Integrering og integreringspolitikk

– Hverdagsislamismen er et kjempeproblem for sameksistensen i Vesten

Folketingsmedlem for det danske Socialdemokratiet, Lars Aslan Rasmussen, frykter hverdagsislamismen mer enn islamistiske terroranslag, og begrunner det med en rekke foruroligende undersøkelser som viser at en altfor stor andel europeiske muslimer, og da særlig de yngre generasjoner, deler islamistenes synspunkter.

Folketingsmedlem for de danske sosialdemokratene Lars Aslan Rasmussen mener at det er foruroligende mange europeiske muslimer som deler islamistenes synspunkter. Dette gjelder særlig de unge, hvilket kan sees tydelig når ekstremistorganisasjonens Hizb ut-Tahrirs arrangementer tiltrekker seg tusenvis av muslimer, hvorav de fleste ikke er stort eldre enn 25 år, skriver han.

Rasmussen har halvt kurdisk bakgrunn og er født og oppvokst i den innvandrertette bydelen Nørrebro i København. Den aktive og synlige samfunnsdebattøren er spesiallærer og har mottatt en pris for sitt arbeid for homofiles rettigheter. Siden 2006 har han vært medlem av Københavns Borgerrepræsentation og avløste tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt som folketingsmedlem i april 2016.

I sin faste spalte på den glimrende nettsiden Altinget.dk peker han på det svært bekymringsfulle trekket stadig flere har noterer seg: Terrorisme er ikke den største utfordringen når det kommer til islamisme. – Hvis det bare var enkelte forvillede sjeler som hadde rabiate synspunkter, ja, så sto ikke Vesten med en annen utfordring enn den sedvanlige politimessige og kriminalpreventive innsats. Og så var det ingen grunn til å frykte for fremtiden på lengre sikt, skriver han og konstaterer:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

– Men sånn er virkeligheten bare ikke.

– Vi vet fra tallrike undersøkelser at det er mange som deler islamistenes synspunkter, fortsetter Rasmussen, og viser til flere skremmende av slagsen:

Da der sidste år blev lavet en omfattende, repræsentativ undersøgelse af holdningen blandt muslimer i Storbritannien til forskellige emner, fordelte tallene sig sådan:

39 procent mente, at kvinder altid skal adlyde deres mand,
52 procent var modstandere af, at homoseksualitet skulle være lovligt,
23 procent mente, at muslimsk sharia-lov skal rangere over britisk lov.

Vi taler altså her om mennesker, der i mange tilfælde er født og opvokset i Storbritannien og bor i et demokrati med alle de frihedsrettigheder, det indebærer. Alligevel er det over halvdelen, der mener, at homoseksuelle skal straffes, og fire ud af seks er fuldstændig ligeglade med den ligestilling, det har taget generationer at bygge op.

Mens hver fjerde altså direkte går ind for den middelalderlige og afskyelige sharialov.

Holdningene blant danske muslimer er ikke stort bedre. En lignende undersøkelse fra 2015 viser at bare litt over halvparten (53,9) av danske muslimer mener at grunnloven skal være styrende for landets lovgiving. 26,5 prosent mener at lovgivingen bør bygge på en blanding av koranen og grunnloven, mens 11,3 prosent mener at koranen alene skal utgjøre det lovgivende fundamentet.

– At så mange mennesker mener at en eldgammel bok skal styre lovgivingen i Danmark er et kjempeproblem for sameksistensen – i Danmark og i Vesten, fastslår Rasmussen.

Han påpeker at nær sagt enhver undersøkelse på området viser at den stigende religiøsiteten særlig finner sted blant de yngre generasjoner muslimer, mange av dem født og oppvokst i europeiske land. Dette tydeliggjøres blant annet av at den danske avdelingen av ekstremistorganisasjonen Hizb ut-Tahrir tiltrekker seg tusenvis av unge mennesker.

Rasmussen mener utviklingen er sterkt bekymrende og advarer mot å tie den ihjel eller bagatellisere den av frykt for rasismestempelet.

– Dette har intet med rase å gjøre, konstaterer han og minner om at ofrene for islamismens fremmarsj først og fremst er de muslimene som ønsker å leve et liv med vestlige verdier. Disse blir utropt som forrædere og utsatt for et enormt sosialt press.

Min frygt for de her tal handler heller ikke om, at det betyder endnu mere terror i Vesten. Men det betyder, at vi får et meget mere opdelt parallelsamfund, hvor der gælder nogle andre normer, og hvor det i stigende grad vil lykkes islamister at sætte dagsordenen i skoler, institutioner, på gaden og i de områder, hvor de er i flertal. Til stor fare for alle de mennesker, der ikke deler deres værdier.

Og den udvikling kan vi kun bekæmpe ved aldrig at negligere problemet med den stigende opbakning til antidemokratiske synspunkter. Og heller aldrig give efter for islamisterne.