Talen al-Sisis holdt var banebrytende, og brutalt ærlig overfor islams iboende problem med frihet og fremskritt. Sisi peker direkte på islams tekster som årsak til terror. Kanskje nettopp derfor har talen fått usedvanlig liten oppmerksomhet i vestlige medier, det til tross for terroren i Paris bare dager etter at ordene falt i Kairo? Det blir for drøy kost for våre redaktører og statsministere?
Trykkefrihedsselskabet har oversatt artikkelen skrevet av Raymond Ibrahim om Sisis utspill til folket sitt:
Nytårsdag kom den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi med nogle usædvanlige bemærkninger om behovet for en «religiøs revolution».
Se videoen nedenfor eller klik her for at læse uddraget.
Sisi kom med sine bemærkninger under en tale, der fejrede fødslen af islams profet Muhammed – som ironisk nok foregik den 1. januar 2015 (en dag, der ikke anerkendes eller fejres i den muslimske verden, da den er baseret på en kristen kalender) – og var henvendt til landets højeste islamiske autoriteter fra Awqaf-ministeriet og Al Azhar-universitetet.
Selvom Sisis ord var henvendt til islams vogtere og lærere, rummede de indirekte flere vigtige lektioner for vestlige iagttagere.
Først leverede Sisi, med blot nogle få ord, nogle hårdtslående realiteter om den islamiske verdens forhold til resten af verden – en dosis virkelighed, som meget få vestlige ledere tør tænke og endnu mindre udtale.
Blandt andet sagde han, at ”det er de islamiske tekster og ideer, som vi har holdt hellige gennem århundreder, der skaber fjendskab til resten af verden”. «Det er ubegribeligt,» sagde han, «at den tænkning vi holder mest hellig, skulle gøre hele ummaen [den islamiske verden] til en kilde til ængstelse, fare, drab og ødelæggelse for resten af verden. Umuligt!»
Ærligere end vestlige ledere
Hvilken forfriskende ærlig udtalelse fra ikke blot en politisk leder, men en muslimsk politisk leder, der har meget at tabe, ikke mindst sit liv! Prøv at sætte hans meget sande ord i kontrast til det vestlige etablissements sædvanlige forsikringer om, at den islamiske verdens vold og intolerance er et produkt af alt andet end islam.
Selv efter fremkomsten af Islamisk Stat med dens halshugninger og korsfæstelser af vantro, har politikere som den amerikanske præsident Obama og den britiske premierminister Cameron insisteret på, at «kalifatet» ikke er islamisk, trods alle beviser på det modsatte.
Men her kommer Sisi, den fromme muslim, og siger, at størstedelen af den terrorisme, der plager verden i dag, er relateret til islams hellige tekster selv:
Denne tænkning [der er ansvarlig for skabelse af «ængstelse, fare, drab og ødelæggelse» rundt om i verden] – jeg siger ikke «religion», men «tænkning» – denne samling af tekster og ideer, som vi har helliggjort gennem århundreder i en grad, så det at afvige fra dem er blevet næsten umuligt, modarbejder hele verden. Den modarbejder hele verden!
Som muslim vil Sisi ikke sige, at islam som «religion» «modarbejder hele verden», men han går bestemt langt videre end sine vestlige kolleger, når han siger, at denne «tænkning» er forankret i en islamisk «samling af tekster og ideer», som er blevet i den grad «helliggjort».
Husk på, at islamiske terrorister her i Vesten ses som blot «kriminelle» og deres terrorisme som «forbrydelser» uden omtale af nogen islamisk tekst eller ideologi, der driver dem.
Den egyptiske præsident påberåbte sig yderligere den klassiske islamiske lære – islams «tænkning» – der deler verden i to stridende halvdele:
Den muslimske verden (eller i islamisk/arabisk sprogbrug, Dar al-Islam), som altid skal være i kamp med resten af verden (eller Dar al-Harb, «Krigens Hus») indtil, med Koranens ord, «al religion tilhører Allah!» (Koranen 8:39).
«Er det muligt,» spurgte Sisi, «at 1,6 milliard mennesker skulle ønske at dræbe resten af verdens indbyggere – det vil sige 7 milliarder – så de selv kan leve?»
