Rent overfladisk betragtet er det surreelt at følge beskrivelsen af de nye ritualmord på vesteuropæiske banegårde og metrostationer, hvor migranter sydfra skubber lokale ud foran tog, børn, kvinder og mænd, helst i nævnte rækkefølge. Samme følelse af uvirkelighed rammer én, når man i sommervarmen læser om den syriske migrant, der i sidste uge gik amok med et sværd i Stuttgart.
Alligevel er disse handlinger, hvor spektakulære de end er, hverken uvirkelige eller uventede. Man skal være humanist eller medlem af Venstres gruppeledelse for i det Herrens år 2019 ikke at se sammenhængen mellem immigration, vold og mord. Hverdagsterror er for længst er kommet til Vesteuropa, selv om vore magthavere lader som om, det bare er enkeltstående begivenheder forårsaget af mænd med psykiske lidelser.
Alligevel skal vi nok ikke regne med, at mordene, gruppevoldtægterne og overfaldene stopper, så længe magtens humanister fra mondæn venstrefløj til magelig borgerlighed lukker malplacerede migranter ind i Europa. Selv hvis et flertal besluttede sig for at lukke grænserne hermetisk i morgen, ville vi have masser af fjender indenfor murene. Så vidt har humanismen bragt os.
Det er klart, at det ikke huer overklassens humanister i administration, uddannelse, medier, kultur, lobbyisme og underholdning at se ind i dødens gab og erkende, at det er deres egen egohumanisme, der muliggør udfoldelsen af den tilvandrede kriminalitet.
Vi kan være stensikre på, at allehånde undskyldninger og bortforklaringer vil blive brugt i årene fremover, men lige nu ser det ud til, at overklassen og dens skatteyderbetalte medier, eksperter og organisationer fuldstændig ignorerer sammenhængen. Det er naturligvis også klogest, hvis man vil frem, op og til tops i vores dysfunktionelle virkelighed to årtier inde i det 21. århundrede.
Måske ved nyhedscheferne og redaktørerne udmærket, at humanisme i praksis indebærer flere mord, voldtægter og overfald; muligvis er det grunden til, at de tier. Jeg skal ikke kunne sige, hvad de egentlig ved – og ikke ved – det forekommer mig, at de mediefolk og mænd og kvinder med magt, jeg har mødt de seneste 20 år, ved ufattelig lidt om den progressive ødelæggelse af land efter land.
Uanset hvad er den importerede vildskab sammenlignelig med, hvad der i amerikanske krigsfilm hedder collateral damage, altså forventelige tab og følgeskader under invasion eller krig. Prangende smuk giver humanismen fanden i landsmænds konkrete lidelser og tragedier.
Se nu for eksempel på Sverige.
For ikke ret mange år siden blev vort naboland anset for at være et moralsk foregangsland, ikke mindst i miljøet omkring dagbladet Politiken, Danmarks Radio, Dansk Industri, Radikale Venstre og forskere og undervisere ved landets højere uddannelser.
Sverige var landet af mælk og honning, hvor tolerancen for det anderledes var sat så smukt i system, at det kun var helt naturligt, at den gode tone blev omdrejningspunkt for hele den officielle selvforståelse i det etablerede politiske, økonomiske og kulturelle system.
Lige lidt hjalp det på den sociale og kriminologiske forråelse. I dag er Sverige i sandhed kulturberiget. Mere end halvdelen af alle mistænkte for kriminalitet er indvandrere født udenfor Sverige eller efterkommere heraf, herunder 71 pct. af alle drab, 61 pct. af alle overfald, 58 pct. af alle voldtægter og 75 pct. af alle overfaldsvoldtægter.
Denne gruppe af ”nysvenskere” er naturligvis ikke svenske, men alt muligt andet, gerne fra eksotiske lande med hang til borgerkrig, jihad og stening af utro kvinder. Til gengæld er ”minoriteten” vokset fra 18 pct. til 34 pct. af befolkningen på bare 30 år fra 1985 til 2017.
Den hastige demografiske forandring har ifølge en ny rapport fra en samfundskritisk gruppe af forskere, der bygger på tal fra Brå, det kriminalpræventive råd i Sverige, fået den anmeldte kriminalitet til at stige med hele 50 pct. Alt sammen til trods for den gode tone, Nobelpriser og sleskende respekt for islams entourage hele vejen fra Nordkap til Mekka.
Man kan mene, at alle disse smukke humanistiske bestræbelser har været forgæves. Men det er faktisk forkert eller misvisende. De noble bestræbelser har akkurat muliggjort væksten i mord, attentater, voldtægter og bandekriminalitet. Noget er der da kommet ud af humanismen, det er blot præcis det modsatte af hensigten.
Senest har de daglige skyderier omkring Gøteborg fået selv Volvo til at advare mod fremtidsudsigterne. Fortsætter udviklingen, kan det blive vanskeligt at tiltrække dygtige medarbejdere og drive virksomhed fra det bandeplagede område. Er der ingen retsorden, er der heller ingen business.
Vi ser samme mønster i vores andet naboland, der under påberåbelse af en liberal velkomstpolitik anført af den kyniske kansler Merkel ligeledes har åbnet grænserne for migranter fra primært arabiske og/eller muslimske lande.
Ifølge de tyske politimyndigheder begik udlændinge i Tyskland sidste år mere end 400 mord, mere end 6.000 seksuelle overfald og mere end 73.000 voldelige overfald. Det er en stigning på mange hundrede pct. siden 2014.
Jeg har ikke haft tid til at studere alle de svimlende tal i rapporten, og det er fristende at tage på Smukfest i stedet. Men tallene dækker over humanismens pris, som er stor og voksende, og der findes ikke længere nogen undskyldning for ikke at kende til den.
Mens de godhjertede kynisk og i årtier har strøget om sig med altruistiske intentioner, er konsekvenserne anderledes prosaiske for almindelige mennesker i Vesteuropa, for de mest uheldige, dødelige.
Hvis du synes, det er ok, jamen, så tillykke med, at det formentlig er andre end dig og dine, din humanisme går ud over. Jeg skal hilse og sige, at jeg er kureret.