Islam

Offentlig støtte under dekke av ”kulturforening”

Som HRS har påpekt mang en gang: islamske trossamfunn kaller seg gjerne ”kulturforeninger”. Den første islamske ”kulturforeningen” vi fikk i Norge er ideologisk ekstreme Islamic Cultural Centre, der ingen menn ville ta i lanken til Dronning Sonja. Begrepet ”kulturforening” saliggjør de byråkratiske og politiske sjelene. Derfor utløser begrepet offentlige kroner i bøtter og spann. I alle fall i Danmark.

De fleste danske moskeer har organisert seg som kulturforeninger. Der vanker jihadister og endog terrorister. Litt av en ”kultur” kan man si. Mannen bak terrorangrepet på tegner, bestefar og pensjonist Kurt Westergaard, er en av disse kulturvandrerne, endog som styremedlem av en sådan kulturforsamling, skriver Uwe Max Jensen for Trykkefrihedsselskabet.

I min hjemby er det også registrert en islamsk kulturforening. Den heter Det muslimske kultursenteret i Aust-Agder.

Ved å kalle seg kulturforening, kan det søkes om midler kommunalt til ikke-religiøse aktiviteter. Så er jo spørsmålet: arrangerer moskeen aktiviteter for barn og unge som ikke er religiøse? Arrangeres aktiviteter i det hele tatt?

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

De fleste danske moskeer har organiseret sig som kulturforeninger. På den måde kan de modtage støtte fra fritidsforvaltningen i den kommune, hvor de hører hjemme. Men at en moske er finansieret af de danske skatteydere er ingen garanti for, at budskabet, der prædikes er moderat.

Ved en fredagsbøn i 2000 i Det Islamiske Kulturcenter på Horsebakken i København, gik moskeens åndelige overhoved, imamen Farouk Sultan, der har pakistansk baggrund, ifølge BT ”amok i en rus af trusler om mord, bål og brand” imod dansk-pakistaneren Mohammed Hanif Chaudry, som imamen betegnede som en «kætter, en forfører og Satan selv«.  Det Islamiske Kulturcenter havde modtaget støtte fra Københavns Kommune til fritidsundervisning af børn og unge, men da kommunen bad om dokumentation for undervisningen, kunne moskeen ikke dokumentere, at deltagerne eksisterede.

Islamisk Kulturcenter har rettighederne til at udstyre kyllinger og andre dyr, der slagtes i Danmark, med et halalmærke. For den service opkræver Islamisk Kulturcenter en såkaldt halalafgift af en række danske slagterier blandt andet Danpo, Rose og Aarhus Slagtehus. Når kommuner og institutioner i stigende grad overgår til udelukkende at servere halalkød, betyder det i praksis, at Islamisk Kulturcenters indtægter forøges.

Støtte til terrorist-moske

Nytårsdag 2010 forsøgte en somalier bevæbnet med en stor kniv og en økse at slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel i tegnerens hjem i Viby J. I kølvandet på sagen kom det frem, at den dengang 28-årige MMG i en årrække havde været medlem af bestyrelsen for Kulturel Forening for Børn og Unge (Nordjyllands største moske) i Danmarksgade i Aalborg. En moske sminket som kulturel forening, der i årevis modtog kommunal støtte. Økseangrebet udløste imidlertid en vis interesse for moskeens brug af offentlige midler, og efter flere besøg i moskeen stoppede Aalborg Kommune pengestrømmen, da heller ikke denne moske kunne dokumentere sine påståede ikke-religiøse aktiviteter rettet mod børn og unge.

 Moskeen rømmede kort tid efter sine lokaler i Aalborgs midtby og har i dag til huse i et industrikvarter. Ifølge kilder er der planer om, at der også i Aalborg skal opføres en stormoske i nærmeste fremtid.

Også foreningen Lighed og Broderskab, der tidligere holdt til i en nu lukket moské på Grimhøjvej 15 i Aarhus og i dag har forbindelser til moskéen på Grimhøjvej 7, der har været leverandør af flere Syrien-jihadister, modtog i en årrække kommunalt tilskud fra Aarhus Kommune.

Ifølge en række ansøgninger, som BT har fået aktindsigt i, udbetalte Aarhus Kommune fra1999 og frem mere end 1,3 millioner kroner til støtte til blandt andet fodbold, billard, bordtennis, volleyball og undervisning i sløjd for børn og unge i moskeen. Om aktiviteterne rent faktisk fandt sted bliver nu undersøgt af Aarhus Kommune.

De fleste moskeer i Danmark er organiseret som kulturforeninger, så der netop kan søges tilskud fra det offentlige. I sin bog Min Afsked med Islamismen forholder den tidligere imam Ahmed Akkari sig kritisk til den kommunale støtte til danske moskeer.