Innvandring

Dublin-forordningen kan falle

En dom i Den Europeiske Menneskerettighetsdomstolen (EMD) kan torpedere asylsystemet i Europa knyttet til Dublin-konvensjonen. Domstolen har gitt en afghansk familie rett til å få behandlet asylsøknaden i Sveits selv om familien først ble registrert ankommet Europa i Italia. Dommen kan få konsekvenser for norsk asylpolitikk, som kan komme under ytterligere press.

De asylsøkerne som kommer til Europa over land eller hav, kommer først til i hovedsak Italia og Hellas. Etter Dublin-konvensjonen skal man søke asyl i første land man ankommer. Dette vet vi jo godt allerede i dag ikke fungerer. Menneskesmuglere har menyen klar til de nyankomne med full informasjonspakke om hvilke land som har hvilke asyl- og familiegjenforeningsregler. Man snakker altså om skreddertilpasset hjelp fra kriminelle.

Den ferske dommen i EMD bryter med Dublin-konvensjonen, forteller Den korte avis.  Den betyr at et land som Norge ikke kan avvise å behandle en asylsøknad selv om vedkommende først er registrert ankommet Italia. Hvorfor? Fordi innkvarteringsforholdene er under enhver kritikk i Italia.

Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol drejer sig om en afghansk familie med seks børn.

hege_banner_rights_special_778x150

Familien søgte asyl i Schweiz (efter først at have prøvet i Østrig) for tre år siden. Men de schweiziske myndigheder sendte simpelt hen ansøgningen til Italien, da det var her, at familien var kommet ind i EU og var blevet registreret.

Men domstolen slog fast, at det stred mod Menneskerettighedskonventionens artikel tre at sende dem tilbage til Italien. Det skriver avisen The Local.

Begrundelsen er, at asylansøgere får en så dårlig behandling i Italien, at det er et brud på menneskerettighederne. Domstolen taler om meget ringe indkvarteringsforhold. Man henviser til, at FN’s flygtningekommissariat flere gange har ytret bekymring over Italiens håndtering.

Politiserende domstol

Dermed træffer Menneskerettighedsdomstolen endnu engang en beslutning, der i høj grad har politisk karakter.

Den artikel tre, som man henviser til, er helt generelt formuleret og fuldstændig åben for fortolkning. Men dommerne vælger en fortolkning, der i meget høj grad forhindrer landene i at træffe deres egne beslutninger om disse forhold på god demokratisk politisk vis.

I stedet er det i høj grad dommerne selv, der kommer til at bestemme asylpolitikken. De tiltager sig en meget stor politisk indflydelse.

Domstolen slår fast, at dens afgørelse er endegyldig og kan bruges som rettesnor for andre asylansøgere i samme situation.

Dette betyr antakelig at Norge vil få flere asylsøkere. Hvordan vil Norges regjering forholde seg til EMDs kjennelse?