Politikk

Den nye tyske virkeligheten

Geert Wilders har rost Angela Merkel for hennes oppgjør med multikulturalismens ideologiske villfarelse, og koblet Merkels uttalelser til islamkritikk. Rosen landet tydeligvis ikke i god jord. Merkels talsperson rykket ut med klar beskjed: Merkel har respekt for islam. Merkel beveger seg nå på en knivsegg: hun blir nødt til å forholde seg til den nye antimultikulturelle vinden som blåser over Tyskland, samtidig som hun skal holde et mulig ”Wilders-parti” i Tyskland på avstand. Balansegangen må være årsaken til at Merkel legger frem nye forslag i innvandringspolitikken knyttet til tvangsekteskap og intergeringskurs før man får permanent opphold i Tyskland.

Hege Storhaug, HRS

Mon tro om han visste hva han sparket i gang, Thilo Sarrazin, da han i bokform tok et radikalt oppgjør med multikulturalismen og innvandringens konsekvenser, særlig innvandringen fra den muslimske verdenen. Boka Tyskland avskaffer seg selv har solgt over en million eksemplarer, og har blant annet fått kansleren Angela Merkel på banen der hun også slo fast at multikulturalismen har spilt fallitt. Dette fikk igjen lederen av det nederlandske Frihetspartiet, Geert Wilders, til å hylle Merkel som en av de fremste blant dagens islamkritikere. Dette er ifølge Merkel en ”misforståelse”. Merkel står nå midt i en spagatøvelse: hun skal sørge for at velgeren hennes – i ren frustrasjon over innvandringens åpenbare negative konsekvenser – ikke løper til protestpartier på venstre- eller høyresiden, samtidig som hun må holde Wilders på avstand, særlig med tanke på at et parti som Frihetspartiet kan etablere seg i Tyskland også. Merkels nye politiske tilstand har avfødt en kommentar i Jyllands-Posten av avisens Jette Elbæk Maressa (30.oktober, ikke på nettet):

Onsdag måtte Angela Merkels talsmand rykke ud for at rette en misforståelse: Kansleren var ikke, gentager ikke, begejstret for den ros, som Geert Wilders havde tildelt hende. Lederen af det hollandske frihedsparti havde glad udråbt den tyske kansler til at befinde sig i islamkritikkens førerfelt, efter at hun i en tale til de unge tyske kristendemokrater havde udtalt, at det multikulturelle samfund havde slået fejl.

Men derfra kan man ikke slutte, at Merkel er islamkritiker, understregede talsmanden, som på kanslerens vegne tilføjede, at hun naturligvis har respekt for en af verdens store religioner.

Episoden illustrerer den balancegang, som Angela Merkel har begivet sig ud på. På den ene side skal hun lægge afstand til en politisk trend, som meget vel kan gribe om sig i Tyskland. På den anden side er hun nødt til at tale til nogle af de vælgere, som ellers vil bevæge sig ud mod det nye højre, der i Tyskland har fået næring fra Thilo Sarazzins bestseller, «Tyskland afskaffer sig selv».

Mens de gamle partier kæmper med at finde formen, protesterer vælgerne ved enten at bevæge sig mod det nye højre og kritikken mod det multikulturelle samfund eller ved at løbe mod de grønne, som spiller på den anden banehalvdel.

Basler Zeitung bragte for nyligt et interview med De Grønnes nestor, EU-parlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit. Han beskylder CDU-kansleren for at legitimere vreden og minder om, at det var den rød-grønne koalition under Gerhard Schröder, som fik ændret de meget strenge regler for at få tysk statsborgerskab.

Heller ikke De Grønne hyller multikulturalismen lenger. Partiet anerkjenner at prosjektet er en realitet.

De grønne anerkender det multikulturelle samfund, ikke som en drøm, men som et faktum, mener Cohn-Bendit, som hellere vil lytte til den tyske præsident, Christian Wulff, som taler om, at islam er en del af Tyskland, ligesom sne er en del af vejrliget. Men det sner jo ikke hver dag, og ifølge Cohn-Bendit har præsidenten dermed sagt, at islam ikke er hovedingrediensen i tysk identitet, men at den er en del af den.

Over for Cohn-Bendit står Europas voksende højre-fløj, som siden terrorangrebet på New York for godt ni år siden har bevæget sig fra omhyggeligt at skelne mellem islam og islamisme til at ville bekæmpe islam som religion.

Samme dag, som Merkel måtte lægge afstand til Wilders, bebudede regeringen en række lovforslag, som er direkte møntet på indvandrerdebatten.

Endringsforslagene handler i hovedsak om at tvangsekteskap skal forbys i lovs form, melder Reuters, med en strafferamme på fem år. Frem til i dag har tvangsekteskap blitt behandlet som en form for nettopp tvang, heter det. Vel, som i Norge var tvang – ved ekteskapsinngåelse som ved andre forhold – også forbudt før vi fikk særloven om tvangsekteskap, så Merkels nye forslag kan ikke kalles for et radikalt grep, langt derifra. Det andre forslaget som nevnes er imidlertid av litt kraftigere lut: innvandrer uten permanent oppholdstillatelse som vil fornye tillatelsen, skal sjekkes i forhold til om de obligatoriske integreringskursene er gjennomført. Tiltakene defineres som ”høyredreining” – uten at det er lett å forstå at å straffe kriminelle forhold er høyre- eller venstrepolitikk, ei heller om å gjennomføre et pliktpålagt kurs er av den en politiske fargen eller den andre. Mansett kan man konstatere at Merkel har tatt innover seg at integreringen ikke går seg til med tiden, men fordrer konkrete politiske krav.

Chancellor Angela Merkel’s government moved on Wednesday to outlaw forced marriages against a backdrop of a growing debate about immigration and integration in the country that is home to some four million Muslims.

Interior Minister Thomas de Maiziere said forced marriages would be treated as a criminal offence with a jail term of up to five years if the law is passed by parliament. Forced marriages are currently treated as a form of coercion.

«Forced marriage is a problem in Germany and we must take it seriously,» de Maiziere said. He added it would be wrong to tolerate forced marriage and merely consider it a tradition belonging to other cultures.

The law would give affected parties more time to annul forced marriages.

There have been several high profile cases in Germany of forced marriages in Germany’s Turkish community. But the government said the problem is not limited to Islamic circles.

The government also revealed plans to put tougher demands on immigrants to better integrate them into German society.

Authorities will, for example, have to check whether immigrants have taken compulsory «integration courses» before extending their residency permits. Those who fail to take the courses may find their applications are rejected.

The proposals come after weeks of heated debate about integration in Germany — a sensitive issue in the country that saw minorities persecuted under Hitler and now tries to present itself as a tolerant, liberal society as a result.

The debate started when German central banker Thilo Sarrazin made controversial remarks about the failure of many Muslim immigrants to integrate in a book — «Deutschland schafft sich ab» (German does away with itself).

President Christian Wulff encouraged Germans to accept that «Islam also belongs in Germany,» which also stirred the debate.

Merkel said earlier this month that multiculturalism had «utterly failed» in Germany. She told Muslims they must obey the constitution rather than Sharia law if they wanted to live in Germany.