Arrangementet går av stabelen i morgen kl 18 på Hotell Bristol. Av sikkerhetsmessige hensyn må man forhåndspåmelde seg ([email protected] ).
Debatten blir streamet, hvilket jeg antar betyr at man kan se den i etterkant hos redaktørforeningen.
Oslo redaktørforening har valgt å ta utgangspunkt i Carsten Jensens premiss for vår nye tilstand, forfatteren godt kjent som han som benytter enhver anledning til å snakke ned hjemlandet sitt internasjonalt. Premisset er formulert i denne kronikken i Politiken, der han hevder at Danmark har fått svar på tiltale (Københavnattentatet).
I tillegg legges Jyllands-Postens leder til grunn, der avisen postulerer at vold virker: mange har etter Paristerroren hevdet at ”vi alle er Charlie Hebdo”.
”Men hvis vi skal se os selv i spejlet og være ærlige, så er ingen af os Charlie Hebdo. Tværtimod.”
Jyllands-Posten peker så på det åpenbare, frykten som lammer de frie ytringene:
Desuden er det ude i hampen at påstå, at islam ikke skulle have nogen magt. Magt handler om evnen til at påvirke menneskers og samfunds beslutninger. I den forstand har islam i den grad magt. De fleste europæere har 25 år efter angrebet på Salman Rushdie internaliseret fatwaen mod ham. Nej, grunden til, at ingen har genoptrykt de famøse tegninger, er naturligvis frygt. Alt andet er bortforklaringer. Frygt er imidlertid en legitim følelse, ikke mindst for de ansatte på denne avis. Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest. Vi er også på det rene med, at vi dermed bøjer os for vold og intimidering, og vi er klar over, at Danmark og pressen på den baggrund ikke skal vente mindre af den slags, men mere når nogen næste gang krænker muslimernes profet. For det viser, at vold virker.
Vores kolleger på Charlie Hebdo blev myrdet, fordi de som det eneste blad i Europa insisterede på at fortsætte deres kompromisløse islamkritik på linje med hudfletningen af andre religioner. Det betalte de den højeste pris for. De insisterede på at forblive Charlie Hebdo. Det kan ingen andre bryste sig af.