Tidenes hangover?

Etter masseovergrepene i flere europeiske byer har saker av lignende karakter nærmest daglig kommet frem i offentligheten: jenter og kvinner blir jevnlig seksuelt trakassert og krenket i det offentlige rom av unge, enslige menn som i all hovedsak utgjør den enorme asylstrømmen til Europa. Konsekvensene tilvandrede kvinnefiendtlige holdninger kan…

Etter masseovergrepene i flere europeiske byer har saker av lignende karakter nærmest daglig kommet frem i offentligheten: jenter og kvinner blir jevnlig seksuelt trakassert og krenket i det offentlige rom av unge, enslige menn som i all hovedsak utgjør den enorme asylstrømmen til Europa.

Konsekvensene tilvandrede kvinnefiendtlige holdninger kan få for europeiske kvinners hardt tilkjempede rettigheter og bevegelsesfrihet begynner endelig å synke inn hos mange og det ser ut til å få vidtrekkende politiske følger.

Kartkvinner

hege_banner_rights_special_778x150

Det ankom over en million asylsøkere til Tyskland ifjor, hvilket har utløst stigende bekymring i befolkningen, skriver Jyllands-Posten. Etter masseovergrepene i flere tyske byer på nyttårsaften er også liberale, internasjonalt orienterte tyskere i middelklassen blitt skeptiske. Meningsmålingen Politbarometer fra Forschungsgruppe Wahlen viser at hele 60 prosent nå mener at Tyskland ikke kan håndtere den store asyltilstrømningen. I desember var denne andelen på 46 prosent.

I det siste har det også kommet frem flere beretninger fra kvinnelige frivillige ved landets asylmottak om aggressive menn som gjerne demonstrerer sin manglende respekt for kvinner. Og det gjelder ikke bare voksne menn.

Den pensjonerte læreren Birgit Honschuch er frivillig og gir ekstraundervisning i tysk. Etter at en 13 år gammel syrisk asylsøker kastet en bok mot henne, tviler hun sterkere enn før på en vellykket eller rask integrering av de nyankomne.

Den tidligere DDR-forfatter Monika Maron har netop beskrevet sit eget dilemma i Frankfurter Allgemeine Zeitung:

»Hvad gør vi, der hverken ønsker at gå med Pegida eller vælge AfD, og alligevel er overbeviste om, at en uoverskuelig flygtningestrøm ikke rusker ved Tysklands økonomiske, men politiske og kulturelle fundament,« spurgte hun.

Et læserbrev i den liberale Süddeutsche Zeitung rejste også et spørgsmål:

»Hvordan er det muligt, at nordafrikanere, der har visumpligt og end ikke har gyldige papirer, kan bevæge sig frit i vort land? Om nogen er syrer eller ej kan nemt fastslås af en tolk. Migranterne fra Nordafrika kommer fra samfund, hvor lovovertrædelser straffes hårdt. De har kun foragt til overs for en tandløs stat, derfor også fornærmelserne mod tyske politibetjente. Indrejse uden tilladelse er en lovovertrædelse. Det mindste ville være en tilbageholdelse, inden oprindelseslandet er afklaret,« skrev Erik Doffek fra München.

Mange stiller spørsmål om tyske myndigheter er i stand til å sikre befolkningen mot overgrep. Forsiden på denne ukens utgave av det liberale, sentrumvenstreorienterte Der Spiegels er talende; den viser en politibil med blålysene på, men som ikke kan kjøre fordi hjulene er borte. Overskrift: Statlig avmakt. Rettsløse rom, hjelpeløst politi – kan vi stadig føle oss trygge?

Hornschuch og Maron mener at situasjonen er uoversiktelig. Førstnevnte tar utgangspunkt i egne erfaringer. Boken som nesten traff henne i ansiktet var egentlig det minste ved saken, sier hun, det forbløffende var den avvisningen og hatet hun ble møtt med. Og det mest bekymringsfulle ved det hele; 13-åringen og hans yngre bror er ikke fra en sosialt vanskeligstilt familie. Brødrene er fra et akademikerhjem og snakket i likhet med foreldrene både fransk, engelsk og arabisk. De bodde i en velstående del av Berlin og moren blir beskrevet som ambisisøs på barnas vegne. 13-åringen var imidlertid ikke særlig innstilt på å føye seg etter en kvinnelig lærer:

De skulle lære tysk hurtigst muligt, og derfor betalte forældrene selv for undervisningen.

