Islam

En afsked med løgnen?

Den tidligere imam og skolelærer Ahmed Akkari er i dag i midten af trediverne. Hans bog er i sine bedste afsnit spændende som en kriminalroman. Den fortæller om hemmelige alliancer, stridigheder og magtkampe i det islamistiske miljø. Om svindel med undervisningskontrol og religiøs indoktrinering på muslimske friskoler. Om hvordan man…

Den tidligere imam og skolelærer Ahmed Akkari er i dag i midten af trediverne. Hans bog er i sine bedste afsnit spændende som en kriminalroman. Den fortæller om hemmelige alliancer, stridigheder og magtkampe i det islamistiske miljø. Om svindel med undervisningskontrol og religiøs indoktrinering på muslimske friskoler. Om hvordan man i det islamistiske miljø lyver og skjuler sine reelle formål og foreninger bag uskyldige navne og profiterer af danskernes naivitet. Om unge mænd i danske moskeer, der får støtte til at drage i hellig krig. Den er interessant, selv for de af os, der igennem mange år har beskæftiget os med og skrevet om de islamiske organisationer og prædikanters dobbeltspil.

Men det er også en bog, der efterlader denne læser meget skeptisk over for, hvor hæderlig en mand Ahmed Akkari i dag er.

Angrer Akkari – der jo var en af hovedmændene og oppiskerne bag Muhammedkrisen – oprigtigt den enorme skade, han har forvoldt det land, der i 1985 tog imod ham og hans familie fra Libanon? Og som i 2005 gav ham et statsborgerskab? Hvad undlader Akkari at fortælle?

hege_banner_rights_special_778x150

Kontakt til Hamas og Hizbollah

Bogen beskriver Akkaris rejse. Fra han som teenager begynder at få sin gang i moskeen over den nedslidte Netto-butik i den nordjyske by Aalborg til han sidder som skolelærer på Grønland og forkaster sit gamle tankegods. I Danmark kommer han i forbindelse med den journalist, som han nu har fortalt sin historie til.

Akkari får hurtigt en karriere som imam i det islamistiske miljø. Og 11 år efter at Akkari får sin gang i Aalborgmoskeen er han æresgæst på en «konference for de 300 mest betydningsfulde islamister i verden». Den unge imam Akkari er æresgæst, fordi han sammen med en gruppe af andre danske imamer, har gjort hvad de kunne for at få rabiate kræfter til at rette skytset mod det lille land mod nord, der har bragt tegninger af Muhammed. Sammen med den daværende egyptiske ambassadør i Danmark Mona Omar Attia iværksætter imamerne en kampagne, som skal få de vantro til at makke ret.

Denne kampagne vokser udover, hvad Akkari og de andre har forestillet sig. Det er et sus for imamerne, da den islamiske verdens superstjerne, den ekstreme prædikant Yussuf al Qaradawi, på et tidspunkt reagerer positivt. Imamerne tager også i hemmelighed kontakt til Hamas og Hizbollah i Akkaris gamle hjemland, Libanon. De mødes med stormuftier og islamister. Og med danske politikere, der ikke aner, hvad der foregår bag kulisserne.

Korruption og magtkampe

Omkring 150 mennesker døde på grund af denne kampagne. Et sted i bogen fortæller Akkari om, hvordan «stormuftien og de islamistiske grupper i mit gamle hjemland havde i fællesskab trukket op mod 800.000 demonstranter på gaden i protest mod de danske tegninger. Af dem dannede cirka 20.000 en voldelig fortrop. Butiksvinduer blev knust og biler væltet, mens den enorme forsamling i et kollektivt raseri og under høje råb og trusler om død bevægede sig langsomt frem mod det danske konsulat».

Det er tankevækkende, at det, der forekommer at frustrere Akkari allermest ikke er antallet af døde, men de magtkampe og den korruption, der foregår i det islamistiske miljø. Adskillige af de imamer, der sammen med ham udgør inderkredsen, ender med at profitere af den indsats de skønnes at have gjort for at forsvare profetens ære. Således imamen Raed Hlayhel, der i Danmark lever uden opsparing, men pludselig i kan flytte til Libanon og købe et fint hus. Akkari må efter Muhammedkrisen hutle sig igennem i Danmark. I Libanon kæmper ham med sin rolle som familiefar med forpligtelser. Det ender med skilsmisse fra libanesiske Sharzad, som han i sin tid har følt sig presset til at blive gift med. Som i øvrigt hjælper og støtter Akkari, der kvitterer med at behandle hende slet.

