Innvandring

Tillitssamfunnet med stadig flere problemer

Svindel med utdannelsesstøtten er tidoblet på bare to år i Danmark. Det hevdes at svindelen er noe spesielt dårlig integrerte personer i ghetto-områder gjør fordi muligheten foreligger.

Svindel med den offentlige utdannelsesstøtten (SU) i Danmark har tidoblet seg på to små år. Innvandrere og etterkommere med ikke-vestlig bakgrunn er kraftig overrepresentert blant dem som hittil er tatt for slik svindel. Det opplyser det danske Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er mye penger å hente hvis man feilaktig melder flytting til en annen adresse. Som hjemmeboende får man 956 danske kroner i måneden i stønad, mens beløpet øker til hele 6.090 kroner hvis man melder flytting.

Kulturelt problem

I 2015 ble det oppdaget seks tilfeller, i 2016 økte det til 54 og i de ti første månedene av 2017 ble det oppdaget 66 tilfeller av svindel. Av dem var 50 innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlig bakgrunn.

Medlem av Folketingets utdannelses- og forskningsutvalg for partiet Sosialdemokratene (S), Christian Rabjerg Madsen, mener at overrepresentasjonen avslører et kulturelt problem som underminerer det danske velferdssamfunnet:

– Vi har meget tydeligt at gøre med et parallelsamfundsproblem, og det er klart, at hvis vi har dele af vores samfund, som meget systematisk snyder med eksempelvis SU, så udgør det et problem, fordi det underminerer vores velfærdssamfund, siger Christian Rabjerg Madsen til TV 2.

Departementet mener imidlertid at det er betydelige mørketall og at svindel med SU er langt mer utbredt. Forfatter og debattør Ahamad Mahmoud mener det er normalt i parallellsamfunn å svindle til seg stønader man ikke har krav på. Det skjer ikke sjelden med foreldrenes viten og foranledning:

– Vi har svært ved at sige noget om det egentlige niveau, fordi vi simpelthen ikke ved, hvor mange der snyder, siger Per Nielsen, kontorchef i styrelsen.

Snyd mere udbredt i ghettoer

Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud er vokset op i boligkvarteret Askerød i Hundige, som tidligere har stået på ghettolisten. I sin bog ‘Sort Land’ fortæller han om, hvordan det var meget normalt, at unge indvandrere fik en adresse hos en anden familie for at kunne snyde sig til udeboende SU. Og det kunne sagtens være  en «dansk» familie, så det ikke vakte opsigt.

– Det er mere udbredt i ghettoerne, fordi de har en borgersammensætning, hvor mange muligvis ikke er integreret og en del af samfundet, så man føler ikke samme ansvar, siger han til TV 2.

Han mener, at det oftest bliver gjort, fordi det simpelthen er en mulighed. Og i flere tilfælde er det med forældrenes vidende eller måske endda på forældrenes foranledning, da de er interesseret i at modtage et ekstra beløb, når børnepengene ophører.

Strengere kontroll

Sosialdemokratene og Dansk Folkeparti (DF) vil nå innføre strengere kontroll med SU og hardere straffer for svindel.

Også DFs uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, finner overrepresentasjonen bekymrende.

– Det er som udgangspunkt socialt bedrageri. I nogle kredse er der en kultur om, at dette gør man bare. Jeg kan være bange for, at det er for nemt at få mere i SU, hvis man blot flytter sin adresse, siger Jens Henrik Thulesen Dahl ifølge Ritzau.

Mahmoud mener derimot at hverken strengere straffer eller mer kontroll vil løse problemet, men at det bør iverksettes en informasjonskampanje om at slik svindel er ulovlig (?).

– Grunden til, at det (svindlen, red.) er så omfattende, det er jo fordi, at man slet ikke forholder sig til, at det er ulovligt. Når der er den her kultur, er det fordi, man ser, at de fleste gør det, og så gør man det også selv, siger han til TV 2 og tilføjer:

– Hvis politikerne ønsker at øge straffen eller at sætte hårdere ind, så tror jeg, at man skal oplyse folk helt konkret om, at det er ulovligt, for jeg tror også bare, at der er nogen, der gør det, fordi det er muligt, og de ser det ikke som noget ulovligt.

Man gir altså bevisst myndighetene feilaktige opplysninger i den hensikt å tilegne seg stønader man åpenbart vet at man ikke har krav på – for ellers ville man jo ikke gitt feilaktige opplysninger i utgangspunktet – men vet altså likevel ikke at det er ulovlig. I så fall får vi bare ønske danske myndigheter lykke til med den informasjonskampanjen.