Minst 120 mennesker er drept i terrorangrepet på Paris i kveld.
Dødstallene forventes å stige.
Det ble åpnet ild mot minst syv steder i det sentrale Paris i kveld. Angrepene ble rettet mot flere steder i Frankrikes hovedstad, som Stade de France, Bataclan, Boulevard Voltaire, hjørnet rue Bichat/rue Alibert, avenue de la Republique, Boulevard Beaumarchais og rue de Charonne.
I tillegg skal angriperne ha tatt minst 100 gisler i konserthuset Le Bataclan.
Frankrike har stengt grensene:
Det værste terrorangreb i Frankrigs historie fik kort før midnat præsident Francois Hollande til at erklære sit land i undtagelsestilstand og at lukke grænserne til udlandet.
»Dette er en frygtelig prøve. Vi er endnu en gang under angreb. Vi ved, hvor det kommer fra, og hvem de er, disse kriminelle, disse terrorister,« sagde Hollande og sendte tanker til ofrene og deres familier.
»Vi skal i en så vanskelig situation stå sammen mod terrorismen. Men vi skal stå sammen og bevare hovedet koldt. Frankrig skal være stærkt og stort. Terroristerne vil gøre os bange, og der er noget at være bange for. Men overfor skrækken er der en nation, der er klar til at forsvare sig, der er i stand til at mobilisere sine kræfter, og som endnu engang vil bekæmpe terrorismen,« sagde den franske præsident.
1500 soldater er utkommandert i gatene som følge av terrorangrepet.
Den amerikanske terrorekspert Bruce Hoffman fra Georgetown University vurderede natten til lørdag i den amerikanske radiostation NPR, at angrebet kan være et forvarsel om lignende angreb andre steder i Europa. Han peger på, at angriberne var veldisciplinerede og tilsyneladende kamptrænede. Han mener, at flere islamistiske terrorgrupper vil være i stand at stå bag. Islamisk Stat, Al Qaeda og Nusra fronten i Syrien. Samtidig var Frankrig et oplagt terrormål, mener han. Frankrig har leveret mange af de udenlandske krigere, der kæmper i Syrien, og flere hundreder er vendt tilbage til Frankrig.