Bryster til besvær

Den svenske Riksdagen tilpasser seg såkalte ”utenlandske gjester, spesielt fra muslimske land”. Derfor er et maleri fra 1700-tallet tatt ned av veggen. Dette er visstnok også et grep i feministisk ånd.

Den omsorgsfulle svenske politiske eliten står i en europeisk særklasse. Hva blir det neste? Kjønnsdelt Riksdag. Fjerning av statuer i det offentlige rommet som kan støte/krenke følelser/ideologi? Igjen ser vi at det ikke er et krav eller en klage fra muslimsk hold som ligger bak sensuren. Svenske politikere skal på egenhånd stått bak ”gesten”. Ikke nok med det: en kvinnelig politiker i Riksdagen forklarer at hun opplever det ubehagelig å sitte sammen med utenlandske menn i et rom med et maleri med en kvinne med bare bryster. For denne politikeren er det således et ”feministisk spørsmål” (!). Man skulle tro det var en forstokket religiøs figur som uttalte seg.

Det er altså ikke bare Taliban som har et fanatisk forhold til kunst, skriver Den korte avis

Selv kan jeg melde at det gikk helt fint i Islamabad 8.mars 1994 da min venninne utstilte sine malerier, en serie på syv bilder, alle av nakne kvinner. Det var en viss engstelse for at voldelige islamister kunne slå til, det skal ærlig innrømmes, men utstillingen fikk fin omtale.

rights_banner_praktutgave-ny_778x150

Da Taleban i Afghanistan sprængte en storslået Buddha-statue i luften, udløste det i hele verden en voldsom forargelse over, at religiøse fanatikere ødelagde uvurderlige kulturskatte. 

Men også i Europa kan man finde fanatikere, som fjerner kunst, der støder an mod deres verdensbillede. 

Faktisk behøver man kun at bevæge sig over på den anden side af Øresund for at finde et eksempel. 

Det drejer sig ikke om en eller anden ekstremistisk kunsthadende bevægelse i samfundets udkant. Angrebet på kunsten udgår såmænd fra et flertal i den svenske rigsdag. 

Her kommer den sælsomme historie. 

Ingen bare bryster i Riksdagen

I 30 år har der i Riksdagens spisesal hængt et maleri af den romerske gudinde Juno (og i øvrigt også et af gudinden Venus). Men før jul var de to malerier pludselig væk. 

Når journalister spurgte folk i Riksdagens administration, hvorfor de var forsvundet, udløste det forlegen latter og fnis. Og så fik man den officielle forklaring: ”Malerierne bliver med mellemrum skiftet ud.” 

Der var bare det ved det, at disse malerier ikke var skiftet ud med andre. Juno og Venus var slet og ret fjernet. Hvorfor? 

Årsagen viser sig at være, at Georg Engelhard Schröder, barokmaler fra 1700-tallet, har malet Juno med bare bryster. 

Nå, ja, og hvad så, vil mange sikkert spørge. Europæisk malerkunst vrimler med billeder af kvinder med bare bryster, for ikke at tale om kvinder, der slet ikke har noget på. Det være sig gudinder eller almindelige dødelige. 

Den slags tager langt de fleste europæere som en fuldstændig given del af den frie kunsts udtryksformer. 

Men det gør de ikke i den svenske rigsdag. 

Man må jo tænke på gæster fra muslimske lande

Et anonymt medlem af Riksdagens præsidium betroede en journalist, at den afklædte Juno på væggen var en lidt ”følsom” sag. Og så kom det: 

”Man må jo tænke på de udenlandske gæster, specielt fra muslimske lande.”

Ræsonnementet er altså, at den svenske rigsdag ikke skal udsmykkes i pagt med svensk kulturtradition, men i pagt med muslimske landes normer. 

Man undskylder for sin egen kunstneriske ytringsfrihed og knægter den i den politiske korrektheds navn. Ligesom kredse i Danmark ønskede at gøre det i forbindelse med Muhammed-krisen. 

Men i det svenske tilfælde skyldes det ikke engang, at der har været voldsomme og skræmmende reaktioner i den muslimske verden. Intet tyder på, at der overhovedet har været nogen muslimske klager over Junos bryster. 

Politikerne har helt af sig selv skyndt sig at sælge ud af deres kulturarv. De betragter simpelt hen politisk korrekthed som vigtigere end ytringsfrihed. 

Men historien bliver vildere endnu. 

Svært at sidde med mænd, som kigger på os kvinder

Riksdagen første viceformand, socialdemokraten Susanne Eberstein, havde nemlig sin egen alternative forklaring på fjernelsen af Juno: 

”Jeg synes, at det mere er et feministisk spørgsmål. Det er kedeligt med en barbrystet kvinde, når jeg sidder ved offentlige middage med udenlandske gæster. Jeg synes, at det føles lidt svært at sidde der med mænd, som kigger på os kvinder.” 

Susanne Eberstein føler sig altså krænket som kvinde af et 1700-tals maleri af en kvinde med bare bryster. Hvad kan det ikke få mændene omkring hende til at tænke på? 

Der åbner sig forfærdende perspektiver: Tænk på de frådende seksualfantasier, som en barokmalers fremstilling af en romersk gudindes løse gevandter og bare bryster kan udløse! 

Kommissær for fjernelse af anstødelig kunst?

Sveriges var engang kendt for sin seksuelle frihed. Nogle vil måske huske Vilgot Sjömans provokerende film: ”Jeg er nysgerrig – gul” og ”Jeg er nysgerrig – blå”. 

Den tid er eftertrykkeligt forbi. Nu står den på fanatisk politisk korrekthed og seksualforskrækkelse.

Måske kunne Sverige foreslå Susanne Eberstein som EU-kommissær for fjernelse af anstødelig kunst. 

Så kunne hun inspicere British Museum i London, Louvre i Paris, Prado-museet i Madrid og Uffizierne i Firenze for at udpege de malerier, som giver hende problemer med alle de mænd omkring hende, ”som kigger på os kvinder”. 

Fjernelsen af Juno er vel bare begyndelsen. (kilder: TT og Svenska Dagbladet)