Innvandring

Svenskekongen har fått nok

I disse dager er Stockholm i festrus til ære for Alfred Nobel. Politikere, industribaroner, kjendiser og artister går arm i arm på slott og bonede gulver i blitzlyset til den kulørte pressen. Selvsagt uten Sverigedemokraterna, og selvsagt med totalitære kommunister og representanter fra noen av verdens met korrupte stater. Hvor lenge skal dette tragikomedien fortsette?

Den offisielle forklaringen på hvorfor Sverigedemokraterna ikke inviteres inn i de sobre salongene, er ikke den sanne, nemlig at SD vil stramme inn på innvandringspolitikken. Den ”pene” forklaringen er påstanden om at partiet ikke mener at alle mennesker har samme verdi: Partiet gjør ikke honnør til alla människors lika värde, heter det. Men når verdiadelen henviser til FNs erklæring om menneskerettigheter, forvandles et allment hensyn til menneskelivet, respekt for menneskets iboende verdighet, til en politisk doktrine om at alle verdenes borgere har like stor rett til å bo i Sverige som Svensson. De som skulle mene noe annet – som SD-ere gjør – stiller i samme kategori som et undermenneske eller en regelrett satan, skriver Mikael Jalving.

Men den politiske adelen møter nå motstand fra høyeste hold. Carl XVI Gustaf setter foten ned for hykleriet. Han er jo tross alt kongen også for de nå 18 prosentene som stemmer på de spedalske, ikke sant?

Logikken til fortalerne for den grenseløse politikken er slik:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Ifølge fortalere for denne logik er det en tilfældighed, at Sverige indtil for nylig og særligt i den gyldne periode 1870-1970 var et fredeligt, ukorrupt og velstående samfund. Det kan umuligt skyldes svenskerne, den svenske kultur eller deres forfædre. Svenskerne fortjener derfor heller ikke at have det bedre end alverdens flygtninge. Sverige er det nye Syrien.

Mantraet Alla människors lika värde betyder ikke det, det betyder. Det er en grænsebom, som Nobelpolitiet holder i hævd. Siger du remsen, kan du få lov at passere. Siger du den ikke, mister du alt. Ikke alene adgang til Nobelfesten, men selve din politiske legitimitet. Du er udenfor, helt udenfor.

Men nu kommer protesten. Tilmed fra øverste hold. Kongen siger stop. Carl Gustaf har fået nok.

Hvilket faktisk ikke er helt overraskende – historisk set. Længe var den europæiske politiske historie præget af en strid mellem kongemagt og adelsvæsen, og samme konflikt titter nu frem i Stockholm, pseudodemokratiets hovedstad.

Kong Carl XVI Gustaf har tilsyneladende fået nok af adelen og meddeler via hoffets pressetalskvinde, at kongehuset agter at invitere repræsentanter for alle folkeligt valgte partier, dvs. også Sverigedemokraterne, til sine baller og arrangementer.

Jeg ved ikke, hvor meget Sverigedemokraterne går op i al denne røg. Men jeg ved, at kongen, han længe leve! Udbring gerne en skål for ham i aften. Nej… To.

Med små skritt vris den svenske skuta mot fornuft og demokratisk sinnelag?