»De var jo på mange måder, som man ønsker sig indvandrere,« siger hun. Så meget mere chokeret er hun over, at det alligevel gik galt. Den mindste dreng, der var 10 år, havde hun det godt med, men den ældste brød sig ikke om at have en kvindelig lærer, »ville selv bestemme undervisningen og havde problemer med at håndtere egne fejl og mangler«.

»Det kan da godt være, at det også var et spørgsmål om kemi,« siger Hornschuch. »Jeg har tænkt meget over, om jeg selv gjorde noget forkert. Jeg er ikke den afslappede type, jeg mener, at det er læreren, der leder en undervisning. Men den ældste udstrålede kvindeforagt, og det kan ikke være meningen. De må lære at tilpasse sig vort system. Og min betænkelighed bliver ikke mindre af, at de jo kom fra det, man normalt ville betegne som et godt hjem. Hvad med flygtninge fra en mere problematisk baggrund? Jeg er da også glad for, at den ældste valgte en forholdsvis mild løsning og kastede en bog efter mig, i stedet for at angribe mig korporligt.«

En annen som jobber frivillig ved asylmottak er tidligere bilderedaktør for Der Stern Heidi Neugebauer. Hun er fra Berlin, er såkalt globalt orientert og positivt innstilt til innvandring. Hun er bekymret for hvordan Tyskland administrerer mottakene:

»Når jeg ankommer, flyder det med skaller efter solsikkefrø, som de voksne spytter ud på gulvet. Affald smides ud ad vinduet. Møblerne er klistrede. Børn råber og skriger. Så spørger jeg vagtfolkene, hvad der foregår, og de siger, at rengøringsfolkene er på trapperne. Men hvorfor sættes asylsøgerne ikke til at hjælpe med at gøre rent og holde orden? Hvorfor er der ingen, som fortæller dem, at de ikke skal kaste ting ud gennem vinduet? Hvorfor har mødre ikke mere styr på deres børn? Hvorfor er det mig, der skal feje skallerne væk med en kost? Der er straks asylsøgere, som springer til for at overtage kosten, men hvordan kan det være, at der ikke er nogen, som organiserer det og forklarer de mange beboere, hvad man gør og ikke gør?«

»Vi må tænke over, hvordan vi ikke tager ansvar fra dem, men giver dem ansvar,« siger hun om asylsøgerne; »og om, hvordan vi kontrollerer det.«

En anden kultur

»Overgrebene i Köln nytårsnat var slemme, de var som en ond drøm, og noget må ændre sig. Det er jo ikke blot en mio. mennesker, som er kommet til os, det er lutter små grupper. Og i Köln troede de, at det måtte de godt, fordi de ikke havde fået indtryk af det modsatte. Det er jo samme princip som i mit asylcenter. Forholdene løber af sporet, hvis ingen lægger en linje. De kommer fra en anden kultur, ja, men nu er de her. Jeg håber meget, at hvad der skete i Köln viser sig at være et helsebringende chok. Alt, der går galt, er jo vort ansvar.«

En kvinne som fungerer som sosialrådgiver ved et asylmottak i Hamburg forteller til avisen Die Welt (oversatt i Den korte avis) at hun er kraftig desillusjonert etter å ha jobbet med mannlige asylsøkere siden høsten 2015. Også hun er sjokkert over de holdningene til kvinner mange av mennene i 20-årene uten blygsel fremviser.

Hendes opgave er at fungere som socialrådgiver for asylansøgerne. Da de begyndte at indfinde sig på hendes kontor, fandt hun hurtigt ud af, at det hele var meget anderledes, end hun havde forestillet sig.

Hun understreger, at man ikke bør skære alle over én kam, og at der bestemt er venlige og taknemmelige mennesker iblandt dem. Men så føjer hun til:

”Men hvis jeg skal være ærlig, så er samarbejdet med 90 procent af dem, jeg møder, nærmest ubehageligt.”

