Minst 127 mennesker er drept i det verste angrepet på Frankrike siden andre verdenskrig. Den islamske staten (IS) har påtatt seg ansvaret.
Foreløpige rettsmedisinske undersøkelser av gjerningsmennene viser at de var mellom 15 og 18 år gamle. En av dem var fransk statsborger og som i de siste årenes terrorangrep i Europa: kjent av politiet fra før.
Islamisk Stat (IS) tager i en officiel erklæring skylden for de blodige angreb i Paris med 127 dræbte, skriver nyhedsbureauet Reuters.
«Otte brødre, der bar bombebælter og medbragte angrebsvåben», har udført et «velsignet angreb på korsfarernationen Frankrig», hedder det i erklæringen, der er lagt på internettet.
Kort forinden konstaterede Frankrigs præsident, François Hollande, at IS stod bag, og at der var tale om en krigshandling.
En video som ble publisert på nett lørdag formiddag inneholder flere trusler mot Frankrike og Vesten fra IS, som oppfordrer europeiske muslimer til å gjennomføre terrorangrep i landene de bor i:
– Ja bestemt, I er blevet beordret til at bekæmpe den vantro, overalt hvor I finder ham. Hvad venter I på? Der er våben og biler tilgængelige, og der er mål, som er klar til at blive ramt, siger en IS-kriger, der er flankeret af andre bevæbnede islamister.
– Selv gift er tilgængelig, så forgift vandet og maden hos Allahs fjender, lyder det på videoen.
Jyllands-Posten skriver på lederplass at det er på tide å se virkeligheten i øyene:
Islamisk Stat eller andre terrororganisationer har adskillige sympatisører i Europa, for hvem koranens love og drømme om et islamisk kalifat står højere end de værdier, som har båret de europæiske nationer frem til det nuværende niveau. Det er en kulturernes kamp, men det er også en civilisationens kamp mod anti-civilisationen. Hvordan vinder vi den?
Europa har før kæmpet mod terror, som var ideologisk betinget, og som gennemførte angreb mod udvalgte nøglepersoner og uskyldige civile, i f.eks. Vesttyskland og Italien. Den tids generation af angrende terrorister har siden fortalt om, hvordan ideologien gjorde dem blinde over for deres egne gerninger, al den stund de selv troede på, at de kæmpede i en højere sags tjeneste.
Nu står nådesløse krigere parate til at forfølge en islamisk ideologi. Efterretningstjenesterne gør utvivlsomt deres bedste for at følge med. Ikke mindst på den baggrund er det uhyggeligt at erfare, at det ikke er lykkedes at optrevle netværket bag et så omfattende terrorangreb, som det der fandt sted i Paris.
I dag står vi alle sammen med Frankrig. Men under det solidariske og medfølende «Jeg er Frankrig» ligger en uhyggelig følelse af, at alle kan blive næste offer for de netværk, som islamisterne har bygget op. Den multikulturelle drøm er for længst dampet af. Tilbage er en ny virkelighed, som vi alt for længe har undervurderet.
Vores bedste våben er vores egen dagligdag. Den må fortsætte. Friheden vinder altid over tyranniet. Men det bliver en lang kamp.