Hege Storhaug, HRS
Av og til må setninger leses flere ganger, som denne i dagens papirutgave av Aftenposten: ”Brorskapet vil at islamske verdier skal stå sterkt, men krever ikke innføring av sharialover,” sier forsker Dag Henrik Tuastad ved PRIO. Hvilke islamske verdier han sikter til, får vi ikke vite. Tuastad har kanskje heller ikke fått med seg at Egypt allerede har sharialover? Familieretten, altså ekteskap, skilsmisse, barnefordeling og arv – en absolutt hellig kjerne i islam – reguleres av klassiske sharia. Kanskje Tuastad sikter til straffelovgivningen? I Egypt er den sekulær i dag, etter fransk modell. Det kan se ut til at Tuastad og hans like har glemt historien bak Brorskapet, som ble opprettet i 1928 i Egypt, som en motreaksjon på at Atatürk filleristet kalifatet og sekulariserte Tyrkia. Brorskapets slagord, som ble formulert i de tidlige årene og som står like fast i dagens programerklæring, sier kanskje det meste om hva som kan skje hvis gruppen får makten i Egypt: ”Allah er vårt formål, budbringeren er vår leder, Koranen er vår lov, jihad er vår vei, døden for Allahs sak er vårt høyeste håp.” Ofte etterfølges denne programerklæringen av slagordet: ”Allahu akbar,” («Allah er større»), som Helle Merete Brix skriver i boken Mod mørket. Det muslimske Broderskab i Europa (gratis tilgjengelig her)
Mitt inntrykk etter å ha fulgt medias dekning av Egypt/Midtøsten-situasjonen etter Jasminrevolusjonen i Tunis, er at eksperter fremholder at ”de egentlig er som oss”, den samme tankegangen som har ligget til grunn i innvandrings- og integreringspolitikken i Norge: de blir som oss, for inni er vi like. Det er vi ikke. Egypt og Midtøsten er i generelle ordlag bosatt av folkeslag med et annet verdisystem i bunn enn oss i Europa: teologi og tradisjon dominerer. Dette kombinert med den tålmodigheten som en gruppe som Brorskapet er kjent for, samt taqiyya, gir derfor god grunn til uro for fremtiden. Det internasjonale samfunnets største utfordring nå kan bli å forhindre at Egypt utvikler seg til et nytt diktatur, et islamistisk diktatur.
Ralf Pittelkow sier det rett ut: Glem alt snakket om at Egypt blir et demokrati i europeisk forstand. 84 prosent mener frafall fra islam skal straffes med døden! 82 prosent ønsker steining som straff ved utroskap! 77 prosent mener amputasjon av hender og føtter sømmer seg for tyver! Dette har kanskje Tuastad og hans like ikke fått md seg, men dette kan være en avgjørende pekepinn på hva fremtiden vil bringe.
Af Ralf Pittelkow, 7.februar 2011
Glem al snak om, at Egypten bliver et demokrati i europæisk forstand.
Kun én ting synes klar i Egypten: Præsident Mubarak er på vej ud. Hvad der så kommer til at ske, er et åbent spørgsmål. Ja, mere end det: Det er en gyser.
Kravene om frie valg er i sig selv meget positive. Men der er en risiko for, at frie valg kan ende i et nyt tyranni.
Disse realiteter druknede i de første dages opstemte reportager fra Tahrir-pladsen i Kairo. Specielt på tv fik man et indtryk af, at ”folket” nu rejste sig i kampen for demokrati. Hvem husker ikke TV2’s Steffen Jensen farende rundt i flagrende skjorte og med eksalteret stemmeføring?
Hvad mener folket?
Op mod en million mennesker på pladsen, da det gik højest, var imponerende. Men der er altså 20 millioner indbyggere i Kairo og 80 millioner i Egypten. De er folket, og det er på tide at interessere sig for, hvad dette folk faktisk mener.
Det har vi fået vigtig viden om i en ny undersøgelse af de folkelige holdninger i en række muslimske lande, herunder Egypten. Den er foretaget af Pew Research Center.
Islam skal have magt
Egypterne er delte i vurderingen af, om islam spiller en stor politisk rolle i landet i dag. Men et massivt flertal på 85 procent mener, at det bør være sådan. Islam skal ikke bare være en tro, islam skal have magt.
Hvilken islam? Pew spørger, om folk skelner mellem ”fornyere” og ”fundamentalister” inden for islam. Det gør de fleste egyptere ikke. Men blandt dem, som skelner, er der langt flere, der identificerer sig med fundamentalisterne end med fornyerne – 59 procent mod 27.
Også andre sider af egypternes holdninger er opsigtsvækkende:
82 procent går ind for at straffe utroskab med stening til døde. 77 procent mener, at tyve og røvere bør straffes med pisk eller afhugning af en hånd. Hele 84 procent mener, at man skal straffes med døden, hvis man forlader islam!
Frie valg til hvad?
Her er ikke megen støtte at finde til den personlige frihed, som for os er en afgørende del af demokratiet. Det gælder i øvrigt også i omgangen mellem kønnene: Et flertal går ind for kønsadskillelse på arbejdspladsen.
De fleste egyptere vil have frie valg. Men som det fremgår, giver deres forestillinger om, hvad frie valg skal bruges til, god grobund for islamisterne i Det Muslimske Broderskab. Broderskabet har da også langt den stærkeste opbakning og organisation i Egyptens opposition.
Broderskabets forhold til demokratiet er dybt tvetydigt. Det ønsker frie valg, men demokratiet skal følge shariaen, den islamiske lov. Hvad gør man så, hvis befolkningen vælger politikere, der ikke vil følge shariaen?
Broderskabets rolle
Reformkræfter i bevægelsen taler for, at man utvetydigt skal respektere frie valg. Men bevægelsens dominerende kræfter efterlader stor frygt for, at de ikke vil afgive magten igen, når de har fået den. Samtidig er de imod Egyptens fred med Israel.
Broderskabet har dog en tradition for at gå forsigtigt og pragmatisk frem. Derfor er dets rolle svær at forudsige. Den vil jo i høj grad også afhænge af, hvor stærk en modvægt der bliver bygget op fra systemet (militæret) og fra den øvrige opposition.
Men de fleste egyptere vil bruge den frihed, de måtte få, til at give islam mere politisk magt. Glem al snak om, at Egypten bliver et demokrati i europæisk forstand. Opgaven bliver at forhindre, at det kan udvikle sig til et islamisk diktatur.