DK: Hvorfor går integreringen av innvandrere fra islamske land så dårlig?

Jyllands-Posten ser nærmere på Danmarks Statistiks nye rapport Indvandrere i Danmark og stiller spørsmål om hvorfor integreringen av innvandrere fra islamske land fungerer så dårlig. I rapporten kommer det frem at nesten halvparten…

Jyllands-Posten ser nærmere på Danmarks Statistiks nye rapport Indvandrere i Danmark og stiller spørsmål om hvorfor integreringen av innvandrere fra islamske land fungerer så dårlig. I rapporten kommer det frem at nesten halvparten av innvandrerne fra islamske land lever av offentlige overføringer.

Hvordan kan det være at mere end 60 pct. af indvandrermænd fra Somalia, Libanon og Irak er på offentlig forsørgelse, mens det gælder under 15 pct. for indvandrermænd fra Filippinerne, Kina og Indien?

Og hvorfor er mønsteret det samme, når det gælder kvinder fra disse lande?

Rapporten viser også at kriminalitetsindekset for disse gruppene foruroligende høy, mens skoleresultatene er dårlige. Etterkommerne gjør det ikke bedre enn foreldregenerasjonen.

I 1999 oppstilte en tenketank syv mål for integrasjon, men 15 år etter er resultatet nedslående. 42 prosent mannlige og 47 prosent kvinnelige innvandrere fra ikke-vestlige land i aldersgruppen 30-59 år lever av forskjellige sosiale ytelser. For kvinner med bakgrunn fra Libanon (hovedsakelig statsløse palestinere) og Somalia er antallet 8 av 10, mens det er nesten 7 av 10 for menn i de samme gruppene.

Tidligere leder for Danmarks Statistik, riksstatistiker Jan Plovsing, mener det har sammenheng med kultur:

»Det er en overordentligt chokerende andel. Disse mennesker skulle jo være på arbejdsmarkedet. Det er et udtryk for, at det går elendigt med integrationen for i alle tilfælde nogle befolkningsgrupper; andre befolkningsgrupper, eksempelvis indvandrere fra Sydøstasien, er jo i langt mindre grad offentligt forsørgede. Mødet mellem det danske velfærdssystem og visse kulturer harmonerer rigtig dårligt.«

Tidligere ansatt i Danmarks Statistik Erik Bonnerup var i sin tid leder av tenketanken som satte opp målene for bedre integrasjon, fastslår at alle forsøkene på få innvandrerers sysselsetting på nivå med danskenes har slått helt feil og påpeker at det er arbeid å få, ettersom 100.000 østeuropeiske innvandrere har fått jobb i Danmark:

»De hidtidige forsøg på at få indvandrere i arbejde på niveau med danskerne er slået helt fejl. Mange siger, at der ikke er noget arbejde at få. Men hvordan kan det så være, at der er kommet omkring 100.000 østeuropæere hertil, som godt har kunnet finde arbejde? Det er på tide, at politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere går sammen om at bruge helt nye metoder til at få indvandrerne og efterkommerne i arbejde,« siger Erik Bonnerup og påpeger, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere i år koster den danske statskasse 16,6 mia. kr.

Integrasjonsminister Manu Sareen mener at tallene viser at Danmark ikke har stilt tilstrekkelige krav til landets innvandrere:

»De dystre tal viser, at vi i Danmark har undladt at stille tilstrækkelige krav til indvandrere. Man har næsten taget ansvaret for eget liv fra dem. Det gør vi op med via reformerne af kontanthjælpen og førtidspensionen. Og vi arbejder på højtryk på at finde nye løsninger.«

Den samme rapporten viser at det har ikke vært noen endring i gapet mellom karakterene til etnisk danske elever og innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlige bakgrunn som viste seg i PISA-undersøkelsen i 2000. Professor Niels Egelund ved universitetet i Aarhus, som står for den danske delen av PISA-undersøkelsene, påpeker at den første PISA Etnisk-undersøkelsen i 2000 viste et markant gap mellom etnisk danske elever og elever med innvandrerbakgrunn. Nå konstaterer han at forskjellen er uforandret og at alle tiltakene som ble iverksatt med utdannelse av språkveiledere, opprettelse av språksentre og kurs i interkulturell pedagogikk enda ikke har fått noen effekt.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen siger:

Når børnene fra de tyrkiske og libanesiske familier klarer sig så dårligt, er det et tegn på, at der er nogle store grupper blandt efterkommerne, som er ved at blive marginaliseret. Hvis de ikke har nogle kundskaber, så de kan klare en ungdomsuddannelse, risikerer de, at de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er præcist det samme problem, deres forældre har haft,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Samtidig er kriminaliteten foruroligende høy blant innvandrere og etterkommere fra islamske land. Etterkommerne skårer sågar høyere på kriminalitetsindekset.

