I forrige uke kom det frem at barn med ikke-vestlig bakgrunn som er født i Danmark, begynner på skolen uten å kunne dansk nok til å følge alminnelig undervisning. Noen av dem kan sågar så lite dansk at de må plasseres i mottaksklasser med barn av nyankomne asylsøkere. Språkvanskelighetene fører også til konflikter med jevnaldrende, da de aktuelle barna rett og slett ikke forstår selve hverdagen de befinner seg i.
Det kan muligens ha noe med kjønnsrollemønsteret i enkelte innvandrermiljøer, for mye tyder på at barn går hjemme med mødre som ikke kan snakke dansk. Det er likevel ikke til forhindring for å få seg jobb, mener den arbeidsledige syvbarnsmoren Iman Hassan – som har bodd 19 år i Vollsmose og fortsatt ikke kan snakke landets språk.
Dansk TV2 har vær på besøk hos den prisbelønte somaliske kvinnegruppen Sahan i den uroplagede bydelen Vollsmose. Det er 11 kvinner tilstede, og ikke en av dem snakker dansk. Ingen er i lønnet arbeid.
Jeg spørger forsamlingen, der på det tidspunkt består af 11 somaliske kvinder, hvor mange af dem, der kan tale dansk.
Ingen rækker hånden op. I stedet er der en af dem, der henter en tolk i et tilstødende lokale.
Jeg spørger bagefter forsamlingen, hvor mange der er i lønnet arbejde. Igen er der ikke nogen, der rækker hånden op.
De svarer på somalisk, og tolken oversætter.
I følge Dansk Statistiks rapport Indvandrere i Danmark lever hele 7 av 10 somaliske kvinner i aldersgruppen 30-59 år av offentlige velferdsytelser. Det samme gjelder kvinner fra Syria, Libanon og Irak.
Kvinneforeningen har besøk av advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm, som har spesialisert seg på somaliske klienter. Han mener at språket er en av de store barrierene for å komme inn på arbeidsmarkedet for somaliske kvinner:
– Jeg tror, problemet bunder i, at mange somaliske kvinder ikke kan sproget. Det er klart, når man ikke kan sproget, så kan man ikke sende en ansøgning, man kan ikke komme til en samtale og fortælle, hvad man duer til, siger advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm.
Iman Hassan er derimot ikke enig. Hun har bodd i Vollsmose i 19 år, men snakker «stort sett» ikke dansk.
En af de tilstedeværende somaliske kvinder vil gerne tale med os. Hun hedder Iman Hassan og har boet i Vollsmose i 19 år. Hun har gennemført et kursus på en sprogskole og har efter eget udsagn været i en række beskæftigelsespraktikker, men uden det har ført til job. Hun siger, at hun i ét år har haft arbejde i en børnehave. Hun kan stort set ikke tale dansk.
Hvorfor har du ikke lært bedre dansk?
– Børnene taler dansk i hjemmet. Jeg kan kun forstå det, men jeg har svært ved at tale det, svarer hun på somalisk.
Også de øvrige kvinnene mener at deres manglende språkkunnskaper ikke er noen hindring for å komme i jobb. Hassan mener på sin side at det er andre ting som står veien, som for eksempel hijab:
Iman Hassan mener selv, at hun sagtens kan arbejde, selvom hun ikke kan sproget. Det samme mener de øvrige kvinder, der er tilstede. De siger, at de kan arbejde med rengøring, passe børn, hjælpe til i skolen. Sproget er ikke en forhindring, ifølge dem.
Jeg spørger Iman Hassan, hvorfor hun ikke har arbejde.
– Det er svært at få job. Der kræves kvalifikationer, når man søger arbejde. Der er mange ting, der gør det svært at få et job. Blandt andet tørklædet, siger Iman Hassan gennem tolken.
Konsernsjef i Odense kommunes beskjeftigelse- og sosialforvaltning Susanne Kvolsgaard er ikke fornøyd:
Koncernchef i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Kvolsgaard, er ikke fornøjet med at se de optagelser, som vi har lavet fra kvindeklubben i Vollsmose.
– Det er meget tankevækkende at se, og jeg synes også, det er meget bedrøveligt at se, at der er så mange borgere, der er så langt væk fra arbejdsmarkedet og har været det i så lang tid.
Har i været gode nok til at stille krav til sådan en som Iman Hassan?
– Det tror jeg da ikke, vi har. For så havde hun jo nok lært at tale bedre dansk, så det synes jeg ikke, vi har, siger Susanne Kvolsgaard, der dog ikke mener, at sproget forhindrer kvinderne i at komme på arbejdsmarkedet.