd bliver dræbt. 7000 enker rundt regnet står tilbage. Mange af dem har børn, og mange af dem er ude over deres pure ungdom og er måske ikke så attraktive på ægteskabsmarkedet. Hvis der nu havde været en mulighed for, at mænd kunne tage yderligere en hustru, så kunne det godt være, at de her enker kunne have fået en mand at dele resten af livet med.”– Men ville det ikke være bedre, hvis samfundet kunne forsørge enken?Abdul Wahid: ”Og så skulle de frarøves retten til seksualliv eller det at have en mand at dele tilværelsen med? Nej, jeg synes ikke, det er en bedre løsning. Jeg synes, det er en mere værdig løsning, der hvor der er en mand, der har et personligt og økonomisk overskud, og hans første kone i øvrigt også synes, det er god idé, at han så kan tage kone nummer to, så yderligere en kvinde kan få et godt familieliv.”– Hvorfor skulle det modsatte så ikke også være legalt. At en kvinde kan tage flere mænd, hvis der nu er underskud af kvinder?Abdul Wahid: ”Nu er vi så inde i en teoretisk diskussion, hvor jeg bare kan give igen og sige, at det er ikke noget, mennesker kan gå ind og argumentere med Gud om. Når Gud har givet en bestemt tilladelse, så betyder det ikke, at vi kan sætte os ned og diskutere med Gud, om vi nu lige skal lave om på den her regel, udvide den eller fjerne den. Vi må bare forholde os til den, som den er.”
Dette mener Jespersen tjener godt som bevis på at Abdul Wahid Pedersen støtter flerkoneri, og at det er en reell risiko for et fenomen som flerkoneri i Danmark – som kan være økende. I mai 2007 meldte da også nyhetsbyrået Ritzau at i innvandrermiljøer i Danmark er flerkoneri langt fra unormalt, det syntes heller å være en praksis som er på fremmarsj. Blant annet ble det vist til at på et nettbasert ekteskapsbyrå søkte stadig flere muslimske menn etter flere koner. ”Jeg er en fyr som er lykkelig gift og søker kone nr. 2”, var ikke noe uvanlig budskap. Tendensen ble bekreftet av Mohammad Rafiq, jobbkonsulent i København kommune:
– I København er der eksempelvis et sted, hvor den ene familie – mand, kone og børn – bor i en lejlighed sammen. I lejligheden ved siden af bor kone nummer to med det andet sæt børn, sa Rafiq, og la til at dette også kan medføre trygdesvindel.
Også da var den samme Abdul Wahid Pedersen på banen, og hevdet at flerkoneri kan være helt ok.
– Hvis der kommer en til mig, og jeg kan fornemme, at der er tale om en kone nummer to, så vil jeg normalt sige nej. Med mindre kone nummer et står der og siger, at det er helt i orden, og siger, at hun ikke kan få børn, eller at der er en anden grund. Men normalt vil jeg sige nej, sa Abdul Wahid Pedersen, som også da påpekte at hans holdninger bygger på koranens ord:
– Det er tilladt for en mand at have op til fire koner, men det er ikke tilladt for en kvinde at have mere end en mand, sa han, og la til at flerkoneri kan sammenlignes med at danske menn har elskerinner.
