JP: – Sammenhengen mellom voldsorgien og antallet sinte, frustrerte unge menn lar seg ikke bortforklare

I kjølvannet av masseovergrepene i Köln, Hamburg og Stuttgart går Jyllands-Posten på lederplass knallhardt ut mot europeiske myndigheter. Politikere må forholde seg til virkeligheten og resultatene av sin egen politikk, skriver lederskribenten:…

kölnI kjølvannet av masseovergrepene i Köln, Hamburg og Stuttgart går Jyllands-Posten på lederplass knallhardt ut mot europeiske myndigheter. Politikere må forholde seg til virkeligheten og resultatene av sin egen politikk, skriver lederskribenten:

Oplysningerne har med god grund chokeret det tyske samfund, og både politiet, bystyret og ledende politikere taler om, at kriminaliteten har fået en helt ny og hidtil ukendt dimension.

Det er ganske bemærkelsesværdigt og dybt foruroligende, at politiet dagen efter nedtonede begivenhederne og i en rapport beskrev nytårsaften i Köln som »fredelig.«

Først da privatpersoners videoptagelser begyndte at spredes over hele Tyskland via de sociale medier, begyndte det officielle Tyskland tilsyneladende at vågne op. Herefter fulgte beretninger om tilsvarende hændelser i Hamborgs forlystelseskvarter, omend i mindre målestok. Først mandag aften, fire døgn efter begivenhederne, bekvemmede politiet i Köln sig til at holde et pressemøde, hvor de rystende begivenheder blev fremlagt fra officielt hold, og politiet måtte erkende, at de første meldinger om en fredelig nytårsaften omkring domkirken og banegården var »en decideret fejlvurdering.«

Og hvorfor det, tro?, undrer Jyllands-Posten og påpeker det ubehagelig faktum at gjerningsmennene i alle kanaler er beskrevet som yngre menn av arabisk og nordafrikansk opprinnelse. Kritikere i Tyskland anklager politiet for å bevisst ha nedtonet saken utfra politisk korrekte hensyn.

Om forbryderne er afviste asylsøgere, om det er folk, som faktisk har opnået asyl, eller om det drejer sig om indvandrere, som har været længere tid i landet, er endnu ikke klarlagt. Men repræsentanter for regeringspartiet CSU tøvede ikke med at drage en direkte sammenhæng, da de som følge af begivenhederne krævede en grænse for, hvor mange asylsøgere Tyskland kan modtage, og parlamentsmedlem Steffen Bilger fra det andet regeringsparti CDU forlanger, at episoderne må føre til en reduktion i antallet af flygtninge.

– Sammenhengen mellom voldsorgien og antallet sinte, frustrerte unge menn fra arabiske nordafrikanske land lar seg ikke bortforklare, fortsetter lederskribenten, som mener at også danske myndigheter i årtier har forsøkt å bagatellisere innvandreres kriminalitet og utviklingen av parallellsamfunn hvor denne kriminaliteten trives.

Dette til tross for at offisiell statistikk – Danmarks Statistiks rapport Innvandrere i Danmark – i årevis har vist at det enorme forskjeller på hvordan ikke-vestlige innvandrere klarer seg i landet. Mens flere asiatiske grupper er mye mindre kriminelle enn etniske dansker, befinner samtlige etniske grupper fra såkalte R3-land, som i all hovedsak er land i Midtøsten og Nord-Afrika, i øverste halvdel av kriminalindekset. Disse gruppenes kriminalitet faller heller ikke, skriver nettsiden Altinget.dk.

Innvandrere fra Kina, India, Vietnam og Fillipinene er i kategorien «ikke-vestlige», men har en kriminalitetsrate på under halvparten av etniske danskers:

Derimod er kriminaliteten foruroligende høj blandt en række andre indvandrergrupper. Og den ser ikke ud til at falde. Tværtimod er de samme grupper i toppen af kriminalitetsindekset år efter år.

Danmarks Statistiks kriminalitetsindeks er korrigert for såkalte sosioøknomiske faktorer og alderssammensetning, da det normalt er større kriminalitet i populasjoner med mange unge. Tallene er derfor sammenlignbare.

Dansk-libanesere – som som regel er statsløse palestinere – begår likevel nesten tre ganger så mye kriminalitet som vietnamesere. Begge gruppene inneholder flyktninger.

Av de ni etniske gruppene med høyest kriminalitetsrate, er åtte fra islamske land. Den eneste gruppen fra ikke-islamske land som ligger i toppen er eks-jugoslaver.

