En brite med turban

Minoritet. Homoseksuelle ægteskaber og kunsten at undgå halalkød. Storbritanniens sikher møder nye udfordringer. Og er stolte af at være briter, skriver Helle Merete Brix

LONDON: ”Min identitet? Den består af fire komponenter. Jeg er sikh, britisk, engelsk og punjabi. Punjabi måske mindst”.

Manden der svarer på spørgsmålet om identitet hedder Jasvir Singh og er advokat. Han er hastet fra retten, hvor han har procederet, til en kaffebar i det byggeramte og rodede område nær Victoria Station. Han er let genkendelig. For Singh bærer turban. Mænd, der praktiserer sikh-religionen klipper ikke deres hår. Og i Storbritannien er retten til at bære turban inden for offentlige embeder stort set vundet overalt.

Sikherne er Storbritanniens trediestørste religiøse minoritet efter muslimer og hinduer. Der bor omkring en halv million sikher i landet. Den første gruppe kom til Storbritannien i begyndelsen af 1900-tallet fra Punjab-området, der i dag strækker sig gennem både Pakistan og Indien. Siden er der kommet sikher særligt i fire bølger: 1930erne, efterkrigstiden, 1960erne og 1970erne. Og så har den nyligt overståede markering af 100-året for 1. verdenskrig også haft en særlig betydning for sikher, fortæller han. For næsten en femtedel af den britiske hær i Indien udgjordes af sikher. Ligesom mange tusind sikher kæmpede på Storbritanniens side under 2. verdenskrig:

hege_banner_rights_special_778x150

”Måske er det, der gør, at sikher ofte føler en stærk en forbindelse med dette land. Vi har kæmpet for konge og imperium og konge og fædreland. I dag siger man, at enhver politistyrke i landet har en turban i korpset”.

Singhs udtalelse om tilhørsforholdet understøttes af British Sikh Report, udkom første gang i 2013. Rapporten fokuserer på blandt andet spørgsmål om religion og identitet. 650 sikher medvirkede. Singh har været med til at udarbejde rapporten, og dens resultater gjorde ham glad. For:

”En stor del af de adspurgte svarede ganske vist, at de har oplevet racisme, også inden for de senere år. Men samtidig svarede 95 procent, at de er stolte af at være britiske. Jeg har allerede skitseret, hvad jeg tror, det handler om. Men hvad der også spiller en rolle, er formentlig det faktum at de fleste sikher her i landet ejer deres egne huse, ejer deres hjem”.

Undersøgelser i årenes løb har vist, at børn af britiske sikher klarer sig endda bedre i skolerne end børn af hvide briter. Men alt er ikke rosenrødt. For samtidig med at Singh understreger, at ”sikher vægter uddannelse af både drenge og piger lige højt”, er der stadig en konservatisme inden for religionen. En religion, som Singh mener, ”minder om buddhismen, bortset fra at de fleste buddhister ikke tror på Gud, vi mener, at Gud er i alting”. Et flertal af de adspurgte kvinder i den seneste British Sikh Report svarede, at de havde oplevet diskrimination baseret på deres køn. Enten inden for familien eller i sikh templerne, de såkaldte gurdwaras:

”Det ville være dumt at benægte, at problemet eksisterer. For det gør det. Men jeg må også sige, at jeg opfatter det som aftagende og langt mindre i den yngre generation. I de fleste sikh husholdninger arbejder både mænd og kvinder. Hvad diskrimination inden for familien angår, problemer som for eksempel tvangsægteskaber, må jeg pointere, at langt den største del af dem finder sted i de muslimske miljøer”.

Muslimer og sikher

Singh er også formand for organisationen City Sikhs Network, der ifølge sin formålsparagraf arbejder for blandt andet lighed, tolerance og kommunalt fællesskab. Ved møder inviteres også repræsentanter fra andre religioner til at holde oplæg. Selv deltog Singh dette år sammen med en række parlamentsmedlemmer i et Eid-arrangement for at markere afslutningen på den muslimske fastemåned Ramadanen. Men relationen mellem sikher og muslimer er desværre ofte ikke så god, siger Singh:

”Det er ikke så almindeligt at gifte sig uden for sikh-religionen. Jeg har dog venner, der har gjort det, og det har været lykkeligt. Men det er slet ikke almindeligt med ægteskaber mellem muslimer og sikher, eller med venskaber imellem disse to grupper”.

Singh forklarer med det med konflikter mellem grupperne fra gammel tid. I nyere tid, fortæller han, har der også været problemer af en karakter, der gør en del sikher skeptiske. På programmet ”Inside Out” på BBC i efteråret 2013 fortalte en række sikhpiger om, hvordan de var blevet seksuelt misbrugt af muslimske mænd. En af de dømte i en sag om sexmisbrug indrømmede, at han og andre muslimske mænd bevidst gik efter piger fra sikh-religionen.

Medierne giver ofte muslimer og sikher fællesbetegnelsen ”asiater”. Hvad der irriterer Singh:

”Det er først for nylig, at man er begyndt at forstå, at der er forskelle. Forestil dig, at man i medierne ikke talte om ”skotter” eller ”danskere”, men konsekvent talte om ”europæere”. Det giver jo ingen mening”.

Nej til homoægteskaber i templet

I 2014 åbnede Storbritannien for muligheden for religiøse vielser af homoseksuelle par. Men sikh institutionerne siger nej:

”Gurdwaraerne gik sammen og meldte ud, at de ikke ønsker at vie homoseksuelle par. Det er udfordringen ved at leve i et moderne samfund, at du må tage stilling til noget sådant”, siger Sinhg forsigtigt. En anden udfordring er, påpeger han, ”at mange unge sikher ikke læser punjabi. I gurdwaraerne er man begyndt at undervise også på engelsk. Og man er begyndt at forstå, at de unge ikke går til skrifterne, men på You Tube for at finde oplysninger om religionen”.

I British Sikh Report 2013 spurgte man blandt andet til kostvaner. 44 procent af de kødspisende sikher svarede, at de ikke spiser halalkød. Det kan være et problem i et samfund, hvor skoler, hospitaler og private restaurationskæder i stigende grad serverer halalslagtet kød, medgiver Singh, der håber at ”man får gjort noget ved det”.

Blandt Storbritanniens sikher er der adskillige, der har gjort noget helt særligt. Mennesker som for eksempel den 103 år gamle marathonløber Fauja Singh, der først stoppede med at løbe maraton i 2013. Og som netop har modtaget en medalje af dronning Elisabeth for sin indsats livet igennem for sport og velgørenhed. Eller filminstruktøren Gurinder Chadra, der vandt internationalt berømmelse med filmen Bedre end Beckham – om en sikhpige, der gør oprør mod sine konservativt indstillede forældre. Hvad betyder sådanne mennesker for den minoritet, de er udsprunget af?

”De spiller en altafgørende rolle. Sikher, der har ydet en særlig indsats tjener jo som eksempel for os alle sammen. De viser, at det er muligt at nå store mål. Deres eksempler er også gode at skele til, så man undgår at føle sig som et offer”.