Innvandring

Slår alarm

Danske brannmannskap blir systematisk utsatt for steinkasting, bakholdsangrep og bensinbomber når de rykker ut i innvandrertette områder. ”Det er en skremmende og katastrofal utvikling,” sier lederen av den nasjonale brannforeningen.

Det er oppsiktsvekkende når lederen for Brandfolkenes Organisation i Danmark går åpent ut med advarsel. Jesper Bronée forteller at det stiftes brann for å lokke dem ut i gettoliknende områder, og at beboere organiserer bakholdsangrep hvis branntjenesten rykker ut. Derfor rykker de ikke ut uten politibeskyttelse. De rykker heller ikke ut for å slukke en brann som ikke er farlige for omgivelsene, da de vet at når det står en moped på en gressplen i full flamme, er det kun gjort for enten å angtripe politi eller branntjenestemenn. 

Bronée vil nå ha en nasjonal kartlegging av omfanget av angrep på sine medlemmer, melder Den korte avis. 

Stenkast, bagholdangreb og benzinbomber er i dag hverdagskost, når brandfolk i dag rykker ud i de efterhånden flere og flere bebyggelser og kvarterer, der er domineret af indvandrere. 

hege_banner_rights_special_778x150

”Det er en skræmmende og katastrofal udvikling, som vi især oplever i områder som Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup. For brandfolkene er det en unødvendigt stressende faktor, som i sidste ende kan koste menneskeliv,” siger formanden for foreningen Brandfolkenes Organisation, Jesper Bronée, til Den korte Avis. 

Skadede brandfolk er et stort mørketal

Mange brandfolk slipper ikke fra overfaldende under deres livsvigtige arbejde uden både fysiske og psykiske mén, og nu vil Brandfolkenes Organisation have problemet kortlagt. 

”Vi har slet ikke nogle konkrete tal på hverken problemets omfang i form af antal overfald under udrykninger eller de fysiske og psykiske skader, som brandfolk har pådraget sig, fordi de er blevet angrebet under deres arbejde,” svarer Jesper Bronée på et spørgsmål fra Den Korte Avis og fortsætter: 

”Men sjovt, at du spørger, for under et bestyrelsesmøde i går (onsdag – red.) drøftede vi mulighederne for at få problemet kortlagt. Både hvad angår omfanget af udrykninger, hvor vi bliver angrebet og må have politibeskyttelse, men også en registrering af de skader, som brandfolkene pådrager sig, når de bliver overfaldet.” 

Jesper Bronée tilføjer, at mange brandfolk i dag går rundt med både fysiske og  psykiske mén efter at være blevet angrebet under udførelse af deres arbejde. 

”Der er tale om arbejdsskader, som ikke bliver anerkendt, og det skal vi nu have lavet som på,” siger Jesper Bronée. 

Inden for de sidste ti – tolv år

Det er især inden for de sidste ti – tolv år den kedelige udvikling med angreb på brandfolk har taget fart, anfører Jesper Bronée. 

”Jeg kan huske det, for det er for ti eller tolv år siden, vi i København fik de første nye brandbiler med plexiglas, der bedre kan tåle stenkast end almindeligt glas. Den gang startede udviklingen fra tilfældige stenkast til planlagt ballade for at få lokket politiet til.” 

De står i porte og på gadehjørner

Jesper Bronée fortæller, at tidligere var det containerbrande i for eksempel Istedgade, der var de mest almindelige, når man taler om påsatte brande. 

”Men dem kørte vi ud og slukkede uden de helt store problemer. I dag står der nogen i hver en port og på gadehjørnerne med sten og andet kasteskyts og venter på os.” 

Og Jesper Bronée har prøvet det flere gange: 

”Jeg husker tydeligt første gang. Det var under fremkørsel mod en brand. Pludselig kommer der et stort brag. Det var mig, der kørte, og jeg tænkte: har jeg ramt en kantsten eller noget. Jeg kiggede ud til siderne, men der var ikke noget,” fortæller Jesper Bronée og fortsætter: 

”Så lød der et brag mere, og vi blev klare over, at der blev kastet med sten imod os. Det er skræmmende. Vi skal ud og redde menneskeliv, og det er alle vores tanker optaget af. At vi pludselig bliver angrebet er noget helt fremmed i vores kultur.” 

Kun under politibeskyttelse

Når brandvæsnet i dag rykker ud i ghettoområder eller i andre indvandrebelastede kvarterer, sker det under politibevogtning. 

”Vi ved, at de påsatte bilbrande eller containerbrande udelukkende har til formål at starte ballade. Enten ved at angribe os, hvis vi kommer først eller politiet, hvis de er de første på stedet. Det har betydet, at nu rykker vi af hensyn til vores egen sikkerhed ikke frem, førend vi har politibeskyttelse. Og det kan blive fatalt og komme til at koste menneskeliv,” understreger Jesper Bronée. 

Han påpeger, at det mange gange vil være en god ide at vurdere situationen nøgternt, inden der tages beslutning om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at rykke ud i områder, hvor mand ved, at man bliver overfaldet. 

”Er det en knallert, der står og brænder på en græsplæne uden at være til fare for nogen som helst, så holder vi os væk og lader den brænde ud, for vi ved, at den kun brænder, fordi der er nogen, der ønsker at lave ballade ved at angribe politiet og os,” siger Jesper Bronée og henviser til en påsat brand i Vollsmose forleden, hvor en knallert fik lov til at brænde ud. 

”Politi og brandvæsen gjorde det helt rigtige ved at holde sig væk,” understreger han om hændelsen, som vi skrev om her i avisen i går, og hvor Fyns Politi erklærede, at branden kun havde til formål at få lokket politi og brandvæsen ud, hvor man kunne angribe dem. 

Knallertbranden blev påsat kort tid efter, at en politipatrulje var blevet angrebet med stenkast ved bebyggelsen Bøgeparken i Vollsmose. 

Vollsmose: angreb brandfolk med benzinbomber

Det var netop en påsat knallertbrand i Vollsmose for fem år siden, der blev et lærestykke for Odense Brandvæsen og Fyns Politi. 

Sent søndag aften den 17. februar 2008 blev Odense Brandvæsen kaldt ud til knallertbrand ved den berygtede og kriminelle bebyggelse Bøgeparken i Vollsmose. 

Under slukningsarbejdet blev brandfolkene pludselig bombarderet med flasker fyldt med benzin. 

”De var ikke tændt, men den slags er ikke til at tage fejl af, så brandfolkene sørgede for deres egen sikkerhed, koblede slangerne fra og kørte fra stedet,” sagde brandmester Søren Brodersen dengang til Fyens Stiftstidende. 

Ingen af brandfolkene kom til skade, og da politiet kort efter nåede frem, var gruppen på skønsmæssigt mellem otte og ti flaskekastere som sunket i jorden. 

I dag er der ingen brandfolk, der sætter deres ben i Vollsmose, førend de har sikret, at politiet også er til stede. 

Og det gælder ligeledes for en lang række andre bydele og kvarterer i det Danmark, der langsomt er under forvandling.