Jemen – en feltstudie i alt som er galt i den arabiske verden

Midtøstens fattigste land er på vei mot enda mer kaos og ustabilitet, skriver Jyllands-Postens korrespondent Gunnar Willum, som mener at Jemen er en feltstudie i alt som er galt i den arabiske verden. Som i flere land har Jemen for mange mennesker til for få ressurser. Samtidig er olje- og…

Midtøstens fattigste land er på vei mot enda mer kaos og ustabilitet, skriver Jyllands-Postens korrespondent Gunnar Willum, som mener at Jemen er en feltstudie i alt som er galt i den arabiske verden.

Som i flere land har Jemen for mange mennesker til for få ressurser. Samtidig er olje- og vannreservene i ferd med å gå tomme. I følge FN kan hovedstaden Sanaa bli den første hovedstaden i verden som går tom for vann. Problemet forsterkes av at store deler av det i forveien sparsomme landbruksarealet benyttes til å dyrke khat, som brukes av 75 prosent av den mannlige befolkningen og krever enorme mengder vann.

Det er få arbeidsplasser å finne for personer under 25 år – som utgjør hele 62 prosent av befolkningen – men desto flere våpen i omløp:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Af en befolkning på 25 mio., der vokser med en halv million om året, er 62 pct. under 25 år. Men det fattigste land i Mellemøsten med et BNP per indbygger på 14.000 kr. om året har ingen job til dem. Et ideelt rekrutteringsgrundlag for stammemilitser og terrorgrupper. Skydevåben er der til gengæld masser af. Ifølge FN 12 mio. styk.

Tilsæt en korrupt militærdiktator, konservativ islam og uregerlige stammer, og man har opskriften på borgerkrig og ustabilitet. Det er da også, hvad Yemen har været præget af de seneste mange år. Allerede inden Det Arabiske Forår væltede landets stærke mand gennem tre årtier, Ali Abdullah Saleh.

Så er vi fremme ved det særlige: Det Arabiske Forår, som også for det sagnomspundne Yemen viste sig at være en ulykke.

Som Tunisia, Egypt, Libya og Syria ble Jemen i 2011 åsted for voldsomme offentlige protester mot korrupsjon og diktatur. President Ali Abdullah Saleh ga imidlertid ikke etter for presset om å gå av før han nær ble drept i et bombeattentat.

Yemen gik således ned ad den samme vej som Libyen og Syrien. Borgerkrigens. Men Yemens lovløse provinser var base for al-Qaeda, allerede mens Saleh var ved magten. Ikke som i Libyen og Syrien, hvor de radikale grupper først har fået fodfæste efter diktaturets fald.

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har i mere end et årti haft dronebaser i landet, hvorfra det angriber al-Qaedas ledere. Det var med hjælp fra et sådant fjernstyret fly og den danske dobbeltagent Morten Storm, at al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki blev dræbt i 2011.

Men det var ikke al-Qaeda eller radikale sunnimuslimer som Islamisk Stat, der tirsdag morgen omringede præsidentpaladset i Sanaa efter flere dages hårde kampe. Det var oprørere fra Houthi-stammen i det nordlige Yemen. De tilhører landets store shiamuslimske mindretal og støttes af Iran.

»Død over Amerika«

Houthierne er blevet kaldt Yemens Hizbollah, en henvisning til den radikale shiamuslimske libanesiske gruppe, der også har tætte bånd til Iran.

Det gør dem til al-Qaedas dødsfjender. Houthiernes slogan, »Død over Amerika, Død over Israel«, er ellers et, som også al-Qaeda – der i sidste uge tog skylden for angrebet på magasinet Charlie Hebdo i Paris – kan skrive under på.

Motviljen mot Vesten og Israel er da også en av få fellesnevnere for de konkurrerende radikale gruppene i regionen, skriver Willum.

Men da Houthier-klanen angrep president Abed Mansour Hadi, lot de ham bli på posten mot at han avga en stor del av makten til dem og underskrev på en ny grunnlov som gir økt makt til regionale grupper som nettopp Houthier.

Ifølge iagttagere kan det skyldes, at oprørerne ønsker at berolige omverdenen.

Præsident Hadi er nemlig en vigtig strategisk allieret for både USA og den regionale stormagt Saudi-Arabien, der frygter, at Yemen vil blive en iransk lydstat.

I likhet med Syria og Irak har Jemen dermed blitt kampplass for konfrontasjonen mellom regionens to stormakter, sunnimuslimske Saudi-Arabia og shiamuslimske Iran. Det er en kamp om makten i Midtøsten og konflikten bærer mer preg av stammekrig enn religionskrig, avslutter Willum.

Den konflikt handler mindre om teologi og den arvefølgestrid, der brød ud for 1.300 år siden og splittede islam i to grene, men om magten i Mellemøsten. Om hvem der kan tale på muslimernes vegne. Det er mere stammekrig end religionskrig.

Ligesom Saudi-Arabien er opkaldt efter Saud-familien, tager houthierne deres navn efter deres leder, Abdel Malik al-Houthis klan.

Der er altså tale om et familieforetagende, der er blevet omdannet til en politisk bevægelse.

Jyllands-Posten: Yemen – her er alt det, der er i vejen med den arabiske verden (krever abonnement)