Sisi kom med en anden vigtig pointe, som vestlige ledere og medier sædvanligvis lyver om:
Efter at have erklæret, at islamisk «tænkning» «modarbejder hele verden,» sagde han, at «denne umma bliver flået, den bliver ødelagt, den går tabt – og den går tabt ved vore egne hænder».
Med andre ord er islamisk terrorisme og kaos ikke et produkt af forurettelse, territoriale stridigheder, kolonialisme, Israel, anstødelige tegninger eller noget andet, Vesten peger på. Den er et produkt af deres «egne hænder».
Igen må man forstå, hvor forfriskende det er, at en højtstående politisk leder i hjertet af den islamiske verden kommer med den slags oprigtige indrømmelser, som hans vestlige kolleger ikke engang tør tænke og endnu mindre sige åbent.
Meget at tabe
Og husk på, at Sisi i modsætning til vestlige politikere har meget at tabe. Opråb fra Det Muslimske Broderskab og andre islamister om, at han er en frafalden, vil sikkert blive mere aggressive nu.
Kritikeren kan spørge: «Alt sammen meget godt, men ord til side, hvad har Sisi faktisk gjort for at bidrage til en sådan ‘religiøs revolution’?» Faktisk sagde en populær journalist, Ibrahim Eissa, netop dette for nylig på live-tv i Egypten:
Fem måneder er gået, siden han [Sisi] blev præsident, efter hans fantastiske optræden ved valgene. Okay: Præsidenten har mere end én gang påpeget behovet for en fornyelse af den religiøse diskurs (…). Men han har intet gjort, præsident Sisi, for at forny den religiøse diskurs. Intet overhovedet.
Men det lader til, at Sisi også har svar på dette: Det er ikke hans job som præsident for Egypten at reformere den islamiske verdens tænkning; den rolle tilhører snarere ulemaen – hvilket præcis er grunden til, at han talte til dem med så oprigtige ord.
Ja, han understregede gentagne gange, at det er ulemaens opgave at lede en sådan «religiøs revolution».
Han sagde: «Jeg siger og gentager atter, at vi har behov for en religiøs revolution. I, imamer, står til ansvar overfor Allah. Hele verden – jeg siger det igen – hele verden venter på jeres næste træk …», og «Jeg siger disse ord her på Al-Azhar, for denne forsamling af lærde og ulema – Allah, den Almægtige være vidne til jeres sandhed på Dommens Dag om det, jeg taler om nu.»
Men selvom Sisi kom med disse banebrydende, hvis ikke historiske udtalelser, blev de alligevel vanen tro ignoreret af de vestlige mainstream-medier, som i stedet bragte barnagtige og overflødige overskrifter, som mest var kritiske over for Sisi, såsom:
- «Egyptens præsident Sisi opfordret til at løslade al-Jazeera-journalist» [“Egypt President Sisi urged to free al-Jazeera reporter”] (BBC, 1. januar; til hvilket jeg svarede: «Hvorfor? – så Al Jazeera kan fortsætte med at lyve og vildlede Vesten om Sisi og Egyptens revolution mod Det Muslimske Broderskab?»)
- «Egyptiske bøsser lever i frygt under Sisis regime» [“Egyptian gays living in fear under Sisi regime”] (USA Today, 2. januar; til hvilket jeg svarede: «Homoseksuelle lever i frygt i alle islamiske lande, uanset Sisi.»)
- «George Clooneys kone, Amal risikerer anholdelse i Egypten» [«George Clooney’s wife Amal risks arrest in Egypt»] (Fox News, 3. januar; til hvilket jeg svarede: «Hvem bekymrer sig om det? Kun hendes uskyld eller skyld har betydning, ikke hendes mands berømmelse» – som er den eneste grund til, at Fox News bragte historien i første omgang).
Uanset om det gælder den sande natur af islam eller den sande natur af Sisi, så er disse de seneste udtryk for, hvor bundløst uvidende alle de millioner af mennesker må være, der udelukkende følger de såkaldte «mainstream-medier».
En redigeret udgave af Raymond Ibrahims artikel The significance of Sisis speech
Oversat af Jens B. Larsen