8 av ti ektepar som mottar sosialhjelp er innvandrere eller etterkommere

Nye tall fra det danske beskjeftigelsesministeriet viser at antallet på sosialstønader øker markant og at innvandrere og etterkommere er sterkt overrepresentert.

Nye tall fra det danske beskjeftigelsesministeriet viser at antallet på sosialstønader øker markant og at innvandrere og etterkommere er sterkt overrepresentert. Innvandrere og etterkommere er overrepresentert i samtlige av landets kommuner, men problemet er størst i store byer. Hele åtte av ti ektepar hvor begge mottar sosialhjelp, er ektepar hvor begge er innvandrere eller etterkommere av innvandrere. I København er det 89 prosent.

Venstres politiske talsperson, Inger Støjberg, kaller tallene en integrasjonsmessig katastrofe: – De bor i ghettoområder og har ingen føling med arbeidsmarkedet. Det er en integrasjonsmessig katastrofe, sier hun til Jyllands-Posten.

Arbeidsmarkedstalsmann for partiet Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, er enig:

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

»Tallene illustrerer, at integrationen er slået fejl. Man kan ikke have indvandring til et land som Danmark, uden at man sikrer sig, at de indvandrere, der kommer hertil, kan bidrage. Med vores meget høje overførselsindkomster og deraf følgende meget høje mindstelønninger kan vi ikke have den type indvandring, vi har haft siden starten af 1980’erne,« siger han og kalder det »helt urealistisk«, at et flertal af kontanthjælpsmodtagerne kan finde en arbejdsgiver, der er villig til at betale en mindsteløn på ca. 120 kr. i timen for deres arbejdskraft.

Ifølge regjeringen skyldes det stigende antallet sosialhjelpsmottagere hovedsakelig at finanskrisen og at de de siste år har kommet flere flyktningektepar som har fått asyl eller opphold på humanitært grunnlag.

De borgerlige partiene foreslår et tak på hvor mye et ektepar samlet kan motta i offentlige ytelser og krav om 225 arbeidstimer i året dersom begge fortsatt skal kunne motta sosialstønad.

Den jobreform, som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lancerede på partiets landsmøde i Herning i starten af oktober, vil i særlig grad rette sig mod indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Reformen, der blev præsenteret som én af fem absolutte mærkesager for en eventuel kommende borgerlig regering, vil nemlig genindføre kontanthjælpsloftet i en »moderne« udgave og den såkaldte 225-timersregel, lyder det fra politisk ordfører Inger Støjberg (V).

»Den nuværende regerings politik er med til at fastholde indvandrere på passiv forsørgelse. Og tilknytningen til en helt almindelig hverdag er derfor ikke-eksisterende for denne gruppe. De bor i ghettoområder og har ingen føling med arbejdsmarkedet. Det er en integrationsmæssig katastrofe, og det sætter sig i de næste generationer,« siger Inger Støjberg.

Den forrige, borgerlige regjeringen innførte tak på starthjelp samt sosialstønader og 225-timerregelen. Disse tiltakene ble opphevet av den nåværende, sosialdemokratiske regjeringen.

Regjeringspartiene avviser imidlertid nedskjæringer og vil heller satse på utdannelse:

»Det er svært at hægte sig fast på arbejdsmarkedet – særligt hvis man både er indvandrer og ufaglært. Og det er mange i den her gruppe. Derfor er det afgørende, at de får sig et fag eller en uddannelse,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

I Københavns Kommune ønsker beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) ikke at blande sig i landspolitik og de borgerlige partiers krav om kontanthjælpsloft med mere, men skriver i en skriftlig kommentar:

Alt for længe uden job

»Vi har altid haft særlige problemer i København. Derfor er det et af vores hovedmål at få flere unge, især drenge, med anden etnisk baggrund til at få en praktikplads og tage en uddannelse. Det er vejen frem. I forhold til de voksne er det en meget svær opgave, fordi mange har gået alt for længe uden et job. Men vi har stort fokus på det, og vi gør en masse.«

Blå jobreform vil ramme indvandrere (Betalingsmur)