Selv om imam Abdul Wahid Pedersen mener at flerkoneri kan sammenlignes med at danske menn har elskerinner, hvilket for så vidt er en risikosport som også danske kvinner kan bedrive, så er det altså ikke – i motsetning til flerkoneri – forbudt ved dansk lov. Og det er det forhåpentligvis lite koranen kan gjøre noe med. Karen Jespersen viser da også til at det i Danmark i perioden 2000 – 2006 ble reist 41 siktelser relatert til flerkoneri, som førte til 17 domfellelser. I Storbritannia er derimot situasjonen noe annerledes. I mai i fjor innrømmet den britiske regjeringen for første gang at flerkoneri er ute av kontroll. Kanskje ikke så underlig at denne situasjonen har oppstått – det er nemlig tillatt med flerkoneri i Storbritannia, så lenge ekteskapet er inngått i et land der det er lovlig, som eksempelvis i Pakistan, Nigeria og India. Ingen vet hvor familier som er i en flerkonerisituasjon, eller hvor mange koner den enkelte har, men det er snakk om tusenvis. I Frankrike, der man tillot innvandring ved flerkoneri frem til 1993, ble det i 2005 anslått at landet hadde om lag 30 000 familier med flerkoneri. Følgene av flerkoneriet er konflikter mellom hustruer, trange boligforhold og tunge oppvekstproblemer. Ofte blir barn sendt på gaten fordi det ikke er nok plass til dem i hjemmet. Det utbredte flerkoneriet blant vestafrikanere er også antatt som én av årsakene til urolighetene i de franske forstedene, i følge Frankfurter Allgemeine.I Norge er det, så vidt meg bekjent, ingen oversikt over andelen som lever med flere koner, men også her har menn møtt i retten for flerkoneri. En av disse var en 47-årig norsk statsborger av pakistansk opprinnelse som giftet seg med sin første kone i Pakistan i 1997. Senere inngikk han et nytt ekteskap i Pakistan. Førstekona anmeldte forholdet, men i politiavhør skal mannen ha vist til at det etter muslimsk lov er anledning til å ha fire koner samtidig. Hans forsvarer, advokat Kari Sofie Jacobsen, mente på generelt grunnlag at det ofte er uvitenhet om norsk lovgiving som gjør at personer med en annen etnisk opprinnelse ender med å inngå dobbeltekteskap – hvilket jeg tror kan kalles ren forsvarstaktikk.
Vel så interessant er det at Aftenposten.no i 2004 avslørte at menigheten Islamic Cultural Centre på sin hjemmeside reklamerte for flerkoneri. Reklamen for flerkoneri ble gitt i et 11-siders langt notat. Her het det at flerkoneri bør praktiseres «der forholdene ligger til rette for det». I notatet sto blant annet følgende:
(…) hvis islam skulle forby polygami og begrense lovlig ekteskap til bare en hustru, hva ville de ugifte gjøre? Hvor og hvordan skulle de finne det selskap det er naturlig å ønske seg? Hvor og hvordan skulle de finne sympati, forståelse, støtte og beskyttelse?
Men allerede samme dag som oppslaget var på trykk i Aftenposten, så endret menigheten teksten.
Konvertitten Anne Sofie Roald sa i samme artikkel til Aftenposten at det er (eller kanskje var, artikkelen er jo fra 2004) uvanlig med flerkoneri i Vesten. Men allerede i 2003 fortalte eks-muslim Paul Johansen til (daværende) avisen Dagen.no at han kjente til flere eksempler på at kvinner er blitt gift til menn som er gift fra før. Den samme erfaringen har HRS, og vi tror heller ikke at problematikken har avtatt med årene.
Men vi er enige med Karen Jespersen at dette ikke bare handler om antall og flerkoneri i seg selv. Det handler om verdisyn – og det handler om kvinnesyn. Eller som Jespersen sier; et forkvalket kvinnesyn – som dertil ikke kan debatteres:
Den bygger på et forkvaklet kvindesyn, hvor kvinder næsten i et og alt er underordnet mænd. Hvis det kvindesyn får lov til at brede sig, er der mange kvinder (og mænd med), der får et dårligere liv. Og vi ved jo også, at det står grelt til med ligestillingen i de lande, hvor flerkoneri praktiseres legalt.
Desuden får man i interviewet et klart indblik i, hvad det vil sige at være fundamentalist.Når man spørger, hvorfor det er tilladt at have fire koner, så får man først et forsøg på en ”rationel” forklaring. Men når Abdul Wahid bliver gået på klingen med spørgsmålet om, hvorfor det ikke også gælder den anden vej, så får vi at vide, at det er, som det er, fordi det står i Koranen. Her er al selvstændig tænkning og kritisk debat udelukket.