Det er særlige grunner til at førstnevnte gruppe har toppet kriminalitetsstatistikken i mange år, mener jusstudenten Tarek Hussein, som selv har palestinsk/libanesisk bakgrunn:

”Min forældres generation havde boet i flygtningelejre i Libanon i 30-40 år, og mange var meget ressourcesvage. Da de kom til Danmark, blev de ikke integreret ordentligt, og dermed havde man skabt vejen til, at det gik helt galt med deres børn,” siger Tarek Hussein, der fortæller, at hans egen far måtte kæmpe to år for at få lov til at starte på et danskkursus.

Han understreker likevel at foreldrene også bærer ansvaret for sine barns dårlige skoleresultater og høye kriminalitetsrate.

– Selv blant høytutdannede innvandrere og flyktninger fra Midtøsten var første generasjon elendig til å stille krav til guttene sine. De kunne være ute på gaten til klokken 12 om natten og derfor har de klart seg mye dårligere enn jentene. Det har ikke gjort det bedre at hverken skolen eller samfunnet har stilt nok krav til guttene, sier Hussein til Altinget.dk.

Det siste tror han imidlertid at man er på vei bort fra, nettopp fordi man kan se de katastrofale konsekvensene det har fått.

Kultursosiolog og en av Danmarks ledende innvandrerforskere, Mehmet Ümit Necef – medforfatter av boken Er danskene rasister? – beklager at debatten er så tabuisert. Han mener man risikerer å «bli slaktet» hvis man sier at forskjellene mellom etniske grupper har kulturelle årsaker.

– Det er riktig mange forskere som har det travelt med å benekte at kriminalitet har noe med kultur å gjøre. Det er problematisk, sier han og legger til at han omvendt ikke kan dokumentere at det er en kulturell forklaring.

Necef mener likevel det er en del som tyder på at kulturen spiller en rolle. Han påpeker at f.eks. vold er langt mer utbredt i Midtøsten og at det kan bidra til å forklare hvorfor etniske grupper fra regionen begår mer vold enn etniske dansker. – Noen ser vold som et legitimt kommunikasjonsmiddel, sier han.

Kultursosiologen peker spesielt på forbrytelsen æresdrap, som er forbundet med kultur. – Dette er noe man bare finner i bestemte etniske grupper. Man ser jo ikke æresdrap hos dansker, sier han Necef til Altinget.dk og tilføyer:

”Jeg er også sikker på, at det noget med kulturen at gøre, når nogle etniske grupper er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken. Det hænger sammen med med kvindeopfattelsen og synet på førægteskabelig sex.”

Sosial- og integrasjonsminister Manu Sareen fra Det radikale venstre har tidligere jobbet som integrasjonskonsulent og er fullt klar over de store forskjellene mellom de etniske minoritetene. Sareen – som selv har indisk bakgrunn – viser til at dansk-indere har svært lav kriminalitetsrate, og tror at en del innvandrere fra Midtøsten skjemmer bort sønnene sine:

”Det er svært for mig at vide, hvorfor der er så store forskelle. Men jeg kan se, at der sker en misforstået forkælelse af drengene hos en del indvandrere fra Mellemøsten. Her kan de nogle steder få lov at se tv til langt ud på natten i stedet for at læse lektier.”

Jyllands-Posten mener det er en påtrengende frykt for at noe lignende som Köln kan skje i Danmark, ettersom også Danmark har åpnet dørene for «en del mennesker med ganske andre atferdsnormer enn dem som vi anser for ordentlige». Også i Danmark har man av frykt for mindre flatterende karakteristikker forsøkt å tie problemene ihjel.

– En hel generasjon ansvarlige politikere må erkjenne sitt medansvar for at situasjonen har utviklet seg til det den er i dag, avslutter Jyllands-Posten:

Men situationen er irreversibel. Masser af frustrerede unge mænd fra fremmede og ofte voldsforherligende kulturer er her. Det er den virkelighed, som myndigheder og befolkning har at forholde sig til, og en hel generation af ansvarlige politikere må erkende sit medansvar for, at situationen har udviklet sig til, hvad den er i dag: at vi må erkende en realistisk risiko for, at nytårsaftens begivenheder i Köln og Hamborg, før vi aner det, kan være en realitet her i landet. Det er den rystende virkelighed, som både politi og politikere har at forholde sig til. Tag det venligst alvorligt.

Jyllands-Posten: Læren fra Köln