Politikk

De mørkerøde og islamisme

Mønsteret er påfallende. Enten det er partiet Rødt i Norge eller Enhedslisten i Danmark, er følelsene varme for totalitære religionspolitiske krefter. Derfor kommer Enhedslisten til å stemme for bygging av en stormoské i København, som skal være finansiert av Iran. At det iranske despotiet slik får en forlenget arm inn i Danmark, er altså ønskelig for marxist-leninistene. Slik får de antakelig smurt sine lidderlige vibrasjoner og visjoner for det totalitære – uansett klesdrakt?

Hege Storhaug, HRS

I morgen skal det demonstreres i på Rådhusplassen i København. Danmark kan få sin første ”ordentlige moské”, det vil si en bygning ingen kan forstå som annet enn en islamsk helligdom. At det er Irans despoter som finansierer byggverket, skaper selvsagt strid. Noen hevder at moskeen vil bedre integreringen (!), og at moskeen vil være en berikelse for København – uten at denne berikelsen defineres nærmere, ei heller hvordan en moské kan bedre integreringen. At utdypninger glimrer med sitt fravær, er vel langt på vei selvforklarende.

Frit Iran er en dansk gruppering som nettopp kjemper mot despotiet i Teheran. Man skulle således forvente at en politiker som tilhører Frit Iran vil stemme nei når byrådet i København i morgen skal avgjøre om det skal gis tillatelse til å reise en gigantisk moské i hovedstaden, som skal promotere Irans offisielle ideologi. Tilhører man de blodrøde er dette derimot langt fra en selvfølge, melder Sappho. Fritt Irans talskvinne, Jaleh Tavakoli, vil stemme blankt når gigantmoskeen skal til votering, mens Enhedslistens fem andre medlemmer av byrådet vil stemme ja. Men egentlig ville Tavakoli stemme ja (!), og hun mener også at moskébygningen er ”flott”, men ”forferdelig”, og at den representerer uønsket propaganda. Ble du forvirret?

«Flertallet i Enhedslisten var enige om at stemme ja til lokalplanen for Vibevej, og jeg har også villet stemme ja, men da vi har nærmet os afstemningen, så har jeg ikke kunnet få mig selv til at stemme ja, da det er regimets projekt, og derfor undlader jeg at stemme,» siger Jaleh Tavakoli til Sappho.

Er det ikke mærkeligt, at du som modstander af moskéen og talskvinde for Frit Iran ikke stemmer imod en stormoské finansieret af det iranske præstestyre?

«Jeg kan godt forstå, at de andre (fra Enhedslisten, red.) stemmer ja på grund af lokalplanen. Men flere har været ude at sige, at det beriger København, og at det styrker integrationen. Der står jeg af. Det er vigtigt, at man tager afstand fra moskéen og præstestyret i Iran, og moskéens imam og talsmand skal stilles til ansvar af journalister og af en folkelig opinion. Men jeg vil ikke være med til at forbyde noget for nogen, selvom jeg synes, at de er langt ude politisk. Jeg er stadig imod moskéen, men jeg synes ikke, at man kan forbyde den i forhold til lokalplanen, hvor det er tekniske parametre, såsom at moskéen skygger for andre bygninger, der må afgøre om, man stemmer imod, og jeg synes ikke, at der er nogen tekniske ting i lokalplanen, det taler imod moskéen. Men samtidig har det da været meget svært for mig, og jeg synes da, at det er pissehårdt at undlade at stemme, for jeg ville helst stemme imod moskéen, men jeg prøver på trods af mit had til regimet at tage en beslutning udfra en principiel vurdering af sagen,» forklarer Jaleh Tavakoli.

Vil en stormoské finansieret af præstestyret ikke kaste en lang skygge over det iranske folks frihedskamp?

«Jo, jeg synes, at det er forfærdeligt, at de bygger den moské, og de skal stilles til ansvar via et folkeligt pres og via pressen. Men jeg synes ikke, at man skal bruge lovgivningen mod moskéen. Men vi skal fortsætte med at afsløre de lyssky ting, de laver, hvor de ved hjælp af mange forskellige arrangementer forsøger at få fat på børn, og det er et kæmpeproblem, at en kommende moské vil blive brugt til at spionere og som en ideologisk rede,» siger Jaleh Tavakoli.

Forstår du, at folk synes, at det er underligt, at en talskvinde fra en forening, der er imod stormoskéen, ikke selv stemmer nej til moskéen, når hun får chancen som politiker?

