Meningsmåling avdekker kulturell kløft

De ti årene som har gått siden karikaturkrisen har ikke fått danske muslimer til å endre holdning. En meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke viser at 93 prosent mener at det var galt av Jyllands-Posten å publisere tegningene. Det er samme andel som ved en tilsvarende måling i 2006.

De ti årene som har gått siden karikaturkrisen har ikke fått danske muslimer til å endre holdning. En meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke viser at 93 prosent mener at det var galt av Jyllands-Posten å publisere tegningene. Det er samme andel som ved en tilsvarende måling i 2006.
Faksimile fra JP.

Derimot har andelen etniske dansker som mener det var riktig å publisere tegningene steget fra 47 prosent i 2006 til 57,6 prosent i dag.

Lektor i statsvitenskap ved Aarhus universitet og ekspert på forholdet mellom dansker og innvandrere, Jens Peter Frølund Thomsen, mener at målingen avslører eksistensen av en kulturell kløft:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

»Der er helt klart et forskelligt syn på dette med vores politiske kultur over for de religiøst funderede regler. Danskerne forsvarer ytringsfriheden, og det gør danske muslimer i meget mindre grad.«

Også på det generelle spørgsmål om, hvorvidt ytringsfriheden bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner, er der stor forskel mellem de to grupper.

Imam Fatih Alev ved Dansk Islamisk Center, er enig og mener det dreier seg om en kulturforskjell. Han mener imidlertid at det ikke har noe med muslimer eller islam å gjøre:

»Man kan kun konkludere, at det er mennesker, som kommer fra en bestemt del af verden, hvor man ser anderledes på disse ting. Der er også kristne fra f.eks. Mellemøsten, som ville reagere meget skarpt, hvis der blev gjort grin med Jesus eller noget andet, som de højagter,« siger Fatih Alev.

Jyllands-Posten – som ti år har vært gjenstand for trusler, reelle terrorplaner og idag har lokaler hvis sikkerhetstiltak minner mer om en festning enn en avisredaksjon, mens tegneren Kurt Westergaard ble forsøkt myrdet i eget hjem og daværende sjefredaktør Carsten Juste og kulturredaktør Flemming Rose lever med politibeskyttelse døgnet rundt – feirer jubileumet med å gjenopptrykke den opprinnelige lederartikkelen, uten de ledsagende karikaturene.

Ansvarlig sjefredaktør Jørn Mikkelsen forklarer fraværet av tegningene slik:

Det gør lige ondt hver gang. Det koster lige megen overvindelse hver gang. Hver gang føles det som et overgreb på vores journalistiske integritet. Der er bare ingen vej udenom, hvilket så også i sig selv er det bedste bevis på, hvor truet ytringsfriheden i dag er i et åbent samfund som det danske. Mindst af alt er der grund til at forsøge at tale udenom.

Og hva har vi lært på de ti årene som har gått? At vold virker:

Hvad har man lært i de 10 år? Man har i hvert fald lært, at ”Vold virker”, som en ledende artikel i Jyllands-Posten, der vakte betydelig opsigt, havde som overskrift. Der går en grænse ved anvendelsen af vold. Når den overskrides, kortsluttes samtalen og de fine principper.

Frie medier er i dag under pres på mange forskellige fronter. Truslen om vold er blot en af dem. Vi kan ikke altid helt det, vi gerne ville, men den første betingelse for at stå op imod presset er at erkende, at det er sådan, det er. Det hjælper vores samlede dækning af tiåret forhåbentlig med.

Jyllands-Posten: Muslimer fastholder modstand mod Muhammed-tegningerne