Hun legger til at mange er ekstremt krevende og forlanger at hun skaffer dem bolig, fin bil og helst en god jobb. Etter deres oppfatning er det jobben hennes. Men når hun forklarer at det ikke fungerer sånn, blir de regelmessig høyrøstede og innimellom direkte aggressive:

En afghaner truede med at begå selvmord, hvis hun ikke leverede, hvad han ønskede. Nogle syrere og afghanere sagde, at de ville gå i sultestrejke.

Til hendes kvindelige kollega med arabisk baggrund råbte nogle stykker: ”Vi hugger hovedet af dig!” Den slags episoder har ført til, at politiet kommer til stede flere gange om ugen.

Men det verste er kvinnesynet. Sosialrågiveren anslår at 65-70 prosent av asylsøkerne er menn, de fleste i alderen 20-15 år. Mange av dem har null respekt for kvinner:

”De tager os overhovedet ikke alvorligt”, siger hun, ”og når jeg fortæller dem noget eller kommer med en anvisning, demonstrerer de, at det er uvigtigt, og så henvender de sig til en mandlig kollega. Over for os har de kun foragtende eller påtrængende blikke.”

”De pifter efter én, råber noget efter én på et fremmed sprog og griner så. Det er meget ubehageligt.”

Hun beretter om en gang, hvor hun gik op ad en ret stejl trappe – så løb en gruppe mænd efter hende med højlydte kommentarer til hende og latter.

Den kvinnelige ansatte har derfor lagt om klesstilen og går nå i romslige bukser og høyhalset genser. Hun unngår å gå på de stedene i mottaket hvor de enslige, unge mennene pleier å oppholde seg. Etter at en kollega ble forfulgt av unge menn fra mottaket som trakasserte henne mens hun gikk til togstasjonen, har hun også sluttet å bruke kollektivtransport og kjører heller bil til jobben.

I Danmark har masseovergrepene i Europa og en rekke saker hvor mannlige beboere på asylmottak har forfulgt eller seksuelt krenket lokale kvinner på utesteder og i nærmiljøet – på få dager mottok bar- og discotekseier Rafi Ibrahim over 200 klager fra kvinner som var seksuelt krenket i Haderslev – ført til erkjennelse og reorientering på venstresiden:

Det vil vi også gerne diskutere og gøre noget ved, men lad os nu snakke Köln, og hvad vi kan gøre ved dét problem.

Kvindelige debattører med indvandrerbaggrund blev pludselig hørt: Geeti Amiri, Jaleh Travakoli, Yildiz Akdogan, Elmas Berke, Halime Oguz, Fatma Ôtkem m.fl. har forskellige baggrunde og politiske holdninger, men de er enige om, at der er et stort problem med den måde, alt for mange muslimske mænd opdrages og opfører sig på.

De har alle i årevis forgæves efterlyst opbakning til at ændre kulturmønstrene i indvandrermiljøerne, men svaret har været tavshed fra venstrefløjen: Det vil være vand på højrefløjens mølle at gå ind i den debat, lyder det helt rutinemæssigt.

Det har SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, erkendt, og forleden indrømmede hun over for Jyllands-Posten, at hun og hendes partifæller har holdt sig for meget tilbage. Det blev fulgt op af Kvinfo-direktør Nina Groes, der var ude at fastslå, at sexkrænkelse har en etnisk/kulturel side.

Ved tilfældighedernes spil skrev de tre fremtrædende socialdemokrater Peter Hummelgaard, Kasper Fogh og Thomas Gyldal en Kronik, da debatten kørte mest højlydt, hvor de konkretiserede partiets nye kurs i indvandrings- og integrationsdebatten: Vi må erkende, at problemerne forsvinder ikke i løbet af nogle år, tværtimod, vi må diskutere alle – alle – sider af sagen, og vi må ikke lade alt det, vi har opbygget af velfærd og ligestilling gå til grunde: Vi skal finde løsninger og træffe beslutninger, der ofte vil være svære og ubehagelige, men som skal basere sig på de bedste humanistiske traditioner i Danmark.

Justisminister Søren Pind vil ha kartlagt gjerningsmennene bak voldtekt. Kartleggingen vil ha særlig fokus på hvilken rolle den kulturelle bakgrunnen til gjerningsmennene spiller og i hvilket omgang det kan ligge et kulturelt betinget kvinnesyn til grunn for voldtekt. Analysen skal være ferdig ved årsskiftet.