Danmarks Statistik har renset deres kriminalitetsindeks for de såkaldte socioøkonomiske faktorer. Der er ligeledes korrigeret for alderssammensætning, fordi der normalt vil være en større kriminalitet i populationer med mange unge. Tallene er altså umiddelbart sammenlignelige.

Alligevel begår libanesere i gennemsnit næsten tre gange så meget kriminalitet som vietnamesere. Begge grupper indeholder flygtninge. Libanesere ligger på indeks 308, hvis man renser for alder. Renser man også for socioøkonomisk status er kriminalitetsraten 254, hvilket altså betyder, at gruppen begår to en halv gang så meget kriminalitet som gennemsnittet.

Blandt de ni etniske grupper med den højeste kriminalitetsrate er de otte muslimske. Eks-jugoslaverne er den eneste ikke-muslimske gruppe, der er med i toppen.

Innvandrere fra Sør-Asia er derimot mindre kriminelle enn etniske dansker og gjør det til dels bedre på skolen.

Plovsing mener derfor at det er relevant å spørre om forskjellen mellom innvandrere fra Midtøsten samt Afrika og innvandre fra Sør-Asia skyldes kulturforskjeller. Det finnes det ikke noe klart svar på, sier innvandrerforskere. En undersøkelse viser da også at det er en utbredt uvilje blant danske forskere å forklare forskjeller i atferd med kultur:

Kultursociolog Ûmit Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet har sammen med professor Henning Bech fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet gennemgået dansk indvandrerforskning fra 1990 til 2010.

»Der findes ikke nogle resultater, der påpeger en sammenhæng mellem forskellige indvandreres kulturelle baggrund og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan ikke sige, om det så betyder, at der rent faktisk ikke er nogen sammenhæng. Men vores undersøgelse har vist, at blandt danske forskere er der en udbredt uvilje med at forklare forskellen med henvisning til kulturen,« siger Ümit Mehmet Necef, som har forsket i indvandringen til Danmark i tre årtier.

Necef mener imidlertid at de store forskjellene mellom etniske grupper tyder på at det må være en sammenheng:

»Den store forskel mellem etniske grupper tyder på, at der på en eller anden måde må være en sammenhæng med forskellige kulturer. Når man kigger på mænds og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, kan man jo se, at mange indvandrere, eksempelvis fra Libanon og Somalia, kommer med en kultur, hvor kvinden går derhjemme. På det punkt er der en kulturforskel,« siger Ümit Mehmet Necef.

»Jeg møder ofte indvandrere, der synes, at det er fantastisk at komme til et land som Danmark med det velfærdssystem, vi har. Både indvandrere fra Mellemøsten og fra Sydøstasien kommer fra lande, hvor der intet velfærdssystem eksisterer. Men hvorfor de falder så forskelligt ud i forhold til at være på offentlig forsørgelse, det er ikke tilstrækkeligt belyst,« siger Necef.

Professor ved Roskilde Universitet Garbi Schmidt, som har forsket på kulturmøtet mellom innvandrere fra ikke-vestlige land og de vestlige landene de har slått seg ned i, sier at det ikke er noen tvil om at kultur betyr noe, men mener at problemstillingen er mer komplisert:

»Der er nok ikke nogen tvivl om, at kultur betyder noget i forhold til mødet med det danske velfærdssamfund. Men det er for nemt et argument at kaste ind i debatten at sige, at nogle indvandrere agerer på en bestemt måde, fordi de kommer med en bestemt kultur. Det er en meget kompleks problemstilling, der involverer alt fra social arv over sprogkundskaber og erhvervserfaring, til hvordan det danske samfund har taget imod dem.«

Jyllands-Posten: Hvorfor står integrationen i stampe?