Er Kobani et vendepunkt?

Støttet av amerikanske bombefly har kurdiske militsfolk drevet styrkene til terrororganisasjonen Den islamske stat (IS) ut av grensebyen Kobani. Fordrivelsen anses som en viktig symbolsk seier for den amerikanskledede koalisjonen mot IS.

Støttet av amerikanske bombefly har kurdiske militsfolk drevet styrkene til terrororganisasjonen Den islamske stat (IS) ut av grensebyen Kobani. Tilbakeerobringen har tatt fire måneder, men kan likevel markere et vendepunkt i krigen mot IS.

De over 150.000 kurdere, der er flygtet fra den syriske by Kobani, har ikke haft meget at fejre. De seneste fire måneder har de set magtesløse til fra den tyrkiske side af grænsen, imens deres huse og gårde er blevet indtaget eller bombet af krigere fra Islamisk Stat (IS).

Men mandag aften strømmede titusinder på gaden i den tyrkiske by Suruc tæt på grænsen for med dans og fyrværkeri at fejre nyheden om, at deres hjemby var faldet. Ikke til de ultraradikale krigere, der det seneste år har myrdet og bombet sig frem gennem Syrien og Irak. Men til byens kurdiske forsvarere, der har drevet de radikale islamister ud af byen.

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Den amerikanskledede koalisjonen har siden august forsøk å stanse de militante islamistenes fremmarsj. Koalisjonen har vært lite fremgangsrik, men overtagelsen av Kobani anses for en viktig seier.

Kobanis betydning er imidlertid mer symbolsk enn strategisk. Byens beliggenhet ved den tyrkiske grensen gjorde det mulig å filme IS` angrep, og journalister fra hele verden fikk opptak av fordrivelsen av flere hundre tusen kurdere fra byen og omegn. Verden fikk se hvordan IS inntok landsby etter landsby, til tross for amerikanske luftangrep og uten at tyrkiske tanks stasjonert ved grensen grep inn. Det utstilte Vestens maktesløshet og Tyrkias dobbeltspill overfor kurderne.

Fra at være en ubetydelig provinsby blev Kobani et symbol. En styrkeprøve mellem Vesten og radikal islam.

For USA og kurderne blev Kobani en by, der ikke måtte falde. Tre fjerdedele af de knap 1.000 bomber, som det amerikanske luftvåben og dets arabiske allierede har kastet over Syrien, er landet omkring Kobani.

På sin side standsede IS en offensiv mod Syriens største by, Aleppo, længere mod vest for at sende tusindvis af tropper til at storme Kobani. Ofte i rene kamikazeoperationer.

»De stormer fuldstændig frygtløse frem mod os,« forklarede en kurdisk militssoldat, der kæmpede i byens udkant, for nylig til Jyllands-Posten.

For IS handlede det ikke kun om at indtage endnu en grænseby. Dem har gruppen allerede flere af.

For de religiøse fanatikerne i IS handlet angrepet på Kobani vel så mye om å bevise for sine tilhengere og tilreisende jihadister at Allah er på deres side. At de på grunn av det kan beseire sine fiender, selv de som får støtte av verdens mektigste luftvåpen. Det kunne de ikke og derfor er seieren i Kobani viktig, skriver Gunnar Willum i Jyllands-Posten.

Fordrivelsen av IS har vist at de ikke er usårlige og kan beseires. Kurdiske militsfolk forteller da også at flere av jihadistene ikke var fastere i troen enn at de tok stoff før de gikk for å møte sin «martyrdød».

USA’s luftstøtte har dog ikke gjort det alene. Efter voldsomt pres lod den tyrkiske regering i oktober kurdiske peshmerga-militser rejse igennem tyrkisk territorium fra Irak for at komme deres frænder til undsætning. De medbragte også moderne våben.

»Før havde de moderne våben, og vi havde kun gamle våben. Nu er kampen lige,« som en kurdisk kriger i Kobani beskriver det.

Jyllands-Posten: Er Kobani begyndelsen til enden for Islamisk Stat?