Akkaris troværdighed

Der er også en del, vi ikke hører om i bogen. For eksempel følgende: At Islamisk Trossamfund krævede Akkari fyret som talsperson efter hans famøse udtalelse om at sprænge Naser Khader i luften, hvis Khader en dag skulle blive integrationsminister. Bemærkningen faldt under en biltur på vej til et tv-studie. Måske var det vitterligt blot en grov spøg, som Akkari hævdede og hævder. Og hvorfor er der store uoverensstemmelser mellem Akkaris beskrivelse af, hvad der foregik i bilen, hvor den algiersk-franske journalist Mohamed Sifaoui filmede med skjult kamera og offentliggjorde sine optagelser i dokumentaren «Vredens Tegninger» og hvad Sifaoui selv har udtalt om sagen? Det vil føre for vidt nærmere at forklare uoverensstemmelserne her. Jeg redegør i morgen i en kommentar i Weekendavisen for dem.

Hvorfor fortæller Akkari ikke om evakueringen fra det krigsombruste Libanon i 2006, hvor Danmark fik ham hjem i tryg havn? Fordi han ikke ønsker at minde om, at han rejste fra kone og børn i en farlig situation?

Hvad er sandheden om hans overfald på en 11-årig dreng for fjorten år siden? Akkari blev for overfaldet idømt 40 dages betinget hæfte for at have slået en dreng, der gentagne gange havde hevet hovedtørklædet af hans søster. Det foregik på den islamiske skole Lykkeskolen, hvor Akkari arbejdede som vikar under sine studier til lærer. Den danske lærer, der forlangte Akkari meldt til politiet, forklarede, at Akkari trak drengen op ved ørerne, slog ham med knyttet hånd og sparkede ham i ansigtet og på kroppen.  BTs overskrift på deres artikel om sagen den 15. februar 2006 var: «Imam sparkede og slog så blodet flød».

Akkari selv siger i bogen, at han skældte drengen ud og gav ham et «kraftigt skub. Han snublede baglæns, ramte en træstub i faldet og slog sig på låret».

Afhoppede islamister

Utvivlsomt har Akkaris afsløringer af, hvad der foregår i det islamistiske miljø haft store omkostninger for hans egen sikkerhed. Der er reelle trusler fra islamisterne, og Akkari skal naturligvis beskyttes lige som andre danske statsborgere, hvis liv er truet.

Men det svækker hans troværdighed, at der er undladelser og uklarheder i bogen om vigtige anliggender. Det svækker hans troværdighed, at han gang på gang i medierne nu fortæller om, hvor naiv han har været og hvordan han blev lokket og forført af mere drevne islamister. Jeg har det med Akkari som politikeren og den tidligere minister Bertel Haarder har det. Haarder har i forbindelse med Akkaris omvendelse udtalt, at han aldrig ville købe en brugt bil af manden. Enig.

Akkari har med sin bog skrevet sig ind i række af de eks-islamister, der hopper af og fortæller deres historier i bøger. Det er folk som de tidligere topfigurer i Hizb-ut-Tahrir Maajid Nawaz og Ed Husain i Storbritannien og rapmusikeren Abd al Malik i Frankrig. Deres historier er væsentlige samtidsdokumenter. Blot er det vigtigt, ikke mindst i forhold til Akkari, at se på dem ikke blot med åbent sind – men også med kritisk sans.

Ahmed Akkari diskuterer i morgen formiddag sin bog i Oslo ved et debatmøde i Fritt Ord. Tilmelding ikke nødvendig. Man kan læse mere om mødet her.

Ahmed Akkari: Min afsked med islamismen. Fortalt til Martin Kjær Jensen. 460 sider. 299,95 kr. Berlingske Media.