Tilstrømmingen til Europa vil bare øke

De som tror at de kaotiske tilstandene ved Europas eksterne og interne grenser er forbigående, tar helt feil, skriver Jyllands-Postens Orla Borg. Vi har bare sett begynnelsen på en historisk tilstrømming til Europa, fastslår formannen for European Association for Population Studies (EAPS), som forsker på befolkningsutvikling, professor Francesco Billiari til…

De som tror at de kaotiske tilstandene ved Europas eksterne og interne grenser er forbigående, tar helt feil, skriver Jyllands-Postens Orla Borg. Vi har bare sett begynnelsen på en historisk tilstrømming til Europa, fastslår formannen for European Association for Population Studies (EAPS), som forsker på befolkningsutvikling, professor Francesco Billiari til JP.

Migranter går ombord i tog og busser i Makedonia.

Migranter går ombord i tog og busser i Makedonia.

Billiari viser til FNs befolkningsprognose for det afrikanske kontinentet og slår fast at innvandringen til Europa bare vil øke selv om det skulle bli slutt på strømmen av migranter og flyktninger fra Syria.

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Han tager udgangspunkt i FN’s befolkningsfremskrivninger for blandt andet Europa, Afrika og Asien, og på den baggrund tegner der sig et perspektiv, der vil gøre tilstrømningen til Europa permanent.

Det er uundgåeligt

I de næste 15 år vil Europas befolkning i store træk blive liggende på de godt 700 mio., den er på i dag. Men i Afrika vil befolkningen samtidig vokse med 500 mio. mennesker og i Asien med 600 mio.

»Når befolkningstilvæksten er så stor uden for et befolkningsmæssigt stillestående Europa, er det uundgåeligt, at migrationen vil blive øget i absolutte tal, alene af den grund, at levevilkårene i Europa vil være tiltrækkende på enorme befolkningsgrupper uden for Europa.«

Professoren opplyser at selv om prosentandelen som ønsker å emigrere fra sine hjemland forblir den samme, vil antallet migranter vokse av den enkle grunn at befolkningens størrelse vokser. FNs prognoser viser også at det vil bli flere unge i de emigrantproduserende landene og at det typisk er de unge som forsøker å komme seg inn i Europa.

En stor del av de som strømmer til Europa nå er fra det borgerkrigsherjede Syria, men landet er bare et eksempel på nåværende eller ulmende internkonflikter som vil sende ytterligere migranter mot Europa, som f.eks. Nigeria. Hvis Europa synes «flyktningkrisen» er vanskelig å håndtere nå, er det bare småtterier i forhold til det som vil komme:

»Lige her og nu har vi af gode grunde mest fokus på Syrien. Men i det demografiske perspektiv har Syrien en relativ begrænset befolkning på godt 20 mio. Der er lande, der er meget større, og som potentielt kan blive langt mere problematiske for Europa, f.eks. Nigeria i Afrika. Hvis vi synes, at det er vanskeligt at håndtere flygtninge fra krisen i Syrien lige nu, vil det blive en endnu større udfordring at håndtere flygtninge og migranter fra lande med langt større befolkninger,« siger Billari.

Nu nævner du Nigeria; hvorfor skulle folk fra Nigeria ønske at migrere til Europa?

»Det sker allerede nu. Jeg kommer selv fra Italien, og dér har vi allerede oplevet ankomsten af store grupper fra det nordlige Nigeria og fra andre afrikanske lande i de seneste fire-fem år, mens de nordeuropæiske lande passivt har set til. Men nu breder strømmen – og erkendelsen – sig op igennem Centraleuropa til Nordeuropa.«

Til tross for at økonomi og levealder blir bedre og barnedødeligheten lavere i Afrika, begrenser det ikke antallet som ønsker å innvandre til Europa. Det som avgjør er forskjellen i levestandard. De ressurssterke migrantene er da også fullt klar over det:

»Det er rigtigt, at levevilkårene i hele verden – og blandt andet i Afrika – er blevet bedre end tidligere. Faktisk lever vi – historisk set – lige nu sandsynligvis i den bedste periode i menneskeheden, når det gælder levealder og levevilkår. Men det afgørende er, at forskellen i levevilkår, blandt andet mellem Europa og Afrika, stadig er enorm. Så længe der er en så stor forskel i levestandarden, vil der altid være migration. Og den forskel i levevilkår er de mest ressourcestærke af migranterne klar over.«

»Man skal huske på, at migranterne ofte er folk med ressourcer. De har styrke, vilje og drivkraft til at sætte sig i bevægelse mod Europa. De kan se, at de levevilkår, som de vil kunne få i hjemlandet – også selv om levevilkårene i Afrika bedre – er meget ringere end de levevilkår, de forestiller sig at kunne få i Europa. De er i stigende grad bevidste om netop forskellen i de levevilkår, de måtte have i Afrika, og dem, de håber på at kunne få i Europa.«

Billari mener at tilstrømmingen ikke vil la seg stoppe, selv om det skulle komme politiske initiativer til det. Han mener det er urealistisk å ville skape et «fort Europa» på et kontinent hvor det bor 700 millioner mennesker.

Europeiske politikere har tatt til orde for mer hjelp i nærområdene og styrke utviklingen i migrantenes og flyktningenes hjemland for å begrense tilstrømmingen. Billari har imidlertid liten tro på at dette kan løses i løpet av 20-30 år, for var det så enkelt hadde vi jo løst det for lengst, og at innvandringen til Europa i stedet vil øke de neste ti år. Han påpeker også at migranter og flyktninger som drar til nærområder som Libanon, Tyrkia og Libya ikke ønsker å slå seg ned der, men vil videre til Europa.

Den høye tilstrømmingen skyldes ifølge Billari heller ikke bare konkrete konflikter i Midtøsten og Afrika. Den teknologiske utviklingen med smarttelefiner og sosiale medier har vært avgjørende. Her kan migranter finne reiseruter, priser, informasjon om levestandarden i mottakerlandene. Meldinger fra slekt og venner som allerede har kommet til Europa motiverer stadig flere til å reise etter.

Billari tror ikke det finnes noen milde måter å stanse denne innvandringen på. Det må i så fall militær inngripen til og det vil være i strid med Europas verdier om menneskerettigheter, solidaritet og demokrati, sier han og legger til at han personlig ville avvise en slik løsning.

Så den eneste måde, som Europa selv kan stoppe indvandringen på, er med militær indgriben?

»Ja. Man ville med tvang skulle hindre migranter i at komme ind over grænserne. Så det, vi ser nu i nogle grænseområder, hvor det lokale politi med hegn, vandkanoner og knipler forsøger at hindre flygtninge og migranter i at komme ind i det pågældende europæiske land, det er begyndelsen til den metode. Men det er næppe en metode, som Europa samlet set kunne acceptere. Det ville i realiteten være det samme som at starte en krig. Og man ved aldrig, hvad der sker, når man starter en krig. Hvis man begynder at slå på folk ved grænserne, og måske tilmed begynder at skyde på dem, kan man ikke forudse, hvad deres modtræk vil være. Det kunne blive til noget organiseret.«

Han tror heller ikke at flere midler til FNs høykommisær for flyktninger (UNHCR) eller FNs matvareprogram vil bidra til å stanse eller begrense tilstrømmingen. Han etterlyser derfor nytenking og nye politiske initiativer på bakgrunn av demografiske data:

Men hvis EU-Kommissionen siger: Mange tak, mr. Billari, men vi kan ikke vente på din indsamling og behandling af data. Vi har brug for dit råd nu.

»Hvis det drejer sig om en løsning, kan jeg kun sige: Vi har brug for nye løsninger. Nogle sådanne har jeg ikke selv. Europa må finde på noget nyt. Der er ingen let løsning på den aktuelle situation. Sorry. Men jeg bliver som fagmand nødt til at sige: Problemet bliver ikke mindre.«

Jyllands-Posten: Befolkningsforsker: Strømmen af flygtninge og migranter vil vokse