«Det kan jeg sagtens forstå. Det er enormt hårdt. Jeg synes ikke, at moskéen er grim. Jeg synes, at den er flot. Derfor kan jeg ikke stemme imod lokalplanen. Men samtidig kan jeg simpelthen ikke stemme ja, da moskéen er det iranske styres prestigeprojekt. Men jeg forstår godt, at folk er sure, fordi jeg ikke stemmer nej,» fortæller Jaleh Tavakoli.

Den samme Tavakoli ville stemt ja til at nazister fikk flytte hovedkvarteret sitt til København.

Hvis Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse ville flytte deres hovedkvarter fra Greve til en adresse i hovedstaden, ville du så stemme for en lokalplan, der gjorde det muligt?

«Ja, hvis der ikke var nogen argumenter i lokalplanen, der talte imod det, ville jeg stemme for. Men det er et kæmpe dilemma, hvor vi må spørge os selv om, vi er nyttige idioter, når vi siger, at alle skal have lov til at bygge og forsamles. Men hvis man ikke tillader det, bliver nazibevægelsen ikke mindre. Det kan man se i Sverige, hvor nazibevægelsen er større end i Danmark,» siger Jaleh Tavakoli og opfordrer alle til at fortsætte kampen mod stormoskéen:

«Jo mere jeg sætter mig ind i den moské, jo mere bekymret bliver jeg. Jeg bliver bekymret over den propaganda, der kan udgå fra moskéen, og jeg synes, at det er et kæmpeproblem, at en reaktionær fundamentalistisk ideologi får fodfæste i Danmark. Men moskéen på Vibevej har ligget der lovligt i snart ti år, og regimet har haft sin base der hele tiden, så afstemningen om stormoskéen handler kun om, at moské får et andet udseende. Hvis lokalplanen faldt på torsdag, ville regimet stadigt have sin base på Vibevej. Så kampen imod regimets politiske projekter og hjernevask af folk i Danmark afhænger ikke af udseendet på moskéen.»

Professor i islam, Mahdi Mozaffari ved Aarhus universitet, mener politikerne er naive hvis de ikke forstår at moskeen blir finansiert av iranske myndigheter, og at den vil bli et springbrett for Iran og Hizbollah til andre sentrale deler av Europa. Hvordan skal danske myndigheter ha innsyn i hva som foregår i moskeen?

”Der findes ikke private donorer i Iran. Derimod er der en masse institutioner og fonde, som i virkeligheden er kontrolleret og ejet af den iranske stat, og som typisk får deres penge fra udenrigsministeriet, når de skal støtte initiativer i andre lande. Derfor er pengene til moskeen i København en del af en samlet strategi,« fastslår Mehdi Mozaffari.

Ifølge Mozaffari er iranerne i disse år meget offensive i en række muslimske og ikke-muslimske lande, når det gælder shia-muslimsk propaganda. Således har Marokko for nylig afbrudt de diplomatiske forbindelser med Iran i protest mod offensiven. Også Jordan har ifølge Mozaffari forbudt shia-aktiviteter, som bliver finansieret af forskellige fonde og institutioner. Derudover har de revolutionære gardister deres egne selskaber og ”private” organisationer, der kan tage sig af finansiering af moskeer og kulturcentre rundt omkring i verden.

”Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet ikke bare en moské, men et stort center under religiøst dække, hvor man vil se en masse aktiviteter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver et springbræt til andre steder i Europa, og jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centeret under dække af konferencer, kurser m.m.,” siger Mehdi Mozaffari.

”Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Hvad bliver der f.eks. undervist i? Og prøv at forestille dig, hvilken ballade det vil udløse, hvis man f.eks. siger nej til en konference?”

Det samme kunne vært sagt om tilstanden rundt moskeer i Norge. Myndighetene ser overhodet ikke ut til å bry seg om de forholder seg til, hvilken ideologi som praktiseres, eller hvor finansene hentes fra. Dette kan komme til å koste dyrt ideologisk – om det ikke allerede har gjort det. Eksempelvis er HRS fortalt at Tawfiiq Islamsk Senter blant annet har etablert koranskoler for barn, der barna holdes på skolen gjennom en hel helg. Somaliere ved denne moskeen har tidligere stått frem med full støtte til terroristene i Al-Shabab, som blant annet har innført steining som straff for utenomekteskapelig sex, inkludert for voldtatte jentebarn. Regjeringen og Stortinget medvirker gjennom statstøtte til å fremdyrke ekstremisme. Noe de mørkerøde blant oss nok synes er et ønskelig prosjekt.