Sakset fra bloggen hos Jyllands-Posten til Morten Uhrskov Jensen:
Sveriges indvandringspolitik er af en anden verden, og konsekvenserne udebliver da heller ikke. Den seneste PISA-undersøgelse er netop blevet offentliggjort. Den viser, at svenske grundskoler siden år 2000 er faldet konstant i læsning, i 2003, i 2006, i 2009 og særligt denne gang i 2012. (side 93)
Der er nedgang i alle de tre discipliner, som måles i PISA. Nedgang i læsning, nedgang i naturvidenskab og nedgang i matematik, som denne gang var i fokus. (side 5)
Det ser nu sådan ud, at Sverige er såkaldt “below average”, under gennemsnit, i alle de tre nævnte discipliner i forhold til gennemsnittet i OECD. Samtidig ligger Sverige over gennemsnittet for andelen af dem, der klarer sig særlig dårligt i matematik. OECD-gennemsnittet er på 23,1 procent, mens Sverige ligger med 27,1 procent. Til sammenligning har Danmark 16,8 procent.
Helt det samme mønster gentager sig i læsning, når Sverige sammenlignes med de øvrige nordiske lande. 22,8 procent af skolebørn i Sverige er meget ringe læsere, en kraftig stigning siden 2009, hvor det var 17,5 procent. (side 95)
Bevares, Island er også faldet, ligesom Finland er faldet. Sverige kan i øvrigt fortsat prale med flere meget gode læsere i forhold til Danmark, 6,9 mod 5,5 procent, men tendensen er entydig: Sverige går ned og atter ned.
Forklaringer
Der er med al sandsynlighed tale om en kombination af to årsager. Den ene hedder, at antallet af private skoler i Sverige (som ikke er målt her i PISA) er vokset voldsomt de seneste 20 år. Det er helt rimeligt at tro, at det i gennemsnit er de bedst begavede børn, der i kraft af deres forældre har fjernet sig fra det offentlige skolevæsen i Sverige. Det kan de have gjort af en række grunde, men man er naiv, hvis man tror, at den etniske, kulturelle og religiøse forandring af Sverige ikke spiller nogen rolle.
Resultatet bliver naturligvis, at Sverige bliver et stadig mere polariseret samfund, hvor den velstillede middelklasse hytter sig og sine, mens en vis herre kan tage de etniske svenskere, som lades tilbage i en stadig mere multietnisk skole.
Den anden årsag til den svenske grundskoles deroute skyldes selvsagt Sveriges vanvittige udlændingepolitik, som for alvor begynder at kræve sin pris. Når man lader alverden komme til sig fra stater, der er mere eller mindre fejlslagne, må det nødvendigvis få følelige konsekvenser. Det kan man forvisse sig om ved at læse PISA-undersøgelsen fra 2009. Her kan man finde, at ikke-vestlige efterkommere i 30 procent af tilfældene reelt ikke kunne læse efter endt skolegang. For svenske unge lå tallet på 14 procent. (side 34)
Det synes ofte at blive glemt, at den egentlige årsag til, at mange lande i denne verden er lidet velfungerende, skyldes disse landes indbyggere, ikke magiske udefrakommende kræfter. Hvis et land fungerer dårligt, og mange af landets indbyggere derfor søger andre steder hen, er forklaringen i de fleste tilfælde den, at indbyggerne selv, som de er flest, ikke har været i stand til at bidrage positivt til landets udvikling. Der findes undtagelser herfra, javist, men hovedreglen er som beskrevet her.
Sverige vil komme til at betale en meget høj pris for sit eksperiment med at tillade voldsom indvandring fra dysfunktionelle stater. Vi ser det allerede, f.eks. i den seneste PISA-undersøgelse.
Modtagelsen i Sverige
Man må lade det officielle Sverige gennem dets talerør Aftonbladet, Sveriges største avis, at de godt selv kan se, at den er gal. Og nå nej, det kan de så selvfølgelig ikke alligevel. “Forklaringen” på miseren lyder sådan her:
“Det är väldigt tydligt att det beror på den mindre likvärdiga skolan. Det här är det höga pris som Sverige fått betala för det fria skolvalet.”
Man ved ikke, om man skal grine eller græde. Officielle svenskere kan bare ikke få sig selv til at sige, hvad det er for en elefant, der befinder sig i lokalet.