Europarådet og Islam-resolutionen
Af Naser Khader, publisert på ”Ytringsfrækhed” i Berlingske. Gjengitt her med forfatterens tillatelse.Som nogle har bemærket er der de forløbne dage udgået flere nye idéer fra Europarådet (der vel at mærke ikke er en EU-institution). Særligt en resolution, “islam-resolutionen” har fået opmærksomhed, både i de danske og især i de udenlandske medier, nemlig den der anbefaler, at medlemsstaterne undlader at forbyde minareter og burkaer. Den britiske avis The Guardian har endda resolutionen på forsiden.
Og her er nøgleordet: ”anbefaler”! Europarådets resolutioner er at betragte som meningstilkendegivelser fra de deltagende parlamentarikere, som medlemsstaterne så kan tage til efterretning, hvilket vi selvfølgelig også gør. Men det ændrer heldigvis ikke på, at dansk lovgivning alene bestemmes af Folketinget med de begrænsninger, der følger af Grundloven og vores EU-forpligtelser.
Europarådet blev i årene efter 2. verdenskrig oprettet med formål at fremme demokrati og menneskerettigheder – et på alle måder prisværdigt formål. Tiden kaldte på mellemfolkeligt samarbejde til sikring af samarbejde og fred i Europa. Men i de senere år er Europarådet begyndt at blande sig i for meget – efter min smag. I dag er man et stykke fra de oprindelige, grundlæggende formål – der tales i dag om kultur, ungdomsforhold, miljøbeskyttelse, indvandring, integration mv.
Dette i sig selv er ikke problematisk – dialog medlemsstaterne imellem er ikke nogen dårlig ting, og engang i mellem kan det endda være befordrende for samtalen, at der ikke altid tales bindende lovgivning, som der gøres på Christiansborg og i Bruxelles. Men netop dette faktum forpligter regeringerne og de hjemlige parlamenter til at tage selvstændigt stilling til de meldinger, der udgår fra Europarådet.
I forhold til Europarådets ”islam-resolution” er jeg på visse dele enig. Ja, selvfølgelige er islam en del af Europa i dag. Det er et faktum. Vi har flere millioner borgere med muslimsk baggrund i Europa med europæisk statsborgerskab. Og de fleste af dem er loyale og lovlydige medborgere. Men jeg mener ikke, at politisk islam og dens symboler hører hjemme i Europa. Og det at være anti-politisk-islam er ikke det samme som at være anti-muslim.
På andre dele af resolutionen er jeg helt uenig. Her går man ind og ”anbefaler” medlemslandene ikke at indføre et generelt burka-forbud, og at Schweiz ophæver det nylige forbud mod opførelsen af minareter. Men det skal Europarådet slet ikke blande sig i! Det er noget de enkelte lande og deres befolkninger beslutter suverænt. Og selv om jeg er uenig i det schweiziske minaretforbud – hvis man lader sig krænke af meget lidt lyd og noget arkitektur, så er man ret følsomt anlagt – så har befolkningen talt ved en folkeafstemning. Og det skal man respektere. Jeg mener, at det er utidig indblanding fra Europarådets side, og er uden for deres mandat.
Jeg er også meget uenig i deres “burka-anbefaling”, dvs at medlemslandene ikke indføre et generelt burka-forbud, som bl.a. Frankrig og Belgien er i gang med. Det skal Europarådet heller ikke blande sig i. At lade retten til at dække sit ansigt helt til i det offentlige rum være så grundlæggende, at kampen mod kvindeundertrykkelse og almindeligt, religiøst sortsyn må vige, det er et fejlskud!
Min personlige holdning til burkaer står fast. Det er stærkt kvindeundertrykkende og hører ikke hjemme i et åbent demokratisk samfund. Og vi skal som minimum kunne sætte ansigt på alle vores medborere. Men jeg har nu accepteret, at Grundlovens beskyttelse af religionsfriheden også dækker retten til at bære burka. Desværre! Men hvor er jeg dog glad for, at Folketingets virke begrænses af den lov, som vise grundlovsfædre i sin tid fostrede – og ikke af den malstrøm af værdipolitiske holdningstilkendegivelser, der tilflyder fra Europarådet!
Les også HRS’ tidligere kommentarer:
24.06.10: Europarådet vedtok islamresolusjonen (med lenke til resolusjonen)
23.06.10: Felles europeisk holdning til islam