Først var der de nye tal, som viste, at indvandrere og efterkommere stod for 50 pct. af alle voldtægter i Danmark i 2014, selv om de kun udgjorde godt 11 pct. af befolkningen.

Så kom beretningerne om, at kvinder var blevet udsat for seksuelle overgreb fra grupper af udenlandske mænd i Köln og i andre større tyske byer nytårsaften, og at noget tilsvarende var sket for svenske piger ved sommerfestivaler i Stockholm.

Dernæst bragte flere medier historien om, at nogle danske piger i Thisted, Sønderborg og Nykøbing Mors var blevet forulempet seksuelt på lokale diskoteker af unge mænd fra asylcentrene.

Og oven i beretningerne om udlændinges overgreb på unge kvinder kunne politiet i Slagelse så fortælle, at en gruppe på 25-30 personer med tyrkisk baggrund havde truet sygeplejersker og andet hospitalspersonale, da gruppen i samlet flok krævede at komme ind på Slagelse Sygehus for at besøge en syg slægtning. Den samlede række af beretninger om personer med udenlandsk baggrund, som har overtrådt love, regler og normer, får nu justitsminister Søren Pind til at reagere.

– Det er nødvendig at de vestlige samfunn tar et steg frem og forteller folk fra andre kulturer at vi ikke vil akseptere en atferd som ikke respekterer de frie samfunn som vi har skapt her hjemme og i andre europeiske land, opplyser Pind.

Helt aktuelt iværksætter ministeren nu en undersøgelse, der skal analysere profiler af gerningsmænd til voldtægter. Det sker blandt andet med henblik på at finde forklaringer på, hvorfor personer med udenlandsk baggrund er stærkt overrepræsenteret i gruppen af dømte voldtægtsmænd i Danmark.

»Jeg vil have sat ansigt på voldtægtsmændene i den forstand, at det skal undersøges, i hvilket omfang der kan ligge kulturelle forhold i kvindesynet til grund for voldtægten. Det er nødvendigt at få helt detaljerede profiler af gerningsmændene, for først, når man kender eventuelle mønstre, kan man sætte ind med den rigtige forebyggelse,« siger Søren Pind.

Tirsdag erkjente Socialdemokraternes formann Mette Frederiksen at det i mange år er blitt begått feil mht integreringen og at sosialdemokratiet i alt for lang tid har ignorert problemene i stedet for å lytte til advarslene. Hadde man det gjort, ville man ført en annen innvandringspolitikk, konkluderte Fredriksen:

Her sagde hun ifølge Ugebrevet A4, at der kan være alvorlige konsekvenser ved at føre en udlændingepolitik magen til den, som man traditionelt er gået ind for i socialdemokratiske regeringer.

– Min påstand er, at et universelt finansieret nordisk velfærdssamfund med fri og lige adgang til sundhed, uddannelse og sociale ydelser ikke er foreneligt med en åben udlændingepolitik.

– Det er ikke foreneligt med en åben udlændingepolitik. Dertil er integrationsopgaven for stor og for massiv, lød det på konferencen fra Mette Frederiksen ifølge A4.

Bare noen dager før erkjente Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen at han har tatt feil og at Danmark nå må gjøre alt for å stanse folkevandringen til Europa og begrense antallet ikke-vestlige innvandrere:

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, viser rundt på velfærdssamfundets bund i ghettoen Taastrupgård, hvor han selv kommer fra. Der kan man se, hvorfor Danmark må begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere, siger han og erkender selv at have taget fejl. I begyndelsen af 90’erne påstod han, at alle indvandrere kunne integreres. Tiden har bevist det modsatte, og derfor er den sande solidaritet at begrænse antallet, lyder det fra socialdemokraten.

Han påpekte også at når venstrefløyen, kulturradikale og andre velmenende mennesker vegrer seg mot innstramninger i asylpolitikken, er de i realiteten villige til å ofre velferdsstaten.

Igår ble det kjent at de gamle partifiendene Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne går sammen med partiet De Konservative for å presse den danske regjeringen til å opprette statlig drevne flyktningelandsbyer. Hensikten er å avhjelpe økonomisk pressede kommuner med asylproblemer og innkvartering.

Jyllands-Posten: Gryende skepsis i middelklassen over for den tyske asylstrøm